Esajasʼ Bog 20:1-6, Esajasʼ Bog 21:1-17, Esajasʼ Bog 22:1-25, Esajasʼ Bog 23:1-18 BPH
Esajasʼ Bog 20:1-6
Assyrerne vil erobre Egypten og Kush
Det år, da assyrerkongen Sargon sendte sin hærfører mod filisterbyen Ashdod og angreb og erobrede den, sagde Herren til Esajas: „Tag både dit tøj og dine sandaler af.” Esajas gjorde, som Herren havde sagt, og gik nøgen og barfodet omkring.
Lang tid senere sagde Herren: „Min tjener Esajas har nu gået nøgen og barfodet omkring i tre år som et symbol på, hvad der vil ske med Egypten og Kush.20,3 Kush svarer til det nordlige Sudan plus muligvis en del af det nuværende Eritrea og Etiopien. Assyrerkongen vil nemlig bortføre de to landes befolkninger som fanger, og han vil lade dem gå nøgne og barfodede af sted, både unge og gamle, så deres blottede bagdel bringer skam over Egypten.” Folkeslagene langs havets kyst, som satte deres lid til en alliance med Egypten og Kush, vil blive forfærdede og sige: „Hvis det kan gå så galt for dem, hvordan vil det så gå for os? Vi troede, at Egypten kunne beskytte os imod assyrerkongen.”
Esajasʼ Bog 21:1-17
Babylonien skal angribes
Et budskab om ørkenlandet ved havet:
Som en hvirvelvind, der fejer hen over Negevs ørken, kommer katastrofen fejende fra et grusomt ørkenland. Jeg har set et forfærdeligt syn om forræderi og vold. Elam21,2 Elam var et rige øst for Assyrien og Babylonien ud til den Persiske Bugt og syd for Medien, som er det persiske rige. og Medien går til angreb. Babylonien falder, og det er slut med klage og gråd fra de folk, som de undertrykte. Jeg ryster over hele kroppen, har mavekrampe af rædsel og føler mig som en kvinde, der skal føde. Jeg bliver fortumlet, når jeg hører, hvad Herren har bestemt. Jeg er skrækslagen og blindet af frygt. Jeg er ør i hovedet og lammet af skræk. Jeg plejede at se frem til morgendagen, nu gruer jeg for den.
Jeg ser, at der dækkes op til fest, hynderne lægges ud, og folk sætter sig til bords. Men pludselig lyder råbet: „Grib jeres våben og gør jer klar til kamp!”
I synet sagde Herren til mig: „Anbring en vagtpost på muren, så han kan melde, hvad han ser. Når han i det fjerne ser nogle ryttere komme i par21,7 Teksten her og i vers 9 er uklar. Måske er der tale om stridsvogne trukket af to heste, men i alle tilfælde er det en henvisning til en hær, der nærmer sig. eller en karavane af æsler eller kameler, skal han holde ekstra skarpt udkig.”
Vagtposten råber: „Herre, jeg har trofast stået på min post dag efter dag og nat efter nat. Nu ser jeg rytterne komme i par!” Så lød et råb: „Nu er Babylon faldet! Alle afgudsbillederne ligger knust på jorden!”
Åh, mit folk, som blev tærsket og sigtet, nu har jeg fortalt jer, hvad Herren, den Almægtige, Israels Gud, har sagt.
Profetier om Edom og det arabiske ørkenområde
Guds budskab om Edom:21,11 Efter LXX. Den hebraiske tekst siger „Duma”, som betyder stilhed.
Der er nogen der råber til mig fra Seir21,11 Edoms område er også kendt som Seirs bjerge. Det ligger umiddelbart syd for Det Døde Hav.: „Hør, vægter, hvornår er natten forbi? Sig mig, hvor længe det varer, før dagen gryr.” Vægteren svarer: „Morgenen kommer, men det bliver nat igen. Kom tilbage og spørg mig på et senere tidspunkt.”
Guds budskab om de arabiske stammer:
I bliver nødt til at slå lejr for natten i Arabiens21,13 Der henvises til Kedars land, et stort ørkenområde sydøst for Det Døde Hav. buskads, I, som rejser med karavane fra Dedan.21,13 Dedan og Tema var store oaser og bosættelser på Den Arabiske Halvø, ca. 600 km sydøst for Jerusalem. Kom de flygtende i møde med vand og mad, I, der bor i Temas oase. Med nød og næppe undgik de sværd og pile i krigens terror. Om et år, siger Herren, er Kedars land besejret, og der vil kun være nogle få af deres heltemodige bueskytter tilbage. Det er Herrens egne ord. Israels Gud har talt.
Esajasʼ Bog 22:1-25
Et budskab om Jerusalems fald
Et budskab om Zions dal:22,1 Efter LXX. Den hebraiske tekst, vi bruger, siger „Synets dal” her og i vers 5. Der er tale om Jerusalem.
Hvorfor samles folk på hustagene? Hvorfor er der fest og ballade i byen?22,2 Teksten er uklar.
De, som før eller siden døde, blev ikke dræbt med sværd eller fældet i kamp. Alle lederne flygtede, men blev fanget uden at gøre modstand. Alle, som blev i byen, blev taget til fange, selv om de ønskede at flygte langt væk.
