Nagmando si Nebucadnezar nga Simbahon ang Estatuwa
1Unya nagpahimo si Haring Nebucadnezar ug estatuwa nga bulawan.3:1 estatuwa nga bulawan: Ang buot ipasabot, estatuwa nga gihaklapan ug bulawan. Ang gitas-on niini 90 ka piye ug ang gilapdon siyam ka piye. Gipahimutang niya kini didto sa patag sa Dura, sa probinsya sa Babylon. 2-3Pagkahuman, gipatawag ni Haring Nebucadnezar ang mga gobernador, mga mayor, mga tinugyanan, mga magtatambag, mga tresurero, mga maghuhukom, mga tigdumala, ug ang uban pang mga opisyal sa mga probinsya aron motambong sa pagdedikar sa estatuwa. Sa dihang didto na sila nagtindog atubangan sa estatuwa, 4misinggit ang tigbalita, “Kamong mga katawhan sa nagkalain-laing nasod, tribo, ug pinulongan, 5pangluhod kamo ug simbaha ninyo ang estatuwa nga bulawan nga gipatindog ni Haring Nebucadnezar inigkadungog ninyo sa tingog sa budyong, plawta, kudyapi, harpa, ug uban pang mga instrumento. 6Si bisan kinsa nga dili mosimba ilabay diha-diha sa nagadilaab nga hudno.” 7Busa pagkadungog nila sa tingog sa mga instrumento miluhod dayon sila ug misimba sa estatuwa.
8Niadtong panahona, adunay mga taga-Babylon3:8 taga-Babylon: o, manalagna. Sa literal, Kaldeanhon. nga miduol sa hari ug miakusar sa mga Judio. 9Miingon sila kang Haring Nebucadnezar, “Hinaut pa nga motaas pa ang imong kinabuhi, Halangdon nga Hari! 10Dili ba nagmando ka man nga ang tanan nga makadungog sa tingog sa mga instrumento moluhod ug mosimba sa estatuwa nga bulawan, 11ug ang dili moluhod ug mosimba ilabay sa nagadilaab nga hudno? 12Angay kang masayod nga wala motuman sa imong sugo ang mga Judio nga imong gipadumala sa probinsya sa Babylon nga sila si Shadrach, Meshach, ug Abednego. Wala sila moalagad sa imong mga dios, ug wala sila mosimba sa estatuwa nga bulawan nga imong gipatindog.”
13Pagkadungog niadto sa hari labihan gayod ang iyang kasuko. Gipatawag dayon niya sila si Shadrach, Meshach, ug Abednego. 14Pag-abot nila gipangutana sila sa hari, “Tinuod ba nga wala kamo moalagad sa akong mga dios o mosimba sa estatuwa nga bulawan nga akong gipatindog? 15Karon, pangandam kamo sa pagsimba sa estatuwa inigkadungog ninyo sa tingog sa mga instrumento. Kay kon dili, diha-diha ilabay kamo sa nagadilaab nga hudno. Tan-awon ta kon may dios ba nga makaluwas kaninyo.”
16Mitubag ang tulo, “Mahal nga Hari, dili na kami kinahanglang mangatarungan pa kanimo bahin niana. 17Kon mao man gayod kana ang mahitabo, luwason kami sa Dios nga among gialagaran gikan nianang nagadilaab nga hudno, ug gikan sa imong mga kamot. 18Apan kon dili niya kami luwason, dili gihapon kami moalagad sa imong mga dios o mosimba sa estatuwa nga bulawan nga imong gipatindog.”
19Tungod sa ilang tubag misamot ang kasuko sa hari kanila, ug makita kini sa iyang dagway. Busa nimando siya nga dugangan ug pito ka pilo ang kainit sa hudno. 20Unya gisugo niya ang iyang kinakusgan nga mga sundalo nga gapuson sila si Shadrach, Meshach, ug Abednego ug ilabay ngadto sa nagadilaab nga hudno. 21Busa gigapos sila ug gilabay didto sa hudno nga nagasul-ob sa ilang mga turban ug kompleto nga mga bisti. 22Tungod sa sugo sa hari nga painiton pag-ayo ang hudno, bisan ang mga sundalo nga naglabay kanila nangamatay tungod sa hilabihan nga kainit. 23Ug silang tulo nga ginapos nahagsa didto sa nagadilaab nga hudno.
