Dwom 57
Dawid dwom a ɔtoo bere a oguan fii Saulo nkyɛn kɔɔ ɔbodan no mu.
1Hu me mmɔbɔ, me Onyankopɔn, hu me mmɔbɔ,
na wo mu na me kra nya guankɔbea.
Wo ntaban nwini ase na mɛpɛ guankɔbea
kosi sɛ amanehunu no betwa mu.
2Misu frɛ Onyankopɔn, Ɔsorosoroni no;
Onyankopɔn a ɔma ne pɛ ba mu wɔ me ho.
3Ɔsoma fi ɔsoro hɔ begye me nkwa,
ɔka wɔn a wɔtaa me anibere so no anim;
Onyankopɔn soma ne dɔ ne ne nokware.
4Gyata atwa me ho ahyia;
meda mmoa a wɔwe nam amono mu,
nnipa a wɔn se te sɛ mpeaw ne mmɛmma
na wɔn tɛkrɛma te sɛ afoa a ɛyɛ nnam.
5Onyankopɔn, ɛsɛ sɛ wɔma wo so tra ɔsoro,
na ama wʼanuonyam aba asase nyinaa so.
6Wɔtrɛw asau mu de sum mʼanan afiri,
ahohiahia brɛɛ me ase.
Wotuu amoa wɔ me kwan mu,
nanso wɔn ankasa akɔtotɔ mu.
7Ao, Onyankopɔn, me koma agyina pintinn,
me koma yɛ pintinn;
mɛto dwom na mayi wo ayɛ.
8Me kra nyan!
Sanku ne bɛnta, munnyan!
Me nso menyan anɔpahema.
9Awurade, mɛkamfo wo wɔ aman no mu;
mɛto wo ho nnwom wɔ nnipa mu.
10Wʼadɔe so, ɛkorɔn sen ɔsoro;
wo nokwaredi du wim.
11Ao, Onyankopɔn, wɔmma wo so mmoro ɔsoro;
ma wʼanuonyam nkata asase nyinaa so.
Tillidsfuld bøn om hjælp
1Til korlederen: En sang af David, dengang han flygtede fra Saul ind i en hule.
2Åh, min Gud, vær mig nådig og barmhjertig,
for jeg tyer til dig i min nød.
Jeg søger ly under dine vinger,
indtil stormen er drevet over.
3Jeg råber til den almægtige Gud,
for han fører mig igennem til sejr.
4Han sender mig hjælp fra Himlen,
han frelser mig fra alle mine fjender.
Han er trofast og god imod mig.
5Jeg er omringet af blodtørstige løver,
de er klar til at springe på mig.
Deres tænder er spyd og pile,
deres tunge er et skarpt sværd.
6Herre, lad din storhed fylde himmelrummet,
lad din herlighed komme over hele jorden.
7Mine fjender satte en fælde for mig,
derfor er jeg dybt bekymret.
De gravede en faldgrube på min vej,
men de kommer selv til at falde i den.
8Jeg er fuld af tillid til dig, Gud,
jeg vil synge og spille til din ære.
9Jeg vil gribe min harpe og lyre,
når befrielsens sol står op.57,9 Mere ordret: „Jeg vil stå op ved daggry.” Da solens lys driver nattens mørke på flugt, er daggryet et billede på det øjeblik, befrielsen kommer.
10Jeg vil takke dig, Herre, blandt folkeslagene,
jeg vil synge din pris for de fremmede.
11Din trofasthed fylder universet,
din godhed når til skyerne.
12Herre, lad din storhed fylde himmelrummet,
lad din herlighed komme over hele jorden.