Derfor sagde jeg: „Lad mig være i fred med mine bitre tårer. Prøv ikke at trøste mig, men lad mig græde over mit folks undergang.” Herren, den Almægtige, har beredt en frygtelig trængselsdag for dem i Zions dal. Jerusalems mur brydes ned, og der lyder råb mod bjerget22,5 Sikkert Zions bjerg, hvor templet stod. om hjælp. Der er bueskytter fra Elam, kavaleri fra Aram og fodfolk fra Kir med løftede skjolde. De dejlige dale fyldes med stridsvogne, og rytterne presser sig på ved portene. Men Judas skæbne blev afgjort allerede dengang, I løb til det kongelige rustkammer efter våben. I så, at Jerusalems mur var fuld af revner. I undersøgte husene og rev nogle af dem ned for at få sten til at udbedre muren. I samlede vand i den nedre dam mellem de to mure ved at udgrave den gamle dam. Men I satte ikke jeres lid til Herren, som skabte det alt sammen, ham, som står bag det hele.
Herren, den Almægtige, kaldte jer til at græde og sørge. Han bad jer rage håret af som tegn på, at I sørgede over jeres synder, og til at klæde jer i sæk og aske for at vise jeres anger. Men I holdt gilde og morede jer, I sang, dansede og lo, I slagtede okser og får, spiste kød og drak vin. „Lad os spise og drikke,” råbte I, „for I morgen skal vi dø!” Men Herren, den Almægtige, har fortalt mig, at den synd ikke skal tilgives jer, så længe I lever. Det er Herrens egne ord.
En advarsel til Shebna og senere Eljakim
Herren, den Almægtige, sendte mig til kongens slotsforvalter, Shebna, med følgende besked:
„Hvem tror du, du er? Hvorfor udhugger du dig et fornemt gravkammer her i byen, en smuk bolig højt oppe på klippevæggen? Herren vil slynge dig langt bort, du stolte mand. Han vil rulle dig sammen som en bold og kaste dig bort til et vidtstrakt land. Både du og dine smukke vogne skal føres bort, og du skal dø i det fremmede, for du har bragt skam over din herre. Men først vil jeg tage din stilling fra dig og i stedet udnævne min tjener Eljakim, Hilkijas søn, som din efterfølger. Han skal overtage din embedsdragt, din titel og din autoritet. Han vil være en omsorgsfuld far for Jerusalem og Judas folk. Jeg gør ham til kongens øverste embedsmand. Hans ord skal være lov, og ingen vil turde modsætte sig hans vilje. Jeg slår hans myndighed fast som et syvtommersøm i en solid mur. Fordi han lever op til sit ansvar, vil folk have stor respekt for ham og hans familie.”
„Men engang vil selv det syvtommersøm blive revet løs,” siger Herren, den Almægtige. „Selv om det var banket godt fast i den solide mur, vil det blive revet ud af muren og falde til jorden. Og alt, hvad der var afhængigt af det søm, vil falde til jorden og blive knust.” Det er Herrens ord.
Esajasʼ Bog 23:1-18
Et budskab om Fønikien
Et budskab om Tyrus:
Bryd ud i gråd, I mægtige Tarshish-skibe, for Tyrus er ødelagt. Der er ingen havn at komme tilbage til. Da I kom fra Cypern kunne I se ødelæggelsen. Bliv stumme af sorg, Sidons handelsfolk og I, som bor langs kysten. Jeres skibe sejlede over det store hav. De bragte jer korn fra Egypten. I blev rige på grund af Nildeltaets høst. I var verdens vigtigste handelscentrum. Men nu må Sidon, den prægtige havneby, skamme sig over sit tab. Nu jamrer havet23,4 Teksten er uklar, men da fønikerne betragtede havet som en gud, de var afhængige af, er der nok tale om, at havets gud ikke længere kan give dem deres underhold.: „Jeg er som en kvinde uden børn. Mine sønner og døtre er borte.” Når Egypten hører, hvordan det er gået Tyrus, bliver der stor sorg. I vil jamre, kystboere, og prøve at rejse over til Tarshish. Nu ligger jeres ældgamle og engang så blomstrende by i ruiner, den by, hvorfra I drog ud over havet til fjerne egne.
Hvem lod en sådan katastrofe ramme Tyrus, den magtfulde by, hvis handelsfolk blev stenrige stormænd? Herren, den Almægtige, gjorde det for at ydmyge de stolte og nedbøje dem, der sætter deres lid til jordisk rigdom og pragt. Nu må I dyrke jorden, som de gør langs Nilen, for det er forbi med skibshandelen. Herren rakte hånden ud over havet, og jordens riger rystede. Han lod fjendtlige folkeslag tilintetgøre Fønikiens fæstning og forsvar.
Han sagde: „Du ligger ilde tilredt, Sidon, der er intet at juble over mere. Rejs bare over til Cypern, men heller ikke der vil du opleve fred.”
Det var det kaldæiske rige og ikke assyrerne, der ødelagde Sidon. De byggede angrebstårne, ødelagde byens fæstninger og lagde den i ruiner, så den blev hjemsted for vilde dyr.23,13 Teksten er uklar. Græd og sørg, I Tarshish-skibe, som krydser verdenshavene, for jeres havn er ødelagt.
Tyrus vil blive glemt i 70 år, svarende til en konges levetid. Derefter vil det gå byen som i visen om den prostituerede kvinde:
Ja, grib din harpe, du glædespige.
Måske vil en mand dig igen berige?
Gå ud i gaderne nok en gang
og istem din gamle elskovssang.
Efter 70 år vil Herren genrejse Tyrus, men hun vil ikke opføre sig bedre end før. Hun vil vende tilbage til sit gamle erhverv og sælge sin sjæl til alverdens kongeriger. Men det, hun tjener på sin forretning, skal ikke længere komme hende selv til gode, men overdrages til Herren og bruges af dem, der tjener ham, så de kan spise sig mætte og klæde sig i fornemt tøj.
