Salmernes Bog 41:7-13 BPH

Salmernes Bog 41:7-13

Når de kommer og besøger mig,

tager de en venlig maske på,

men de tror på de negative rygter,

som de selv går rundt og spreder.

Dem, der hader mig, tænker det værste

og håber, at jeg snart er død og borte.

„Det er en alvorlig sygdom,” hvisker de til hinanden.

„Han kommer sig aldrig igen.”

Selv min nære ven, som jeg stolede på,

og som jeg spiste sammen med,

bekæmper mig.

Herre, vær nådig og helbred mig,

så jeg kan gengælde dem, hvad de har gjort imod mig.

Du har ikke ladet fjenden sejre over mig.

Derfor ved jeg, at du holder af mig.

Du har bevaret mig, fordi jeg var oprigtig,

og du vil altid lade mig leve i din nærhed.

Read More of Salmernes Bog 41