5. Mosebog 15:1-23
Regler for sabbatåret
Hvert syvende år skal I eftergive al gæld. Enhver kreditor skal annullere gældsbeviset og eftergive den landsmand, som måtte skylde ham noget, men ikke den fremmede iblandt jer, for i det år løser Herren alle israelitter fra deres gældsforpligtelser. Det bliver I ikke fattigere af, for Herren vil velsigne jer rigeligt i det land, han giver jer, hvis ellers I adlyder hans befalinger. Forudsætningen for hans velsignelse er, at I omhyggeligt adlyder de love, jeg pålægger jer i dag. Så vil Herren velsigne jer, sådan som han har lovet, så I kan låne ud til andre og ikke selv have behov for at låne, og på den måde vil I blive herre over andre og ikke selv blive underlagt nogen.
Når I er kommet ind i landet, og nogen iblandt jer er fattig, må I ikke lukke hjertet og nægte at hjælpe de fattige. Nej, I skal låne dem, hvad de har brug for. Pas på, at I ikke afslår at låne nogen noget, blot fordi eftergivelsesåret nærmer sig. Gør I det, vil Herren høre de fattiges råb og betragte jeres afslag som en synd. Nej, I skal låne de fattige, hvad de har brug for uden at beklage jer. Så vil Herren jeres Gud velsigne jeres arbejde og jeres ejendom. Der vil altid være nogle, som er fattige iblandt jer. Derfor er denne befaling nødvendig. Del gavmildt ud til jeres landsmænd i nød.
Hvis nogle af jeres landsmænd arbejder som slaver for jer, skal I frigive dem efter det sjette år, men send dem ikke tomhændet bort. Giv dem rundhåndet nogle af jeres dyr og noget af jeres korn og vin i afskedsgave, så de får del i noget af den velsignelse, Herren har givet jer. Husk, at I selv var slaver i Egypten, indtil Herren befriede jer. Det er baggrunden for denne befaling.
Hvis slaverne ikke ønsker frigivelse, fordi de er godt tilfredse med at arbejde som slaver, og fordi de er kommet til at holde af dig og din familie, skal du tage en syl og stikke den gennem slavens øreflip og ind i døren som tegn på, at vedkommende skal være din slave på livstid. Dette gælder både for mandlige og kvindelige slaver.
Når du frigiver en slave, skal du ikke beklage dig over at miste en god arbejdskraft. Tænk på, at du trods alt i seks år har haft en medhjælp, der kostede dig under halvdelen af, hvad en almindelig daglejer koster. Da vil Herren, din Gud, velsigne dig i dit arbejde.
Regler om det førstefødte
Af de kalve og lam, der fødes blandt jeres husdyr, skal I udtage de førstefødte handyr som en gave til Herren. I må ikke lade en førstefødt tyrekalv udføre arbejde, og I må ikke klippe et førstefødt får. I og jeres familie skal spise dem for Herrens ansigt, når I hvert år drager til helligdommen. Men hvis dyret har fysiske skavanker, hvis det er lamt, blindt, eller der er andet i vejen med det, må I ikke ofre det i helligdommen, men spise det hjemme på almindelig vis, hvad enten I er rene eller urene. Dog skal I hælde blodet ud på jorden, for det må I ikke spise.
5. Mosebog 16:1-20
Repetition af de tre årlige højtider
Husk altid at fejre påskefesten i aviv måned16,1 Aviv var den første måned i året, svarende til marts-april. til minde om den nat, da Herren jeres Gud førte jer ud af Egypten. Offerdyret skal tages fra småkvæget16,2 Det vil sige får eller geder. Efterhånden blev det almindeligt at bruge et lam. eller hornkvæget. Efter at I har bragt dyret til helligdommen og slagtet det, skal I spise det sammen med det usyrnede brød, og I skal fortsætte med at spise usyrnet brød i syv dage til minde om det brød, I spiste, da I forlod Egypten i en sådan hast, at der ikke var tid til at lade brødet hæve. Fremover skal I altid huske at fejre den dag, I forlod Egypten. I syv dage må der ikke findes surdej i jeres hjem, og I må ikke levne noget af påskeofferet til næste morgen.
I må ikke spise påskeofferet hjemme. Det må kun spises på det sted, som Herren vil udvælge til sin helligdom, og det skal slagtes ved solnedgang på årsdagen for befrielsen fra slaveriet i Egypten. Når I har stegt dyret og spist det, kan I næste morgen tage tilbage til jeres telte, og de følgende seks dage må I ikke spise brød med surdej i. På den syvende dag skal I lade arbejdet hvile, og I skal alle samles for Herrens ansigt til højtidsfest.
Tæl syv uger frem fra den første kornhøst. Da skal der være høstfest. (Som også kaldes ugefesten.) På den dag skal I bringe Herren frivillige ofre i forhold til den høst, han har velsignet jer med. I skal glæde jer for Herrens ansigt sammen med jeres familie og husstand, og ikke glemme at invitere levitterne, de fremmede, enkerne og de forældreløse iblandt jer til at følge med jer til festen i helligdommen. Husk på, at I selv var slaver i Egypten. Det vil hjælpe jer til at værdsætte baggrunden for denne regel.
Den tredje højtid, løvhyttefesten, skal I fejre efter endt høst, når kornet er tærsket, og vindruerne er presset. I syv dage skal I glæde jer sammen med jeres familie og husstand, og glem ikke at invitere levitterne, de fremmede, enkerne og de forældreløse iblandt jer til at følge med jer til festen i helligdommen på det sted, Herren vil udvælge. Dér skal I glæde jer og takke Herren for hans velsignelse over høsten og det arbejde, I har udført.
Ved de tre højtider skal alle mænd i Israel drage op til helligdommen og medbringe deres offergaver i forhold til den velsignelse, Herren har givet dem.
Om retfærdige domme
I de byer, som Herren, jeres Gud, giver de enkelte stammer, skal I udpege dommere og administrative ledere, der kan dømme folket retfærdigt. De skal være upartiske og må ikke tage imod bestikkelse, for bestikkelse påvirker ledernes dømmekraft og får dem til at bøje retten. Lad retfærdigheden råde iblandt jer, så I kan indtage det land, Herren giver jer, og også blive boende i landet.
