Nkɔmhyɛ A Etia Babilonia
1Amos babarima Yesaia adehu a ɛfa Babilonia ho ni:
2Ma frankaa so wɔ bepɔw a hwee nni so no atifi,
teɛ mu frɛ wɔn:
nyama wɔn
ma wɔnhyɛn atitiriw no apon mu.
3Mahyɛ mʼahotewfo;
mafrɛ mʼakofo sɛ wɔnna mʼabufuwhyew adi,
wɔn a wodi me nkonimdi ho ahurusi.
4Tie huuyɛ bi a ɛwɔ mmepɔw no so
te sɛ dɔm kɛse bi de!
Tie akasakasa a ɛwɔ ahenni ahorow mu,
te sɛ amanaman a wɔreboaboa wɔn ho ano!
Asafo Awurade reboa dɔm ano akɔ ɔko.
5Wofifi akyirikyiri aman so,
wofifi ɔsoro ahye so,
Awurade ne nʼakode a ɛyɛ nʼabufuwhyew;
bɛsɛe ɔman no nyinaa.
6Twa adwo, na Awurade da no abɛn;
ɛbɛba te sɛ ɔsɛe a efi Otumfo no.
7Eyi nti, nsa nyinaa bedwudwo,
obiara koma bɛbotow.
8Wɔbɛbɔ hu,
ɔyaw ne apinisi bekita wɔn;
wobebubu wɔn mu te sɛ ɔbea a awo aka no.
Wɔde ahodwiriw bɛhwɛ wɔn ho wɔn ho anim,
a wɔn ani asosɔ gya.
9Hwɛ, Awurade da no reba
da bɔne a abufuw ne abufuwhyew wɔ mu,
ɛrebɛsɛe asase no
na asɛe abɔnefo a wɔte so no.
10Ɔsoro nsoromma ne wɔn akuw renhyerɛn.
Sum beduru owia a ɛrepue
na ɔsram nso renhyerɛn.
11Mɛtwe wiase aso, ne bɔne nti,
ne amumɔyɛfo wɔ wɔn nnebɔne ho.
Metwa ahantanfo ahomaso so
mɛbrɛ nea odi awurukasɛm no ahantan ase.
12Mɛma onipa ho ayɛ na asen sika kɔkɔɔ ankasa
ɔbɛsen Ofir sikakɔkɔɔ.
13Enti mɛma ɔsoro awosow;
na asase ahinhim wɔ ne sibea
wɔ Asafo Awurade abufuwhyew ano
nʼabufuwhyewda no.
14Te sɛ ɔwansan a ɔbɔmmɔfo rehwehwɛ no akum no,
te sɛ nguan a wonni ɔhwɛfo,
obiara bɛkɔ ne nkurɔfo mu,
obiara beguan akɔ nʼasase so.
15Obiara a wɔbɛfa no dedua no, wobehwirew no afoa akum no;
wɔn a wɔbɛkyere wɔn no nyinaa bɛtotɔ wɔ afoa ano.
16Wɔbɛtotow nkokoaa ahwehwe fam wɔ wɔn anim:
wɔbɛfom wɔn afi mu nneɛma na wɔato wɔn yerenom mmonnaa.
17Hwɛ mɛhwanyan Mediafo atia wɔn,
wɔn na wɔmfa dwetɛ nyɛ hwee
na wɔn ani nnye sikakɔkɔɔ ho.
18Wɔn tadua bɛbobɔ mmerante ahwehwe fam;
wɔrenhu nkokoaa mmɔbɔ
na wɔrennya ayamhyehye mma mmofra.
19Babilonia, ahenni ahorow mu ɔbohemaa,
anuonyam a Babiloniafo de hoahoa wɔn ho no
Onyankopɔn bɛdan abutuw
te sɛ Sodom ne Gomora.
20Nnipa rentena hɔ bio
awo ntoatoaso nyinaa mu;
Arabni biara rensi ne ntamadan wɔ hɔ
oguanhwɛfo biara remfa ne nguan nkɔhome wɔ hɔ.
21Nanso sare so mmoa bɛda hɔ.
Sakraman bɛyɛ nʼafi no mu ma;
hɔ na mpatu bɛtena,
hɔ na wura mu mmirekyi nso bedi agoru.
22Mpataku bɛtena nʼabandennen mu,
adompo bɛyɛ nʼahemfi fɛfɛ no mu ma.
Ne bere aso,
na wɔrentwe ne nna mu.
Et profetisk syn om Babyloniens fald
1Esajas så Babyloniens ødelæggelse i et syn, hvor Herren sagde:
2„Løft signalet til angreb på toppen af en høj! Lad kommandoråbet lyde! Giv tegn til hæren om at marchere mod Babylon og jævne de riges paladser med jorden! 3Jeg har udvalgt disse hære til at straffe dem, der har fremkaldt min vrede. Jeg har kaldt mine helte til denne opgave, og de vil juble, når jeg sejrer.
4Hør larmen fra bjergene! Lyt til hærene under fremmarch! Det er krigslarm fra mange folkeslags hære. Jeg er Herren, den Almægtige, og jeg mønstrer min hær. 5De kommer langvejsfra, og de er mit redskab imod dig, Babylon. De er udtryk for min vrede, og de skal ødelægge hele landet.
6Skrig af rædsel, for Herrens time er kommet. Den Almægtige vil knuse jer. 7-8Jeres arme er lammet af frygt, og selv de modigste mænd ryster af skræk. Frygt og smerte sætter ind som veerne hos en kvinde, der skal føde. I stirrer hjælpeløse på hinanden, hede om ørerne. 9Se, Herrens dag kommer, Herrens frygtelige vredesdag. Landet skal ødelægges, og alle syndere med det. 10Der ses ingen stjerner på himlen, solen er formørket, månen skinner ikke.
11Jeg, Herren, straffer verden for dens ondskab og de ugudelige for deres synd. Jeg knuser de stoltes overlegenhed og tyrannernes hovmod. 12Når dommen er fuldbyrdet, er der ikke mange tilbage. Til den tid er mennesker sjældnere end det fineste guld. 13I min vrede ryster jeg himlen, og jorden skal rokkes fra sin plads. Jeg, Herren den Almægtige, viser min vrede.
14Som skræmte gazeller, som forvildede får, der er kommet bort fra deres hyrde, flygter enhver hjem til sit eget land. 15Enhver, der bliver taget til fange, bliver gennemboret af sværdet. 16Deres småbørn knuses for øjnene af dem, deres hjem bliver plyndret og deres kvinder voldtaget.
17Jeg vækker nemlig medernes vrede imod det babyloniske rige. De kan ikke købe sig fri med guld og sølv. 18Medernes pile rammer de unge, de har ingen medynk med børnene.
19Det går Babylon, den herlige storby, den kaldæiske kulturs stolthed og pryd, som det gik Sodoma og Gomorra, dengang Herren sendte ild fra himlen. 20Aldrig igen skal Babylon genopbygges og blive beboet. Selv nomaderne undgår at slå lejr der. Ingen hyrder søger nattely på det sted. 21Kun ørkenens vilde dyr bor der, ugler tuder fra de forladte huse. Strudse slår sig ned, og vilde geder springer rundt på ruinerne. 22I de tomme borge og fine paladser lyder ekkoet af hyæners og sjakalers hyl. Babylons dage er talte, dommens time er nær.”
