Amosʼ Bog 3:1-15
Straffen over et udvalgt folk
Hør hvad Herren siger til Israels folk: „Det var jer, jeg førte ud af Egypten. Af alle jordens folkeslag er det jer, jeg har udvalgt! Derfor må jeg straffe jer, når I gør oprør imod mig. Kan to mennesker slå følge uden først at have lavet en aftale? Brøler en løve i buskadset, før den har nedlagt sit bytte? Knurrer ungløven i sin hule uden at have fanget noget? Går en fugl i en fælde, hvis der ikke er lokkemad? Klapper en fælde i, hvis den ikke bliver udløst? Mon ikke folk bliver bange, når der blæses alarm i byen? Mon ikke jeg står bag, når en by bliver straffet med krig? Men jeg skrider ikke til handling, før jeg har åbenbaret mine planer for mine tjenere, profeterne. Når løven brøler, bliver mennesket bange. Når Herren taler, må profeten give det videre.
Råb til filistrene i Ashdods fæstning og til egypterne i deres befæstede byer: Kom og sæt jer på bakketoppene rundt om Samaria. Se på al den vold og undertrykkelse, der foregår i Israel. Mit folk har glemt at handle ret. De fylder deres huse med ting, de har røvet. Derfor vil en fjende belejre landet, nedbryde byens mure og plyndre deres huse.
Som når en hyrde kun redder et par skinneben eller et øre af sit får fra løvens gab, sådan vil kun få af Samarias indbyggere blive reddet, som man kan være heldig at redde et hjørne af sin seng eller et stykke af en divan.”3,12 Meningen af teksten er uklar.
Herren, den Almægtige, siger: „Hør efter og advar Israels folk. Når jeg straffer mit folk for deres oprør, vil jeg ødelægge afgudsaltrene i Betel. Altrenes horn bliver hugget af og falder til jorden. Jeg ødelægger alle de store, pragtfulde huse, både vinterpalæer, sommerboliger og elfenbenspaladser.
Amosʼ Bog 4:1-13
Dom over de fornemme kvinder
Hør her, Israels fornemme kvinder: I ligner det fede slagtekvæg på Samarias bjerg. I undertrykker de svage og mishandler de fattige. I forlanger hele tiden, at jeres mænd skal komme med drikkevarer.” Herren siger: „Så sandt jeg er den hellige Gud, skal I ikke undslippe straffen. Man skal sætte kroge i jer og trække jer ud som med en fiskestang. I bliver drevet ud gennem huller i bymuren i en lang række og bliver smidt på Hermons bjerg.4,3 Meningen uklar. På hebraisk: Harmon, et ukendt ord eller sted.” Gud har talt!
Israels folk fremturer i deres oprør mod Gud
„Tag I bare til Betel og dyrk jeres afguder. Gå til Gilgal og gør oprør imod mig. Bring jeres ofre hver morgen og jeres tiende hver tredje dag. Brænd frisk brød som takoffer. Pral af jeres frivillige offergaver. Det er jo det I elsker!” siger den almægtige Gud.
„Jeg sørgede for hungersnød i hver eneste by,” siger Herren. „Men alligevel vendte I ikke om til mig.”
„Jeg holdt regnen tilbage tre måneder før høsten. Jeg lod det regne i én by, men ikke i en anden. Én mark fik regn, mens en anden tørrede ud. Folk fra tre byer flokkedes til én by for at få vand at drikke, men der var aldrig nok. Alligevel vendte I ikke om til mig,” siger Herren.
„Jeg sendte sygdomme over jeres korn- og vinmarker. Græshopper ødelagde jeres figen- og oliventræer. Men I vendte ikke om til mig,” siger Herren.
„Jeg ramte jer med plager og katastrofer som i sin tid i Egypten. Jeg lod jeres unge mænd og jeres heste blive dræbt i krig, så det stank af lig i jeres lejr. Men I vendte ikke om til mig,” siger Herren.
„Jeg ødelagde nogle af jeres byer, som jeg ødelagde Sodoma og Gomorra. I blev som et forkullet stykke træ, reddet ud af ilden. Men I vendte ikke om til mig,” siger Herren.
„Derfor kommer straffen over jer. Gør dig klar til at møde din Gud, Israel! Husk på, at jeg er den, som dannede bjergene og skabte vinden. Jeg åbenbarer mine planer for mennesker, og jeg skabte lys ud af mørket. Jeg vandrer på jordens bjergtoppe. Mit navn er Herren, den almægtige Gud!”