24Samtang nagtan-aw si Haring Nebucadnezar kalit nga nakatindog siya sa dakong katingala. Nangutana siya sa iyang mga opisyal, “Dili ba tulo man ka tawong ginapos ang atong gilabay sa kalayo?” Mitubag sila, “Oo, Mahal nga Hari.” 25Miingon ang hari, “Tan-awa ninyo! Upat ang nakita ko nga nagalakaw-lakaw sa kalayo. Dili na sila ginapos ug wala sila maunsa. Ang usa kanila morag anghel.”3:25 anghel: sa literal, anak sa (mga) dios. Tan-awa ang bersikulo 28.
26Busa, miduol si Nebucadnezar sa pultahan sa nagadilaab nga hudno ug gitawag niya sila, “Shadrach, Meshach, ug Abednego, nga mga alagad sa Labing Halangdong Dios, gawas kamo diha! Anhi kamo dinhi!” Ug migawas silang tulo.
27Unya gitapokan sila sa mga gobernador, mga mayor, mga tinugyanan, ug sa ubang mga opisyal sa hari, ug nakita nila nga wala sila maunsa sa kalayo. Ang ilang buhok o bisti wala gayod masunog, ug bisan na lang baho sa aso wala gayod kanila.
28Tungod niadto miingon ang hari, “Dalaygon ang Dios nila ni Shadrach, Meshach, ug Abednego. Gipadala niya ang iyang anghel aron luwason ang iyang mga alagad nga misalig kaniya. Wala sila mosunod sa akong sugo nga mosimba sa estatuwa, ug mas gipalabi pa nila nga ilabay sila sa kalayo kaysa mosimba sa bisan unsang dios gawas sa ilang Dios. 29Busa nagamando ako nga si bisan kinsa nga tawo sa bisan unsa nga nasod, tribo, o pinulongan nga mosulti ug daotan batok sa Dios nila ni Shadrach, Meshach, ug Abednego, tadtaron ug gub-on ang ilang mga balay. Kay wala nay laing dios nga makaluwas sama niini.”
30Ug gihatagan sa hari sila si Shadrach, Meshach, ug Abednego ug mas taas pa nga katungdanan sa probinsya sa Babylon.
Daniels venner nægter at tilbede den gyldne statue
1Kong Nebukadnezar lod fremstille en forgyldt statue, der var 27 m høj og 2,7 m bred, og den blev opstillet på Durasletten i provinsen Babylon. 2Derpå sendte han bud til alle sine statholdere, generaler, administratorer, rådgivere, skatmestre, dommere, jurister og andre embedsmænd i provinsen og inviterede dem til indvielse af statuen. 3Da de alle sammen var ankommet og havde taget opstilling foran statuen, 4råbte kongens herold så højt, han kunne: „Hør, hvad kongen har befalet mennesker af alle folkeslag, stammer og sprog at gøre: 5Når orkestret med alle dets forskellige instrumenter begynder at spille, skal I falde på knæ med ansigtet mod jorden og tilbede kong Nebukadnezars gyldne statue! 6Hvis nogen ikke gør det, bliver de kastet i den gloende ovn!”
7Da orkestret med alle dets forskellige instrumenter begyndte at spille, faldt alle de tilstedeværende fra alle folkeslag, stammer og sprog på knæ med ansigtet mod jorden og tilbad Nebukadnezars gyldne statue.
8Inden længe kom nogle af kaldæerne3,8 Kaldæerne boede oprindeligt helt mod syd i Mesopotamien, men på dette tidspunkt var de dominerende i hele Babylonien specielt inden for astrologi og afgudsdyrkelse. til kongen for at anklage judæerne. 9„Deres Majestæt længe leve!” sagde de. 10„De har påbudt, at når orkestret med alle dets instrumenter spiller, skal alle falde på knæ og tilbede den gyldne statue, 11og De har bestemt, at de, der nægter at gøre det, skal kastes i den gloende ovn. 12Men der er nogle judæiske mænd, som ikke retter sig efter Deres påbud. Det drejer sig om Shadrak, Meshak og Abed-Nego, som De har sat til at administrere provinsen Babylon. De judæere nægter at dyrke Deres gud og tilbede den statue, De har ladet opstille.”
