Ang Kristohanong Pagtinabangay
1Mga igsoon, gusto namong isugilon kaninyo ang gibuhat sa mga tumutuo didto sa Macedonia pinaagi sa grasya sa Dios8:1 grasya sa Dios: ang buot ipasabot, gasa sa pagkamahinatagon. kanila. 2Bisan daghan ang ilang nasinatian nga mga pagsulay, malipayon gihapon kaayo sila. Mao kana nga manggihatagon kaayo sila bisan labihan sila kakabos. 3Makapamatuod ako kaninyo nga ang ilang paghatag dili lang sumala sa ilang makaya kondili labaw pa niini, ug kinabubut-on nila kining gibuhat. 4Kay sila gayod ang nanghangyo kanamo nga kon mahimo hatagan sila ug kahigayonan nga makatabang usab sila sa mga katawhan sa Dios nga nagka-lisod didto sa Jerusalem. 5Ug dili kay kana lang, kondili una sa tanan gitugyan nila ang ilang kaugalingon sa Ginoo ug kanamo sumala sa kabubut-on sa Dios. Wala gayod kami magdahom nga makabuhat sila niadto. 6Tungod sa ilang maayong gibuhat, gidasig namo si Tito sa pagbalik diha kaninyo ug padayonon ang nasugdan na niya nga buluhaton sa pagtigom sa inyong mga hinabang alang sa mga nagka-lisod sa Jerusalem. 7Kamo diha sa Corinto wala magkulang sa tanan: lig-on ang inyong pagtuo sa Dios, maayo kamo motudlo, ug daghan ang inyong nahibaloan. Kugihan kamo sa inyong pag-alagad sa Dios, ug hilabihan ang inyong paghigugma kanamo. Busa gusto namo nga ipakita ninyo nga wala usab kamo nagakulang sa paghatag. 8Wala ko kamo sugoa sa paghatag, kondili gisugilon ko lang kaninyo ang pagkamatinabangon sa uban aron mapamatud-an usab ninyo nga ang inyong paghigugma tinuod gayod. 9Nasayod usab kamo sa gibuhat sa atong Ginoong Jesu-Cristo, nga bisag adunahan siya didto sa langit nagpakakabos siya pinaagi sa iyang pagpakatawo tungod sa iyang kalooy kanato, aron mahimo kitang adunahan. 10Busa mao kini ang akong tambag: maayo kon padayonon ninyo ang paghatag nga inyo nang nasugdan sa miaging tuig. Kamo gayod ang una nga naghatag ug kamo usab ang una nga nakahunahuna nga magbuhat niini. 11Busa padayona ninyo kini. Tinguhaa ninyo nga mahuman ang giplano ninyong buhaton, ug paghatag kamo sumala sa inyong mahimo. 12Kay kon tinguha gayod ninyo nga mohatag, dawaton sa Dios ang inyong ikahatag. Wala siya nagapaabot nga mohatag kamo sa dili ninyo makaya.
13Dili ko tuyo nga maglisod kamo tungod lang sa pagpasayon ninyo sa kahimtang sa uban, kondili aron nga managsama ang atong kahimtang. 14Sa pagkakaron maayo ang inyong pagkabutang, busa angay lang nga motabang kamo sa mga nagkinahanglan. Ug kon sa panahon nga kamo na usab ang magkinahanglan, ug sila ang maayo ug pagkabutang, sila na usab ang motabang kaninyo. Sa ingon niini nga pamaagi mahimong managsama ang pagkabutang sa matag usa. 15Dili ba sama man niana ang giingon sa Kasulatan:
“Siya nga nagtigom ug daghan wala masobrahi,
ug siya nga nagtigom ug gamay wala makulangi.”8:15 Tan-awa usab ang Exo. 16:18.
16Nagapasalamat kami sa Dios nga gibutang niya sa kasingkasing ni Tito ang sama sa among kahangawa alang kaninyo. 17Kay wala lang siya mosugot sa among hangyo, kondili siya mismo ang may tinguha nga moanha diha kaninyo. 18Paubanon namo kaniya ang atong igsoon nga dinayeg sa mga tumutuo sa bisan asa tungod sa iyang pagsangyaw sa Maayong Balita. 19Siya mao gayod ang gipili sa mga tumutuo sa nagkalain-laing mga lugar8:19 sa mga tumutuo sa nagkalain-laing mga lugar: sa literal, sa mga iglesia. nga mouban kanamo sa among paghatod niining hinabang alang sa mga nanginahanglan. Gibuhat namo kini aron madayeg ang Ginoo ug aron ikapakita sa mga tawo nga gusto gayod namo nga motabang. 20Paubanon namo kini nga igsoon kang Tito tungod kay dili namo gusto nga sa among pag-apod-apod niining dako nga hinabang madudahan kami. 21Kay ang among tumong mao ang pagbuhat sa maayo, dili lang sa atubangan sa Dios kondili sa katawhan usab.
