Dwom 135
1Monkamfo Awurade.
Monkamfo Awurade din;
monkamfo no, mo Awurade asomfo,
2mo a mosom wɔ Awurade fi,
wɔ adiwo a ɛwɔ yɛn Nyankopɔn fi.
3Monkamfo Awurade efisɛ oye;
monto ayeyi nnwom mma ne din, na ɛno na ɛyɛ anisɔ.
4Awurade ayi Yakob sɛ ɔnyɛ ne de,
wayi Israel sɛ nʼade a ɛsom bo.
5Minim sɛ Awurade so;
Ɔso sen anyame nyinaa.
6Awurade yɛ nea ɔpɛ biara
wɔ ɔsoro ne asase so,
po ne mu bun nyinaa.
7Ɔma omununkum ma ne ho so fi asase ano ba;
ɔsoma anyinam ka osu ho
na ɔma ahum tu fi ne koradan mu.
8Okum Misraim mmakan,
nnipa ne mmoa mmakan.
9Ɔsomaa ne nsɛnkyerɛnne ne nʼanwonwade baa mo mfimfini, Misraim,
de tiaa Farao ne nʼasomfo nyinaa.
10Ɔsɛee amanaman pii,
na okunkum ahemfo akɛse,
11Amorifo hene, Sihon
Basan hene, Og
ne Kanaan ahemfo nyinaa,
12na ɔde wɔn nsase maa sɛ agyapade
ɔde maa ne nkurɔfo Israelfo.
13Awurade, wo din wɔ hɔ daa.
Awurade wo din ahyeta awo ntoatoaso nyinaa mu.
14Awurade bedi ama ne nkurɔfo
na obehu nʼasomfo mmɔbɔ.
15Amanaman no ahoni yɛ dwetɛ ne sikakɔkɔɔ
a wɔde onipa nsa na ayɛ.
16Wɔwɔ ano, nanso wontumi nkasa,
wɔwɔ ani, nanso wonhu ade;
17wɔwɔ aso, nanso wɔnte asɛm,
na ɔhome nso nni wɔn anom.
18Wɔn a wɔyɛɛ ahoni no bɛyɛ sɛ wɔn ara,
saa ara na wɔn a wɔde wɔn ho to wɔn so no bɛyɛ.
19Monkamfo Awurade, mo Israelfo nyinaa;
monkamfo Awurade, Aaron fi;
20monkamfo Awurade, Lewi fi;
monkamfo Awurade, mo a musuro no.
21Mumfi Sion nkamfo Awurade,
monkamfo nea ɔte Yerusalem no.
Monkamfo Awurade.
Herren er stor
1Halleluja!
Lovpris Herren, I hans tjenere,
2I, som tjener i Guds hus,
I, som arbejder i templets forgård.
3Pris Herren, for han er god.
Lovsyng hans herlighed og nåde,
4for Herren har udvalgt Israel.
Jakobs efterkommere er hans ejendomsfolk.
5Jeg ved, at Herren er stor,
større end alle de andre folks guder.
6Han gør alt, hvad han vil,
på jorden, i himlen og i havets dyb.
7Han kalder uvejrsskyer sammen,
sender lynene af sted,
slipper stormen løs
og lader regnen styrte ned.
8Alle de førstefødte i Egypten slog han ihjel,
både blandt mennesker og dyr.
9Han udførte vældige tegn og undere
for øjnene af Farao og hele hans folk.
10Han tilintetgjorde stærke nationer,
besejrede mægtige herskere,
11amoritterkongen Sihon, kong Og af Bashan
og alle kongerne i Kana’ans land.
12Han gav deres lande til sit eget folk,
Israel fik det som sin arvelod.
13Herre, dit ry vil altid bestå,
din berømmelse kender ingen grænser.
14For Herren fører sit folks sag,
han er barmhjertig mod sine tjenere.
15Andre folkeslag dyrker afguder,
som de selv har lavet af sølv og guld.
16Afguderne har mund, men kan ikke tale.
De har øjne, men kan ikke se.
17De har ører, men kan ikke høre,
for der er ingen livsånde i dem.
18De mennesker, der formede afgudsbillederne,
er lige så tåbelige som deres guder.
19Pris Herren, Israels folk!
Pris Herren, Arons slægt!
20Pris Herren, alle I levitter!
Pris Herren, alle I, som kender ham!
21Lovet være Herren, som bor på Zion,
han som har sin bolig i Jerusalem.
Halleluja!
