Dwom 37
Dawid dwom.
1Nhaw wo ho, nnebɔneyɛfo nti;
mma wʼani mmmere wɔn a wɔyɛ bɔne;
2Wɔte sɛ sare, ɛrenkyɛ na ahyew,
wɔte sɛ dua amono, ɛrenkyɛ na awu.
3Fa wo ho to Awurade so na yɛ papa.
Tena asase no so na ma wʼani nka asomdwoe adidibea hɔ.
4Ma wʼani nnye wɔ Awurade mu
na wama wo nea wo koma pɛ.
5Fa wʼakwan hyɛ Awurade nsam;
na fa wo ho to no so, na ɔno na ɔbɛyɛ:
6ɔbɛma wo treneeyɛ ahyerɛn sɛ adekyee,
na wʼatɛntrenee ayɛ sɛ owigyinae.
7Yɛ komm wɔ Awurade anim na tɔ wo bo ase twɛn no,
nhaw wo ho wɔ wɔn a asi wɔn yiye ho
efisɛ wɔnam bɔne akwan so.
8Mma wo bo mmfuw na gyae abufuwhyew;
nhaw wo ho, ekowie bɔne nko ara.
9Wobetwa nnebɔneyɛfo agu,
nanso wɔn a wɔn ani da Awurade so no
wobenya asase no adi so.
10Ɛrenkyɛ, nnebɔneyɛfo bɛyera.
Wɔbɛhwehwɛ wɔn, nanso wɔrenhu wɔn.
11Nanso ahobrɛasefo benya asase no adi so
na wɔanya asomdwoe mmoroso.
12Amumɔyɛfo bɔ pɔw bɔne tia atreneefo
na wɔtwɛre wɔn se gu wɔn so;
13nanso Awurade serew amumɔyɛfo,
na onim sɛ wɔn nna abɛn.
14Amumɔyɛfo twe afoa
na wokuntun wɔn ta mu
sɛ wobekum ahiafo ne mmɔborɔfo,
sɛ wobekum wɔn a wɔn akwan teɛ.
15Nanso wɔn afoa bɛwowɔ wɔn ankasa koma mu,
na wɔn ta mu abubu.
16Kakra a atreneefo wɔ no som bo
sen amumɔyɛfo bebree ahonya;
17efisɛ amumɔyɛfo ahoɔden bɛsa
nanso Awurade bɛwowaw atreneefo.
18Awurade nim wɔn a wɔn ho nni asɛm no nna,
na wɔn agyapade bɛtena hɔ daa.
19Ahohiahia bere mu wɔremmrɛ.
Ɔkɔm bere mu wobenya ama abu so.
20Nanso amumɔyɛfo bɛyera.
Awurade atamfo bɛyɛ sɛ nwura mu nhwiren;
wobetu ayera sɛ wusiw.
21Amumɔyɛfo pɛ bosea, na wontua,
nanso ɔtreneeni de ahummɔbɔ ma;
22Wɔn a Awurade ahyira wɔn no benya asase no adi so,
na wobetwa wɔn a ɔdome wɔn no agu.
23Sɛ Awurade ani sɔ onipa akwan a,
ɔma nʼanammɔntu si pi.
24Sɛ ohintiw a ɔrenhwe ase,
efisɛ Awurade kura no wɔ ne nsam.
25Na meyɛ aberante, na mprempren mabɔ akwakoraa,
na minhuu ɔtreneeni a Awurade apa nʼakyi
anaasɛ ne mma resrɛ aduan.
26Bere biara ɔyɛ adɔe, na ɔde fɛm kwa;
na ne mma benya nhyira.
27Twe wo ho fi bɔne ho na yɛ papa
na wobɛtena asase no so afebɔɔ.
28Efisɛ, Awurade pɛ nea ɛteɛ,
na ɔrennyaw ne nkurɔfo anokwafo no.
Wobenya bammɔ daa nyinaa.
Nanso amumɔyɛfo asefo de, wobetwa wɔn agu.
29Atreneefo benya asase no adi so
na wɔatena so afebɔɔ.
30Ɔtreneeni ano ka nyansasɛm,
na ne tɛkrɛma ka nea ɛteɛ.
31Ne Nyankopɔn mmara wɔ ne koma mu;
wɔn anan nwatiri.
32Amumɔyɛfo tetɛw atreneefo
hwehwɛ sɛ wobekum wɔn,
33nanso Awurade nnyaa wɔn mma wɔn,
na ɔremma wommu wɔn kumfɔ wɔ asennii.
34Montwɛn Awurade
na monhwɛ nʼakwan.
Ɔbɛma mo so na moanya asase no adi so;
sɛ wotwitwa amumɔyɛfo no gu a, mubehu.
35Mahu omumɔyɛfo a ɔyɛ basabasa
sɛ ɔredi yiye sɛ dua amono a esi asase pa so,
36nanso ankyɛ na nʼawiei bae a wonhu no bio;
mehwehwɛɛ no, nanso manhu no.