13Nebukadnezar blev rasende og lod straks Shadrak, Meshak og Abed-Nego hente. Da de blev ført frem for ham, sagde han: 14„Shadrak, Meshak og Abed-Nego, er det for at trodse mig, at I ikke vil dyrke min gud og tilbede den statue, jeg har ladet opstille? 15Jeg giver jer én chance mere! Hvis I falder på knæ og tilbeder min statue, når orkestret med alle dets instrumenter om lidt begynder at spille igen, så vil jeg tilgive jer. Men hvis I ikke gør det, bliver I omgående kastet i den gloende ovn. Og hvilken gud kan så redde jer?”
16„Ærede Kong Nebukadnezar,” svarede de tre judæere, „vi har ikke gjort noget forkert over for Dem. 17Men hvis vi alligevel bliver kastet i den gloende ovn, skal De vide, Deres Majestæt, at den Gud, vi tjener, har magt til at redde os. 18Og skulle han ikke redde os, vil vi dog under ingen omstændigheder dyrke Deres gud eller tilbede den statue, De har ladet opstille.”
19Da Nebukadnezar hørte det svar, skar han tænder af raseri og befalede, at ovnen skulle gøres syv gange varmere end normalt. 20Derefter befalede han nogle af sine stærkeste soldater at binde Shadrak, Meshak og Abed-Nego og kaste dem i den gloende ovn.
21De tre judæere blev bundet med alt tøjet på og ført hen til den gloende ovn. 22Fordi kongen i sit raseri havde forlangt at få ovnen ekstra ophedet, slikkede store flammer ud og brændte soldaterne ihjel, da de skubbede judæerne ind i ovnen. 23De tre mænd faldt ned i bunden af ovnen.
24Kong Nebukadnezar sad og iagttog det hele. Pludselig sprang han op og udbrød bestyrtet til sine rådgivere: „Var det ikke kun tre mænd, vi smed bundne ind i ovnen?”
„Jo,” svarede de.
25„Jamen, se!” råbte Nebukadnezar. „Der er jo fire! Og de er ikke bundne! De går omkring i ilden helt uberørt af flammerne! Og den fjerde ligner en gud!”
26Da gik Nebukadnezar så tæt hen til ovndøren, som han kunne, og råbte: „Shadrak, Meshak og Abed-Nego, I er den højeste Guds tjenere. Kom ud igen! Skynd jer!”
Så trådte de tre mænd ud af ilden, 27og alle statholderne, generalerne, administratorerne og rådgiverne stimlede sammen om dem og så, at ilden ikke havde gjort dem noget. Deres tøj var uskadt, der var ingen brandlugt ved dem, og ikke et hår på deres hoved var svedet!
28Da sagde Nebukadnezar: „Priset være Shadraks, Meshaks og Abed-Negos Gud! Han sendte sin engel for at frelse sine tjenere, der i tillid til ham trodsede en kongelig befaling og var villige til at dø frem for at tjene eller tilbede nogen anden gud end deres egen. 29Derfor befaler jeg nu, at hvis noget menneske, uanset hvilket land eller folkeslag de kommer fra, siger et ondt ord om judæernes Gud, bliver han skåret i småstykker og hans hus jævnet med jorden. For ingen gud kan gribe ind og frelse, som denne Gud har gjort!”
30Derefter genindsatte kongen de tre judæere i deres stillinger i provinsen Babylon.
Nebukadnezars anden drøm
31Kong Nebukadnezar udsendte senere følgende bekendtgørelse til sine undersåtter fra alle folkeslag, stammer og sprog:
Hilsen med ønsket om alt godt! 32Jeg ønsker at informere jer om de tegn og undere, den højeste Gud har ladet mig opleve! 33Hvilke utrolige tegn! Hvilke mægtige undere! Hans rige ophører aldrig. Han hersker over alt og alle fra slægt til slægt.
