Johannesevangeliet 12:37-50
Mange tager afstand fra Jesus, men en del tror på ham
Skønt Jesus havde gjort mange undere for øjnene af folk, var der stadig mange, som ikke troede på ham. Således opfyldtes profeten Esajas’ ord:
„Herre, hvem troede på budskabet?
Hvem blev Herrens magt åbenbaret for?”12,38 Es. 53,1 LXX.
Fordi de afviste budskabet, kunne de ikke komme til tro. Det stemmer med følgende ord fra Esajas’ bog:
„Han har dækket deres øjne til
og tillukket deres hjerter,
så de intet ser eller forstår
og ikke vender sig til mig,
så jeg kan helbrede dem.”12,40 Jf. Es. 6,10.
Esajas viser her hen til Jesus, for han havde set et glimt af Messias’ forunderlige storhed.
Selv om flertallet tog afstand fra Jesus, var der alligevel mange, som troede på ham, endda nogle af de jødiske ledere. Men de turde ikke sige det offentligt, da de var bange for, at farisæerne skulle udelukke dem af synagogen. Anerkendelse fra andre mennesker betød mere for dem end anerkendelse fra Gud.
Dommen over dem, som forkaster Jesus
Da råbte Jesus: „De, der tror på mig, tror ikke kun på mig, men på ham, der sendte mig. Og de, der ser mig, ser ham, der sendte mig. Jeg er kommet for at bringe lys ind i denne mørke verden, så de, der tror på mig, ikke skal forblive i mørket. Hvis mennesker hører mine ord, men ikke adlyder, så er det ikke mig, der dømmer dem. Jeg er kommet for at frelse mennesker, ikke for at dømme dem. Men de, der forkaster mig og mine ord, vil på dommens dag blive dømt af de ord, som de har hørt mig sige. For det budskab, jeg har bragt jer, er ikke fra mig selv. Det er min Far, som har sendt mig med det, og det er ham, der har givet mig befaling om, hvad jeg skal sige. Jeg ved, at formålet med hans befaling er at give mennesker det evige liv. Jeg siger kun det, som Faderen har bedt mig om at sige.”
Johannesevangeliet 13:1-17
Jesus vasker disciplenes fødder
Alt var klar til at påskehøjtiden kunne begynde. Jesus vidste, at tiden var kommet til, at han skulle gå bort fra denne verden og vende tilbage til Faderen. Den kærlighed, han hele tiden havde haft til dem, der fulgte ham her på jorden, ville han vise endnu engang på den sidste aften, hvor de var sammen.
Jesus begyndte nu påskemåltidet sammen med sine disciple. Djævelen havde allerede indgivet Judas Iskariot den tanke, at han skulle forråde Jesus. Og Jesus vidste, at Faderen havde lagt alt i hans hænder. Han vidste, at det var Gud, der havde sendt ham, og at han snart skulle vende tilbage til Gud.
Jesus rejste sig fra det sted, hvor han lå ved bordet, og tog sin yderkjortel13,4 Det var skik, at den ansvarlige for måltidet, her Jesus, rejste sig for at vaske hænder, efter at det første bæger med vin var drukket. Det var almindeligt at være iklædt to kjortler: En lang inderkjortel uden ærmer og en lidt længere og kraftigere yderkjortel med ærmer. Yderkjortlen tog man af, når man skulle arbejde eller af andre grunde ønskede at frigøre hænder og arme. Hvis man havde brug for at løbe eller for at kunne bevæge benene mere frit, hev man op i inderkjortlen og holdt den oppe ved hjælp af et bælte. Jesus brugte her et langt håndklæde som bælte. af. Så tog han et håndklæde og bandt det om livet. Derefter hældte han vand i et vandfad og gav sig til at vaske disciplenes fødder, mens de lå på deres pladser rundt om bordet, og han tørrede deres fødder med det håndklæde, han havde om livet. Da han kom til Simon Peter, sagde Peter til ham: „Herre, vil du virkelig vaske mine fødder?”
„Lige nu forstår du ikke, hvorfor jeg gør det, men senere vil du forstå det.”
„Nej! Du skal bestemt ikke vaske mine fødder!”
„Hvis jeg ikke gør det, kan du ikke være en af mine disciple.”
„Så vask ikke bare fødderne, Herre, men også hænderne og hovedet!”
„Den, som har været i bad, er ren og behøver kun at vaske fødderne,” svarede Jesus. „Og I er rene—dog ikke alle.” Det sagde han, fordi han vidste, hvem der ville forråde ham.
Da Jesus havde vasket deres fødder, tog han igen sin yderkjortel på, lagde sig ved bordet og spurgte: „Ved I, hvorfor jeg gjorde det? I kalder mig ‚Herre’ og ‚Mester’, og det gør I med rette, for det er jeg. Når nu jeg, der er jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, bør I også vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede. Gør det samme for hinanden, som jeg nu har gjort for jer. Det siger jeg jer: En tjener står ikke over sin herre, og de, der bliver sendt ud på en opgave, skal følge de instrukser, de har fået af dem, der sendte dem af sted. Det ved I jo godt. Men I oplever først velsignelsen, når I handler på det, I ved.
