Ang mga Halad alang sa Ginoo
1Gisugo sa Ginoo si Moises 2nga isulti kini ngadto kang Aaron ug sa iyang mga anak nga lalaki:
Ayaw ninyo pasipalahi ang akong balaan nga ngalan, busa hatagi ninyog pagtahod ang mga halad nga gihalad sa mga Israelinhon kanako. Ako mao ang Ginoo.
3Kon aduna kaninyo karon o sa inyong mga kaliwat sa umaabot nga mga henerasyon nga giisip nga hugaw nga mohikap sa halad nga alang kanako, dili na gayod siya makaalagad isip pari. Ako mao ang Ginoo.
4-7Walay bisan kinsa kaninyo nga makakaon sa halad kon may ngilngig siya nga sakit sa panit, o may nanggawas sa iyang kinatawo tungod sa sakit, o nakahikap sa mga butang nga nahimong hugaw tungod kay nasaghid kini sa patay, o gigawasan ug semilya, o nakahikap sa mananap nga giisip nga hugaw o sa tawong giisip nga hugaw. Makakaon lang siya sa mga halad kon makaligo na siya,22:4-7 makaligo na siya: Usa kini ka ritwal nga himuon sa mga Israelinhon aron mahimo silang hinlo ug takos nga motambong sa mga seremonya sa ilang relihiyon. apan mohulat una siya hangtod hapon sa pagsalop sa adlaw ayha siya makakaon sa mga halad nga mao ang iyang kalan-on isip pari.
8Kinahanglan nga dili kamo mokaon sa bisan unsa nga karne sa mananap nga namatay lang o gipatay sa uban nga mananap, kay kon himuon ninyo kini isipon kamo nga hugaw. Ako mao ang Ginoo.
9Kinahanglan nga tumanon gayod ninyo ang gipatuman ko kaninyo aron dili kamo manubag ug mangamatay. Ako ang Ginoo nga naglain kaninyo alang kanako.
10Kamo lang nga mga pari ug ang inyong panimalay ang makakaon sa bahin sa mga halad nga alang sa mga pari. Dili mahimong mokaon niini ang inyong bisita o ang inyong sinuholan nga trabahante. 11Apan mahimong mokaon ang sulugoon nga gipalit ninyo o natawo diha sa inyong panimalay. 12Dili usab makakaon niini ang anak sa pari nga nakapamana ug dili pari. 13Apan kon nabalo siya o nagkabulag sila sa iyang bana ug wala silay anak, ug mibalik siyag puyo uban sa iyang amahan, makakaon siya sa pagkaon nga gidawat sa iyang amahan isip pari.
Hinumdomi gayod ninyo nga kamo lang nga mga pari ug ang inyong panimalay ang makakaon sa bahin sa mga halad nga alang kaninyo. 14Apan kon ang usa ka tawo nga dili miyembro sa inyong panimalay nakakaon niini nga wala niya tuyoa, kinahanglan nga ulian niya kini sa inyo ug dugangan pa gayod niya ug 20 porsyento sa presyo niini.
15Kamong mga pari, ayaw ninyo pasipalahi ang mga halad sa mga Israelinhon alang kanako, 16aron nga sa pagkaon ninyo niini dili kamo makasala ug wala kamoy tulubagon. Ako ang Ginoo nga naglain kaninyo alang kanako.
Ang mga Patakaran bahin sa Pagpili sa Mananap nga Ihalad
17Gisugo sa Ginoo si Moises 18nga isulti kini kang Aaron ug sa iyang mga anak nga lalaki, sa tanan nga sama nilang mga Israelinhon, ug apil na usab sa mga langyaw nga nagapuyo uban kanila:
Kon ang halad nga sinunog mao ang inyong ihalad isip halad sa pagtuman sa usa ka panaad o halad nga kinabubut-on, 19kinahanglan nga laki kini nga baka, karnero, o kanding nga walay depekto, aron ako kining dawaton. 20Ayaw kamo paghalad ug may depekto kay dili ko gayod kini dawaton. 21Kon ang halad alang sa pakigda-it ngadto sa Ginoo ang inyong ihalad isip halad sa pagtuman sa usa ka panaad o halad nga kinabubut-on, kinahanglan nga baka o karnero o kanding kini nga walay depekto aron dawaton ko kini. 22Ayaw kamo paghalad kanako ug mananap nga buta, nabalian, nasamaran, o may sakit sa panit. 23Mahimo ninyong ihalad isip halad nga kinabubut-on ang baka o karnero o kanding nga may depekto, apan dili kini mahimong ihalad isip halad sa pagtuman sa usa ka panaad. 24Ayaw kamo paghalad kanako ug mananap nga nasamaran sa itlog, o gikapon. Ayaw gayod ninyo kini buhata sa inyong dapit. 25Ug ayaw usab kamo pagpalit nianang matanga sa mga mananap gikan sa mga langyaw aron ihalad kanako, kay dili ko kana dawaton.
26-27Ang bag-ong gipanganak nga baka, karnero, o kanding kinahanglan magpabilin uban sa iyang inahan sulod sa pito ka adlaw. Apan paglapas sa pito ka adlaw mahimo na kining ihalad kanako. 28Ayaw ninyo ihalad ug dungan sa baka o karnero o kanding ang mga nati niini sulod sa usa lang ka adlaw.
