4. Mosebog 7:66-89
På den tiende dag bragte Ahiezer fra Dans stamme sine gaver, magen til de andres.
På den 11. dag bragte Pagiel fra Ashers stamme sine gaver, magen til de andres.
På den 12. dag bragte Ahira fra Naftalis stamme sine gaver, magen til de andres.
Den gave, som folkets stammeledere bragte til alterindvielsen, udgjorde altså tilsammen: Tolv sølvfade, der hver vejede ca. 1,5 kilo; 12 sølvskåle, der hver vejede ca. 800 gram; 12 guldtallerkener, der hver vejede 115 gram. Sølvets samlede vægt var ca. 28 kilo, og guldets vægt var ca. 1,4 kilo. Brændoffergaverne udgjorde i alt 12 tyre, 12 væddere, 12 etårs lam med dertil hørende afgrødeofre. Syndoffergaverne udgjorde 12 gedebukke, og takoffergaverne udgjorde 24 unge tyre, 60 væddere, 60 gedebukke og 60 etårs lam.
Når Moses derefter gik ind i åbenbaringsteltet for at tale med Herren, hørte han Herrens stemme tale til sig fra et sted oven over pagtens ark mellem de to keruber.
4. Mosebog 8:1-26
Forklaring om lysestagen
Herren sagde til Moses: „Sig til Aron, at når han anbringer de syv lamper på lysestagen, skal de vendes, så lyset bliver kastet fremad.”
Aron gjorde som Herren havde befalet gennem Moses. Lysestagen var hamret ud i rent guld fra fodstykket til blomstermotiverne, og den svarede nøjagtig til den beskrivelse, Herren havde givet Moses.
Indvielsen af levitterne
Da sagde Herren til Moses: „Udskil levitterne fra de andre stammer og lad dem gennemgå en særlig renselsesceremoni. Først skal du stænke renselsesvandet på dem, derefter skal de barbere sig over hele kroppen og vaske både sig selv og deres tøj. Så skal de komme med en ung tyr til brændoffer, et afgrødeoffer bestående af fintmalet mel blandet med olivenolie samt en anden ung tyr til syndoffer. Derefter skal du kalde folket sammen og føre levitterne hen foran åbenbaringsteltets indgang, hvor israelitterne skal lægge hænderne på dem. Da skal Aron med et svingningsoffer overgive levitterne til Herren som en gave fra hele Israels folk. På den måde bliver de indviet til at tjene Herren på folkets vegne. Derefter skal levitterne lægge hænderne på hovedet af de to unge tyre, som derpå skal ofres til Herren, den ene som syndoffer og den anden som brændoffer, som tegn på forsoning med Herren. Så skal levitterne føres til Aron og hans sønner, og du skal med et svingningsoffer overgive dem til præsterne som deres medhjælpere. På den måde skal levitterne udskilles fra folket for at tilhøre og tjene mig.
Efter at de således er helliget og overgivet til mig, kan de udføre deres opgaver ved åbenbaringsteltet. De skal helt og fuldt tilhøre mig som en erstatning for folkets førstefødte sønner, for samtlige førstefødte sønner og handyr skulle egentlig tilhøre mig siden den nat, jeg dræbte egypternes førstefødte sønner. Men jeg anerkender levitterne som stedfortrædere for folkets ældste sønner, og jeg har overdraget levitterne til Aron og hans sønner, så de på folkets vegne kan udføre deres hellige opgaver ved åbenbaringsteltet. De skal være med til at bringe folket forsoning for deres synder, så Israels folk ikke rammes af plager, når de kommer i nærheden af helligdommen.”
Så indviede Moses og Aron og Israels folk levitterne til deres tjeneste ved nøje at følge Herrens befalinger til Moses. Levitterne gennemgik renselsesceremonien og vaskede deres tøj, hvorefter Aron fremstillede dem for Herren med et svingningsoffer som tegn på, at de var en gave til ham. Da det var gjort, udførte han forsoningsritualet over dem, så de blev renset. Derefter var levitterne klar til at gå ind i åbenbaringsteltet og hjælpe Aron og hans sønner. Alt, hvad Herren havde befalet Moses med hensyn til levitterne, blev udført.
Desuden sagde Herren til Moses: „Levitterne har tjenestepligt ved åbenbaringsteltet fra deres 25. år, men når de fylder 50, skal de trække sig tilbage. Derefter må de gerne hjælpe med vagttjeneste i åbenbaringsteltet, men de må ikke udføre det samme arbejde som før.”
4. Mosebog 9:1-14
Regler for påskehøjtiden
De følgende forskrifter gav Herren til Moses i årets første måned,9,1 Årets første måned svarer til marts-april. året efter, at israelitterne havde forladt Egypten. På det tidspunkt opholdt de sig endnu i Sinaiørkenen. Herren sagde:
„For fremtiden skal Israels folk hvert år fejre påske. På den 14. dag i årets første måned, når solen er gået ned, skal I holde højtid—og I må sørge for nøje at overholde alle mine befalinger for denne fest.”
Så bekendtgjorde Moses for folket, at Herren havde befalet, at de nu skulle fejre påskefesten. Og festen blev fejret om aftenen på den 14. dag i den første måned efter alle de forskrifter, Herren havde givet. Men den dag festen skulle begynde, var der nogle mænd, som var blevet urene efter at have rørt ved et lig. Derfor kunne de ikke komme med deres påskelam, som jo skulle slagtes ved alteret udenfor helligdommen før solnedgang. Disse mænd kom så til Moses og Aron og sagde: „Vi er blevet urene ved et lig, så vi ikke kan træde frem for Herren. Hvorfor skal det hindre os i at bringe vores offergave til Herren på det fastsatte tidspunkt sammen med de andre israelitter?”
Moses svarede: „Vent til jeg hører, hvad Herren har at sige om det.” Herrens svar til Moses lød:
„Sig til israelitterne: Hvis nogen af jer eller jeres efterkommere er urene, når påskedagen kommer, fordi I har været i berøring med lig, kan I fejre påske den følgende måned, dvs. ved aftenstid den 14. dag i årets anden måned. Det samme gælder, hvis I er ude på en lang rejse i den første måned. Den aften kan I så spise påskelammet sammen med det usyrnede brød og de bitre urter, og I må ikke levne noget til næste morgen eller brække nogen af dyrets knogler. I skal på alle områder følge de normale regler for påskefesten.
Men hvis nogen ikke er på rejse og heller ikke er uren, men alligevel nægter at bringe et påskeoffer til Herren på det fastsatte tidspunkt, så skal den person udryddes. Han må bære straffen for sin ulydighed. Hvis en af de fremmede, der bor iblandt jer, ønsker at fejre påske for Herren, skal han følge samme retningslinier som alle andre, for loven om påsken gælder både for indfødte israelitter og de fremmede iblandt jer.”