37Susuw nea ɔyɛ pɛ ho, na hwɛ nea ɔteɛ;
na asomdwoe nipa benya asetena pa daakye.
38Nanso wɔbɛsɛe nnebɔneyɛfo nyinaa;
na wɔbɛtɔre wɔn asefo ase.
39Atreneefo nkwagye fi Awurade
ɔne wɔn aban wɔ amanehunu bere mu.
40Awurade boa wɔn na ogye wɔn;
oyi wɔn fi amumɔyɛfo nsam, na ogye wɔn nkwa,
efisɛ wohintaw wɔ ne mu.
De gudløses straf og de gudfrygtiges fremtid
1En sang af David.37,1 Sangen er akrostisk, dvs. hvert afsnit begynder med et nyt bogstav i alfabetisk rækkefølge. I oversættelsen har vi udeladt de udanske bogstaver c, q, w, x, z, så rækkefølgen bliver a, b, d, e, f, g, h…
At de onde synes at klare sig godt
må ikke få dig til at misunde dem,
2for der kommer en dag, hvor det hele er forbi,
og de vil falme og visne som blomster.
3Bestræb dig på at leve ærligt og sandt.
Sæt din lid til Herren og gør det gode.
4Så vil du opleve glæden fra Herren,
og han vil give dig, hvad dit hjerte ønsker.
5Din fremtid skal du lægge i Herrens hænder,
stol på ham, så griber han ind.
6Bliver du udsat for falske anklager,
vil Herren selv bevise din uskyld.
7Er der en synder, som klarer sig godt,
skal du ikke blive sur over det.
Sæt dig stille i Herrens nærhed,
vent tålmodigt, så griber han ind.
8For selv om det ikke ser retfærdigt ud,
skal du ikke fare op i vrede.
9De onde får deres straf engang,
men de, som adlyder Herren, har en lovende fremtid.
10Glem ikke, at det snart er ude med de onde,
går man ud og leder efter dem, finder man dem ikke.
11Men de ydmyge har en fremtid i landet,
de skal leve i fremgang og fred.
12Hvorfor er de onde så fulde af had?
De viger ikke tilbage for at angribe de uskyldige.
13Men Herren ryster på hovedet ad dem,
for han ved, at regnskabets time kommer.
14Intet kan åbenbart standse deres ondskab,
de griber sværdet og spænder buen.
De overfalder de svage og værgeløse
og udrydder uskyldige mennesker.
15Men sværdet skal ramme deres egne hjerter,
og deres buer skal brækkes itu.
16Jeg foretrækker gudsfrygt og nøjsomhed
frem for at få del i forbryderes overflod,
17for de onde vil uvægerligt få deres straf,
men Herren velsigner de retsindige.
18Kun de gudfrygtige har et håb for fremtiden,
for Herren er hos dem og hjælper dem.
19I vanskelige tider svigter han dem ikke,
midt i hungersnøden sørger han for dem.
20Lovløse mennesker vil få deres straf,
for Herrens fjender vil ende i en ovn,
de vil forgå i flammer og røg.
21Medlidenhed og gavmildhed kendetegner de gudfrygtige,
mens de gudløse låner uden at betale tilbage.
22De, som Herren vedkender sig, får landet i eje,
mens de, som han forkaster, bliver udryddet.
23Når vi vælger Herrens vej,
vil han lede vore skridt.
24Når vi snubler, falder vi ikke,
for han holder os i hånden.
25Overalt hvor jeg har færdedes i mit lange liv,
har jeg aldrig set de gudfrygtige ladt i stikken
eller deres børn tigge om brød.
26For de er gavmilde og låner ud med glæde,
deres børn er til velsignelse for mange.
27Pas på at holde dig fra det onde og gøre det gode,
så vil du opleve fremgang og fred.
28For Herren er god,
han svigter aldrig dem, der tjener ham.
Han vil altid beskytte og hjælpe dem,
men den gudløses slægt skal udryddes.
29De gudfrygtige skal arve landet
og bo der til evig tid.
30Retsindige mennesker taler med visdom
og handler ret.
31Guds lov er skrevet i deres hjerter,
derfor farer de aldrig vild.
32Skurke lægger sig ofte i baghold
og prøver at få ram på de uskyldige.
33Men Herren svigter ikke dem, der stoler på ham,
han får dem frikendt, hvis de stilles for retten.
34Tålmodigt må du vente på Herren og vandre på hans vej.
Så vil du få landet i eje.
Du får lov at se de gudløses undergang.
35Voldsmænd er store og stærke
som mægtige knejsende træer.
36Men går man senere forbi deres hus, er de væk.
Det er forgæves at kigge efter dem.
37Ydmyge og ærlige mennesker bør du lægge mærke til,
for de, der skaber fred, har en lykkelig fremtid.
38Men gudløse oprørere skal udryddes,
de onde har ingen fremtid.
39Herren beskytter dem, der adlyder ham,
han redder dem ud af deres problemer.
40Han hjælper dem og befrier dem,
han redder dem fra de ondes angreb,
for de søger tilflugt hos ham.
