Salmernes Bog 118:17-29 BPH

Salmernes Bog 118:17-29

Jeg er ikke død, jeg lever stadig.

Jeg vil fortælle, hvad Herren har gjort.

Selv om Herren satte mig på en hård prøve,

skånede han dog mit liv.

Luk helligdommens porte op,

så jeg kan gå ind og lovsynge Herren.

De porte fører ind til Guds nærhed,

kun de gudfrygtige kan gå derind.

Jeg takker dig, Herre,

for du hørte min bøn og gav mig sejr.

Den sten, bygmestrene kasserede,

er blevet selve hjørnestenen.118,22 I vers 22-25 er det sandsynligvis folket, der synger. Meningen er uklar, men kongen sammenlignes åbenbart med en byggesten, der er blevet smidt væk, men så løftes op af Herren og får hæderspladsen. Måske var det et ordsprog. Det er også en profetisk henvisning til Messias.

Det er Herren, der har gjort det,

og det er forunderligt at se.

Det er Herrens dag i dag,

kom, lad os juble og fryde os.

Herre, hjælp os, når vi er i nød,

red os og giv os fremgang!

Velsignet være den, som kommer i Herrens navn.

Vi velsigner jer fra Herrens hus.

Herren er vor Gud, og han har givet os glæde.

Lad folk komme i festligt optog

til alterets horn med flettede grene.118,27 Eller: „Kom og bind offerdyret til alterets horn.” Teksten er uklar.

Du er min Gud, og jeg vil takke dig.

Jeg vil fortælle om din storhed og magt.

Tak Herren, for han er god.

Hans trofasthed varer til evig tid!

Read More of Salmernes Bog 118