Dwom 142
Dawid de. Bere a na ɔwɔ ɔbodan mu no. Mpaebɔ.
1Meteɛ mu su frɛ Awurade;
mema me nne so su frɛ Awurade sɛ onhu me mmɔbɔ.
2Mihwie mʼahiasɛm gu nʼanim;
meka me haw kyerɛ no.
3Sɛ me kra tɔ beraw wɔ me mu a,
ɛyɛ wo na wunim me kwan.
Ɔkwan a menam so no
nnipa asum me afiri.
4Hwɛ na hu, obiara nni me nifa so;
mʼasɛm mfa obiara ho;
minni guankɔbea bi;
me nkwa mfa obiara ho.
5Awurade, misu frɛ wo;
mise, “Wone me guankɔbea,
me kyɛfa wɔ ateasefo asase so.”
6Tie me sufrɛ,
na mewɔ ahohia kɛse mu;
gye me fi mʼataafo nsam,
efisɛ wɔn ho yɛ den sen me.
7Yi me fi mʼafiase,
na makamfo wo din.
Afei atreneefo betwa me ho ahyia
esiane wo papa a woayɛ me no nti.
Råb om hjælp
1En visdomssang og bøn af David, fra dengang han gemte sig i en hule.
2Jeg råber højt til Herren,
trygler ham om nåde.
3Jeg udøser min nød for ham,
betror ham mine problemer.
4Når jeg er modløs og opgivende,
viser du mig den vej, jeg skal gå,
for de har sat fælder op alle vegne.
5Jeg ser mig omkring til højre og venstre,
men alle virker så ligeglade,
ingen vil føre mig i sikkerhed,
ingen er villige til at hjælpe.
6Herre, derfor råber jeg til dig,
du er min tilflugt, mit eneste håb.
7Lyt til min bøn, for jeg er i stor nød.
Red mig, for mine forfølgere er stærke.
8Hjælp mig ud af det her fængsel,
så jeg atter kan takke og tilbede dig.
Når du griber ind og redder mig,
vil de gudfrygtige samles og takke dig for det.
