Miriam Ne Aaron Tia Mose
1Miriam ne Aaron kasa tiaa Mose sɛ ne yere yɛ Etiopiani. 2Wɔkae se, “Mose nko ara na Awurade akasa afa ne so ana? Na yɛn nso ɔnkasa mfa yɛn so bi ana?” Na Awurade tee wɔn anwiinwii no.
3Na Mose yɛ ɔhobrɛaseni sen obiara a ɔte asase yi so.
4Ntɛm so, Awurade frɛɛ Mose, Aaron ne Miriam kɔɔ Ahyiae Ntamadan no mu. Ɔhyɛɛ wɔn se, “Mo baasa no mommra Ahyiae Ntamadan mu ha.” Enti wobegyinagyinaa Awurade anim. 5Afei, Awurade nam omununkum fadum mu sian ba begyinaa Ahyiae Ntamadan no kwan ano, na ɔfrɛɛ Aaron ne Miriam. Bere a wotwiw kɔɔ wɔn anim no, 6ɔkae se, “Muntie me nsɛm:
“Sɛ odiyifo wɔ mo mu a,
Me, Awurade, menam anisoadehu so da me ho adi kyerɛ no,
me kasa kyerɛ no wɔ dae mu.
7Nanso ɛnte saa wɔ me somfo Mose ho.
Me fi nyinaa mu no, ɔyɛ ɔnokwafo.
8Me ne no kasa anim ne anim,
kasa a emu da hɔ na ɛnyɛ abisae mu.
Na ohu Awurade sɛnea ɔte.
Adɛn nti na moansuro
sɛ mobɛkasa atia me somfo Mose?”
9Awurade bo fuw wɔn dennen pa ara na ofii hɔ kɔe.
10Bere a omununkum no fii Ahyiae Ntamadan no atifi no, kwata beduruu Miriam ho fitaa sɛ sukyerɛmma. Aaron twaa nʼani huu sɛ ɔwɔ ɔhonam ani yare a ɛyɛ fi no, 11ɔka kyerɛɛ Mose se, “Me wura, mesrɛ wo, nnyina saa bɔne a yɛnam nkwaseasɛm so adi yi so ntwe yɛn aso. 12Mma no nyɛ sɛ akokoaa a wawu wɔ ne yam a ne fa aporɔw.”
13Na Mose teɛɛ mu frɛɛ Awurade se, “Onyankopɔn, mesrɛ wo sɛ sa no yare!”
14Awurade buaa Mose se, “Sɛ nʼagya tew ntasu guu nʼanim a, anka nʼanim rengu ase nnanson? Munyi no mfi atenae ha nkɔhyɛ baabi nnanson na akyiri no, obetumi asan aba.” 15Enti wotwaa Miriam asu fii atenae hɔ ma okodii nnanson. Nnipa no twɛn kosii sɛ wɔsan de no bae ansa na wɔretu kwan no bio.
16Ɛno akyi no, wofii Haserot bɛbɔɔ atenae wɔ Paran sare so.
Mirjam gør oprør mod Moses
1En dag gjorde Mirjam og Aron oprør imod Moses, fordi han havde taget sig en kone fra det land, der hed Kush,12,1 Landet Kush oversættes undertiden med Etiopien, men det henviser til den nordlige del af det nuværende Sudan, også kaldet Nubien. syd for Egypten. 2„Kan Herren kun tale til Moses?” sagde de. „Hvad med os? Herren kan vel lige så godt tale til os.” Herren hørte det, 3men Moses prøvede ikke at forsvare sig, for han var jordens mest ydmyge menneske. 4Herren talte nu til både Moses, Aron og Mirjam og sagde: „Gå alle tre hen til åbenbaringsteltet!” Da stillede de sig foran teltet.
5Derpå steg Herren ned, skjult i en sky, og stillede sig ved indgangen til teltet. „Aron og Mirjam, træd frem,” beordrede han. Det gjorde de så. 6Herren fortsatte: „Når jeg taler til en profet, gør jeg det normalt gennem syner og drømme, 7men det er ikke på den måde, jeg kommunikerer med min tjener Moses. Han er en trofast leder for mit folk.12,7 Eller: „Han er den mest trofaste i hele mit folk.” 8Med ham taler jeg ansigt til ansigt og ikke i gåder. Han har set mig, som jeg er. Hvor vover I så at gøre oprør imod ham?”
9Så forlod Herren dem i vrede, 10og da skyen løftede sig fra teltet, var Mirjam fyldt med hvide pletter over hele kroppen. Aron var rystet over synet af det 11og udbrød: „Åh Moses, gå i forbøn for os, så vi ikke mister livet på grund af denne tåbelige synd. 12Mirjam ligner jo et dødfødt barn, der allerede er begyndt at gå i forrådnelse.”
13Da råbte Moses til Herren: „Herre, jeg beder dig: Gør hende rask.”
14Herren svarede: „Hvis hendes egen far havde spyttet hende i ansigtet, var hun blevet uren og måtte bære sin skam i syv dage. Send hende derfor uden for lejren. Efter syv dage kan hun vende tilbage igen.”
15Så blev Mirjam udstødt af lejren i syv dage, og folket måtte vente på hende, før de kunne rejse videre. 16Derefter forlod de Hatzerot og nåede frem til Parans ørken, hvor de slog lejr og blev et stykke tid.