29Kon maghalad kamo ug halad sa pagpasalamat kanako, sunda ninyo ang husto nga pamaagi sa paghalad niini aron dawaton ko kini. 30Ug kinahanglan nga kaonon ninyo kini niana mismong adlaw sa paghalad niini ug ayaw gayod ninyo binli hangtod pagkaugma. Ako mao ang Ginoo.
31Tumana ninyo ang akong mga sugo. Ako mao ang Ginoo. 32Ayaw ninyo pasipalahi ang akong balaan nga ngalan, ug ilha ninyo ako nga balaan. Ako mao ang Ginoo nga naglain kaninyo alang kanako, 33ug nagpagawas kaninyo gikan sa Ehipto aron mahimong inyong Dios. Ako mao ang Ginoo.
De hellige offergaver
1Herren sagde til Moses: 2„Sig til Aron og hans sønner, at de må passe på ikke at krænke min hellighed ved at behandle folkets hellige offergaver skødesløst, for jeg er Herren. 3Derfor gælder følgende regel for jeres efterkommere, fra slægt til slægt: Hvis en præst er uren, men alligevel påtager sig at ofre dyr eller andre offergaver, som folket bringer til Herren, skal han dø,22,3 Eller: „må han aldrig igen bringe ofre ved alteret.” for jeg er Herren.
4Hvis en præst er uren på grund af en smitsom sygdom eller udflåd, må han ikke spise af offergaverne, før han er helbredt. Hvis han er uren efter at have rørt ved noget, som har været i nærheden af en død person, eller er uren som følge af sædafgang, 5eller hvis han rører ved et krybdyr eller ved en person, der af en eller anden grund er blevet uren, 6skal han regnes for uren indtil aften, og han må derfor ikke spise af offergaverne, før han har badet samme aften. 7Efter solnedgang vil han være renset, og da må han igen spise af offergaverne, for det er dem, han lever af. 8Han må ikke spise selvdøde dyr eller dyr, der er blevet dræbt af de vilde dyr, for gør han det, bliver han uren. Jeg er Herren. 9Du skal indprente overfor præsterne, at hvis de ikke følger mine instrukser meget omhyggeligt, skal de straffes med døden, for jeg er Herren, som gør dem hellige.
10Ingen uden for præstens egen familie må spise af de hellige offergaver, heller ikke hvis de bor hos ham eller arbejder for ham. 11En slave, som præsten selv har købt, må imidlertid gerne deltage i måltidet. Det samme gælder alle slaver, der er født i præstens hus. 12Hvis en præstedatter gifter sig med en mand uden for præsteslægten, afskærer hun dermed sig selv fra at tage del i måltidet. 13Men hvis hun bliver enke eller fraskilt og ikke har nogen sønner til at støtte sig økonomisk, og hun vender tilbage for at bo i sin fars hus, har hun lov til at spise af offergaverne igen. Grundreglen er altså, at kun medlemmer af præstens familie må deltage i måltidet.
14Hvis nogen uforvarende skulle komme til at spise af offergaverne, skal han godtgøre det, han har spist, ved at erstatte det med et tillæg på 20 procent. 15Præsterne skal sørge for at de hellige offergaver, som Israels folk bringer til Herren, ikke bliver vanhelliget ved, at nogle, som ikke er berettiget til det, spiser af dem, 16for gør de det, pådrager de sig skyld. Jeg er Herren, som gør dem hellige.”
17Og Herren sagde til Moses: 18„Sig til Aron og hans sønner og hele Israels folk, at hvis en israelit eller en fremmed iblandt jer gerne vil give en gave som et brændoffer til Herren, uanset om det er for at opfylde et løfte, han har givet Herren, eller det er et spontant, frivilligt offer, 19-20vil offeret kun blive godkendt af Herren, hvis det er et handyr uden skavanker. Det skal være enten en tyr, en vædder eller en gedebuk.
21Hvis nogen ønsker at bringe et takoffer fra hornkvæget eller småkvæget som indfrielse af et løfte eller som et frivilligt offer, må dyret for at kunne være et acceptabelt offer ikke have fysiske defekter. 22Det må hverken være blindt, skadet eller lemlæstet, og det må ikke have sår eller udslæt eller lide af nogen hudsygdom. 23Et stykke hornkvæg eller småkvæg, der er lidt vanskabt, må imidlertid godt bringes som et frivilligt offer, men ikke som et løfteoffer. 24Et dyr med beskadigede kønsdele, eller som er blevet kastreret, må under ingen omstændigheder ofres til Herren. Det vil jeg ikke tillade i det land, jeg vil give jer. 25I må heller ikke hos de fremmede, der bor iblandt jer, købe og bringe offerdyr med skavanker. Sådanne dyr kan ikke bruges som ofre til jeres Gud.”
26Herren sagde til Moses: 27„Efter at en kalv, et lam eller et kid er født, skal det nyfødte dyr blive hos sin mor i syv dage. Men fra den ottende dag kan det bruges som et offer til Herren. 28Afkommet må ikke slagtes samme dag som moderen, hvad enten moderen er en ko, et får eller en ged. 29-30Når I ofrer et taknemmelighedsoffer til Herren, skal I gøre det på behørig vis ved at spise offerdyret samme dag, det er slagtet. Intet af kødet må levnes til næste dag. Jeg er Herren.
31I skal nøje overholde alle mine befalinger, for jeg er Herren. 32I må ikke krænke mig ved at være ulydige. I skal vise mig ærefrygt og respekt, for jeg er Herren, der gør jer hellige. 33Jeg førte jer ud af Egypten, for at I skulle tilbede mig som jeres Gud. Jeg er Herren!”
