1 Beresosɛm 14 – AKCB & BPH

Akuapem Twi Contemporary Bible

1 Beresosɛm 14:1-17

Dawid Ahemfi Ne Nʼabusua

1Afei, Tirohene Huram somaa abɔfo ne abo adansifo ne nnua dwumfo kɔɔ Dawid nkyɛn sɛ, wonkosi ahemfi mma no. Afei, Huram san de sida nnua a wɔbɛpae kɔe. 2Na Dawid huu sɛ Awurade de no asi Israel so hene, na esiane Israel nti, wayɛ nʼahenni kɛse.

3Afei, Dawid waree mmea bebree wɔ Yerusalem, na ɔwowoo mmabarima ne mmabea bebree. 4Dawid mmabarima a wɔwoo wɔn wɔ Yerusalem no ne Samua, Sobab, Natan ne Salomo, 5Yibhar, Elisua, ne Elpelet, 6Noga, Nefeg ne Yafia, 7Elisama, Beeliada ne Elifelet.

Dawid Di Filistifo So Nkonim

8Bere a Filistifo tee sɛ wɔasra Dawid ngo ama wadi Israel nyinaa so hene no, wɔboaboaa wɔn asraafo nyinaa ano sɛ, wɔrebɛkyere no. Na wɔka kyerɛɛ Dawid se wɔreba ne so, enti ɔno nso ne ne mmarima fii kurow no mu kohyiaa wɔn. 9Na Filistifo no abedu Refaim bon asɛe hɔ pasaa. 10Enti Dawid bisaa Onyankopɔn se, “Mimpue na me ne Filistifo no nkɔko? Wode wɔn bɛhyɛ me nsa ana?”

Awurade buae se, “Yiw, wo ne wɔn nkɔko, na mɛma woadi wɔn so nkonim.”

11Enti Dawid ne nʼakofo kɔɔ Baal-Perasim kodii Filistifo no so wɔ hɔ. Dawid teɛɛ mu se, “Onyankopɔn ayɛ! Ɔnam me so ama mabɔ awura mʼatamfo mu te sɛ, nsuyiri a ano yɛ den.” Enti, wɔtoo beae hɔ din Baal-Perasim (a nkyerɛase ne sɛ “Awurade a ɔbɔ wura mu”). 12Filistifo no gyaw wɔn ahoni nyinaa hɔ nti, Dawid hyɛ ma wɔhyew ne nyinaa.

13Nanso ankyɛ biara, Filistifo no san baa obon no mu bio bɛsɛee hɔ. 14Dawid bisaa Onyankopɔn nea ɔnyɛ bio. Onyankopɔn buae se, “Nkɔ tee nkɔtow nhyɛ wɔn so. Mmom, fa wɔn ho kosi wɔn akyi na montow nhyɛ wɔn so wɔ baabi a ɛbɛn baka nnua no. 15Na sɛ mote nnyigye bi te sɛ nnipa bi a wɔrebɔ nsra anan ase wɔ baka nnua no atifi a, montow nhyɛ wɔn so. Ɛno na ɛbɛyɛ nsɛnkyerɛnne a ɛkyerɛ sɛ, Onyankopɔn adi mo anim rekɔka Filistifo no agu.” 16Enti Dawid yɛɛ nea Onyankopɔn hyɛɛ no sɛ ɔnyɛ no, na ɔkaa Filistifo asraafo no guu fi Gibeon de kosii Geser.

17Na Dawid din hyetaa baabiara, na Awurade maa aman no nyinaa suroo Dawid.

Bibelen på hverdagsdansk

1. Krønikebog 14:1-17

David befæster sin position som konge

2.Sam. 5,11-16

1Kong Hiram af Tyrus sendte kong David en masse cedertræ som venskabsgave. Samtidig sendte han stenhuggere og tømrere, der skulle hjælpe med at bygge et flot palads til ham. 2Da forstod David, at Herren havde valgt ham til konge og styrket hans kongemagt for sit udvalgte folks skyld.

3Efter at David var flyttet til Jerusalem, tog han flere koner, og han fik mange sønner og døtre. 4Her følger navnene på de sønner, der blev født i Jerusalem: Shammua, Shobab, Natan, Salomon, 5Jibhar, Elishua, Elpelet, 6Noga, Nefeg, Jafia, 7Elishama, Be’eljada og Elifelet.

David besejrer filistrene

2.Sam. 5,17-25

8Da filistrene hørte, at David var blevet kronet til konge over Israel, mobiliserede de deres styrker og tog af sted for at tage ham til fange. Men David fik meddelelse om det og samlede sin egen hær imod dem. 9Filistrenes hær kom og invaderede Refaimdalen. 10Da spurgte David Gud til råds: „Skal jeg gå ud og kæmpe imod dem? Vil du give mig sejr over dem?”

Herren svarede: „Ja, jeg vil udlevere dem til dig.”

11Derefter rykkede David ud og besejrede dem. „Det var Gud, der gjorde det!” erklærede han. „Gud brød gennem fjendens slagrækker som en flodbølge!” Derfor kaldte han stedet for Ba’al-Peratzim.14,11 Navnet betyder: „Herren bryder igennem”.

12De flygtende filistre havde efterladt deres afgudsbilleder på slagmarken, og David gav ordre til, at de skulle brændes.

13Men filistrene kom tilbage og invaderede endnu engang dalen. 14David rådførte sig igen med Gud, og svaret lød: „Undgå et frontalt angreb! Gå bag om fjenden og slå til ved baka-træerne.14,14 Det vides ikke, hvilke træer der er tale om, måske popler, asp eller morbær. 15Så snart du hører lyden af taktfaste skridt i toppen af træerne, skal du gå til angreb, for det betyder, at Gud selv er gået i forvejen for at tilintetgøre fjendens hær.”

16David gjorde, som Gud havde sagt, og hans hær huggede filistrene ned fra Gibeon og helt til Gezer. 17Davids ry spredtes nu vidt omkring. Herren sørgede for, at alle de omkringboende folkeslag fik stor respekt for kong David.