22May usa pa gayod ka tumutuo nga paubanon namo kanila. Kini nga tawo makadaghan na namo nasulayi sa nagkalain-laing pamaagi ug napamatud-an na namo nga may tinguha gayod siya sa pagtabang, ug labi na gayod karon tungod kay dako ang iyang pagsalig kaninyo. 23Bahin kang Tito, kauban ko siya sa pagtabang kaninyo. Bahin usab niining duha ka mga kaigsoonan nga mouban kaniya, sila ang mga pinadala sa mga tumutuo gikan sa nagkalain-laing mga lugar. Ang ilang kinabuhi nagapasidungog kang Cristo. 24Busa, ipakita ang inyong pagkamahigugmaon kanila aron masayran nila nga tinuod gayod ang among mga pagdayeg kaninyo, ug pinaagi kanila, masayran usab kini sa mga tumutuo sa ubang lugar.
Om at hjælpe de nødlidende
1Venner, jeg vil gerne fortælle jer om, hvordan Guds nåde er kommet til udtryk i menighederne i Makedonien. 2Midt i deres mange trængsler har de oplevet en overvældende glæde, og midt i deres dybe fattigdom har de vist en utrolig hengivenhed, 3for de gav ikke bare, hvad de havde råd til, men de gav meget mere, kan jeg godt fortælle jer. Og de gjorde det helt af egen fri vilje. 4De bad os indtrængende om at tage imod deres pengegave, så de kunne få lov at være med til at hjælpe de nødlidende kristne i Jerusalem. 5De gav langt mere, end vi havde kunnet forestille os. Fordi de vidste, det var Guds vilje, gav de sig selv helhjertet, først og fremmest til Herren og derefter til os.
6Derfor har vi bedt Titus om at rejse ned til jer og færdiggøre den indsamling, som han tidligere satte i gang hos jer. 7Ligesom I har overflod på så mange måder, stor tro, mange forkyndere, megen kundskab, stor begejstring og stor kærlighed til os, så vis jer også rige nu, hvor det gælder om at bidrage til denne kærlighedsgave.
8Det er ikke nogen ordre, jeg kommer med. Men da andre har vist stor iver efter at være med i indsamlingen, vil jeg gerne se, hvor ægte jeres kærlighed er på det her område. 9Tænk på, hvordan vores Herre, Jesus Kristus, viste sin kærlighed og nåde. Han var rig, men blev fattig for jeres skyld, for at I ved hans fattigdom kunne blive rige.
10Jeg mener, det vil være godt for jer at gøre det færdigt, som I begyndte på for et år siden. Det var jo jer, der tog initiativet til at begynde en indsamling. 11Gør den nu færdig med samme iver, som I havde i begyndelsen. Giv hvad I kan! 12Hvis I giver af et villigt sind, er det ikke så vigtigt, hvor meget I har at give af. Gud vil, at I skal give af det, I har—ikke af det, I ikke har. 13Det er jo ikke meningen, at I skal lide nød for at andre kan nyde. Det er et spørgsmål om at dele ligeligt. 14I har rigeligt i øjeblikket og kan hjælpe de andre. En anden gang, når I har brug for hjælp, kan de hjælpe jer. På den måde bliver goderne ligeligt fordelt. 15Husk på, hvad Skriften siger: „De, der samlede meget, fik ikke for meget. Og de, der samlede mindre, fik ikke for lidt.”8,15 2.Mos. 16,18.
Titus og hans rejseledsagere
16Jeg takker Gud, fordi han har givet Titus samme inderlige omsorg for jer, som jeg selv har. 17Han var fyr og flamme, så snart jeg foreslog ham at rejse ned til jer. Han længes nemlig efter at møde jer igen. 18Sammen med ham sender vi en anden kristen medarbejder, som er anerkendt i alle menighederne på grund af sit arbejde med at forkynde det glædelige budskab. 19Desuden er han af menighederne blevet udpeget til at rejse sammen med os, så længe vi er i gang med denne pengeindsamling. Herren vil blive æret gennem indsamlingen, og den viser vores iver efter at hjælpe hinanden. 20Ved at rejse sammen kan vi undgå, at nogen vil mistænke os for at misbruge det store beløb, som er blevet os betroet. 21Det er vigtigt for os at gøre det, der er ros værd—ikke kun i Guds øjne, men også i menneskers.
22Sammen med de to sender vi endnu en af vores medarbejdere, som mange gange har vist sin iver efter at tjene Herren. Nu er han ivrig efter at komme af sted, og han har stor tillid til jer efter det, jeg har fortalt om jer. 23Titus er jo min assistent, som også vil være til hjælp for jer, og de to andre er udsendt fra menighederne og gør Kristus ære.
Giv rigeligt og på grund af kærlighed
24Når de tre udsendinge kommer til jer, så vis jeres kærlighed i praksis og bevis, at vi havde ret, da vi roste jer over for dem i menighedernes påhør.
