Ordsprogenes Bog 8:12-21 BPH

Ordsprogenes Bog 8:12-21

„Jeg, Visdom, har dømmekraft

foruden indsigt og sund fornuft.

Gudsfrygt indebærer at hade det onde.

Jeg hader hovmod og indbildskhed,

løgn og ondsindet sladder.

Følg mine gode råd og få fremgang,

indsigt og dømmekraft får du hos mig.

Jeg hjælper konger til at regere retfærdigt

og lovgivere til at udstede gode love.

Jeg hjælper guvernører til at træffe de rigtige valg,

alle jordens dommere har brug for mig.

Jeg kommer til dem, der vil tage imod mig.

De, som oprigtigt søger mig, finder mig.

Jeg giver dem rigdom og ære,

vedvarende værdier og gode normer.

Den gave, jeg giver, er bedre end det fineste guld,

den er mere værd end det fornemste sølv.

Jeg følger sandhedens stier,

vandrer på hæderlighedens veje.

De, der følger mig, lider ingen nød,

for jeg fylder deres forrådshuse.

Read More of Ordsprogenes Bog 8