Ang Pagtawag sa Ginoo kang Samuel
1Niadtong panahon nga nagaalagad si Samuel sa Ginoo, ubos sa pag-atiman ni Eli, talagsa na lang makigsulti ang Ginoo, ug talagsa na lang ang mga panan-awon. 2Usa ka gabii niana, natulog si Eli sa iyang kuwarto. Dili na kaayo makakita si Eli. 3Si Samuel didto nagatulog sa balay3:3 balay: sa Hebreo, templo. sa Ginoo diin nahimutang ang sudlanan sa Kasabotan. Ug samtang nagsiga pa ang suga sa Dios, 4gitawag sa Ginoo si Samuel. Mitubag si Samuel, “Unsa man, sir!” 5Unya midagan siya ngadto kang Eli ug miingon, “Ania na ako, sir! Nganong gitawag mo man ako?” Miingon si Eli, “Wala ako magtawag kanimo. Balik ug higda.” Busa mibalik siya ug higda.
6Gitawag siya pag-usab sa Ginoo, “Samuel!” Mibangon si Samuel ug miadto kang Eli, ug miingon, “Ania na ako, sir! Nganong gitawag mo man ako?” Mitubag si Eli, “Anak, wala ako magtawag kanimo. Balik ug higda.” 7Niadtong panahona wala pa makaila si Samuel sa Ginoo, kay wala pa makigsulti ang Ginoo kaniya.
8Gitawag pag-usab sa Ginoo si Samuel. Ikatulo na niya kining pagtawag. Mibangon si Samuel ug miadto kang Eli ug miingon, “Ania na ako, sir! Nganong gitawag mo man ako?” Unya nasabtan ni Eli nga ang Ginoo mao ang nagtawag kang Samuel. 9Busa giingnan niya si Samuel, “Balik ug higda, ug kon motawag siya pag-usab, ingna siya, ‘Sulti, Ginoo, kay ako nga imong alagad nagapamati.’ ” Busa mibalik si Samuel ug higda.
10Miadto ang Ginoo kang Samuel, ug sama sa iyang gihimo, gitawag niya kini, “Samuel! Samuel!” Unya mitubag si Samuel, “Sulti, Ginoo, kay ako nga imong alagad nagapamati.” 11Miingon ang Ginoo, “Hinumdomi kini, sa dili madugay may himuon ako sa Israel. Ang tanang makadungog niini mahadlok gayod. 12Pag-abot nianang panahona, himuon ko gayod ang tanan kong giingon batok sa pamilya ni Eli. 13Kay giingnan ko siya nga silotan ko ang iyang pamilya hangtod sa kahangtoran tungod kay gipasagdan niya ang iyang mga anak sa ilang gipanghimo nga pagpakasala, bisan ug nahibaloan niya kini. 14Busa gipanumpa ko nga ang sala sa pamilya ni Eli dili gayod mapasaylo hangtod sa kahangtoran pinaagi sa bisan unsa nga halad.”
15Natulog si Samuel hangtod sa buntag, ug unya giablihan niya ang pultahan sa balay sa Ginoo. Nahadlok siyang mosulti kang Eli mahitungod sa gisulti sa Ginoo. 16Apan gitawag siya ni Eli, “Samuel, anak.” Mitubag si Samuel, “Unsa man.” 17Nangutana si Eli, “Unsa ang gisulti sa Ginoo kanimo? Ayaw paglimod kanako. Silotan ka sa Dios ug labihan gayod kon dili mo isulti kanako ang tanan niyang giingon kanimo.” 18Busa gisulti ni Samuel kaniya ang tanan. Wala gayod siyay gilimod. Miingon si Eli, “Siya ang Ginoo; himuon niya kon unsay maayo sumala sa iyang kabubut-on.”
19Nagtubo si Samuel nga giniyahan sa Ginoo; ug natuman ang tanang gisulti ni Samuel. 20Busa giila siya nga usa ka propeta sa Ginoo gikan sa Dan hangtod sa Beersheba.3:20 gikan sa Dan hangtod sa Beersheba: Ang buot ipasabot, sa tibuok nasod sa Israel. 21Padayon nga nagapakita ang Ginoo kang Samuel sa Shilo, ug didto ginapadayag niya ang iyang kaugalingon kang Samuel pinaagi sa pagpakigsulti kaniya.
Herren taler til Samuel og gør ham til profet
1-2På den tid var et budskab fra Herren en sjældenhed, og et syn var noget ganske usædvanligt. Samuel var endnu ganske ung og gjorde tjeneste i helligdommen under opsyn af Eli, som nu var næsten helt blind. En aften skete der noget. Eli havde lagt sig til at sove på sin sædvanlige plads. 3Lamperne brændte for Guds ansigt inde i helligdommen, hvor Samuel havde lagt sig til hvile, og hvor pagtens ark også stod. 4Pludselig kaldte Herren: „Samuel! Samuel!” „Ja,” svarede Samuel 5og løb ind til Eli: „Du kaldte? Her er jeg!” Men Eli svarede: „Nej, jeg kaldte ikke på dig. Gå du bare ind og læg dig igen.” Det gjorde Samuel så. 6Men Herren kaldte igen: „Samuel! Samuel!” Atter sprang Samuel op og løb ind til Eli: „Du kaldte! Hvad er der?” „Nej,” svarede Eli, „jeg kaldte ikke. Gå nu ind og læg dig.” 7Samuel vidste ikke, at det var Herren, som kaldte, for han havde aldrig før oplevet, at Herren talte til ham. 8Så da Herren kaldte for tredje gang, sprang Samuel igen op, løb ind til Eli og sagde: „Du kaldte! Hvad kan jeg hjælpe dig med?” Da gik det op for Eli, at det var Herren, som havde kaldt på drengen; 9og han sagde til Samuel: „Gå ind og læg dig. Hvis nogen kalder på dig igen, skal du svare: ‚Ja, Herre, din tjener lytter.’ ” Så gik Samuel tilbage og lagde sig igen.
10Da kom Herren og kaldte på ham som før: „Samuel! Samuel!” Denne gang svarede Samuel: „Ja, Herre, din tjener lytter.”
11„Jeg vil lade noget ske i Israel, som vil chokere enhver, der hører om det,” sagde Herren. 12„Da vil alt det, jeg har forudsagt om Elis slægt, gå i opfyldelse. 13Sig til ham, at hans slægt er dømt for evigt, for selv om han vidste, at hans sønner ringeagtede mig, så gjorde han intet for at standse dem. 14Derfor har jeg svoret, at Elis og hans sønners synd aldrig vil blive tilgivet ved nogen form for offer.”
15Samuel blev liggende til det blev morgen. Så åbnede han døren til helligdommen og gik udenfor; for han var bange for at fortælle Eli, hvad Herren havde sagt. 16Imidlertid kaldte Eli på ham: „Samuel, min dreng!” „Ja,” svarede Samuel. 17„Hvad sagde Herren?” spurgte Eli. „Fortæl mig det hele. Må Gud straffe dig, hvis du skjuler noget for mig!” 18Så fortalte Samuel ham alt, hvad Herren havde sagt. „Hvem kan sætte sig op mod Herren?” sukkede Eli. „Han må gøre, hvad han finder bedst.”
19Herren velsignede Samuel allerede under hans opvækst og opfyldte alle de profetiske ord, han gav ham, 20så hele Israel fra Dan i nord til Be’ersheba i syd var klar over, at Samuel var en sand profet. 21Herren fortsatte med at åbenbare sig i Shilo, og Samuel gav Guds åbenbaring videre.
