1. Kongebog 6:1-38
Salomon bygger templet
I Salomons fjerde regeringsår, i måneden ziv, det vil sige årets anden måned,6,1 Måneden ziv svarer til dansk april-maj. (Året menes at være 996 f.Kr.) påbegyndte han tempelbyggeriet—480 år efter, at Israels folk havde forladt Egypten. Templet blev 27 m langt, 9 m bredt og 13,5 m højt. Foran indgangen til templet blev der bygget en forhal, 9 m på den lange led svarende til templets bredde og 4,5 m på den korte led. Hele vejen rundt på tempelbygningen var der smalle vinduesåbninger.
Rundt langs templets ydermur byggede Salomon en række mindre rum i tre etager. Stueetagen var 2,25 m bred, førstesalen var 2,7 m bred, og andensalen var 3,15 m bred. De bjælker der dannede gulv og loft, hvilede på nogle fremspring i tempelmuren, således at man ikke behøvede at bryde hul i muren for at lave denne tilbygning.
Tempelbygningens sten var blevet færdighugget i stenbruddet, hvilket betød, at bygningen blev rejst i stilhed uden støj fra hamre, mejsler eller andre jernredskaber.
Der var kun adgang til den udvendige tilbygning gennem en dør, der vendte mod syd, og trapper førte op til første og anden sal.
Templets tag bestod af tværbjælker og planker af cedertræ. Det var også tværbjælker og planker af cedertræ, der forbandt tilbygningen med templet. Hver etage i tilbygningen var 2,25 m høj.
Herren talte til Salomon om det tempel, han var i færd med at bygge. „Hvis du nøje følger mine instrukser og adlyder mine befalinger,” sagde han, „vil jeg opfylde det løfte, jeg gav din far, David. Jeg vil tage bolig iblandt mit folk Israel og ikke forlade dem.”
Da selve tempelbygningen var færdig, fortsatte Salomon med den indvendige indretning. Væggene blev beklædt med cedertræspaneler fra gulv til loft, og gulvbrædderne var af cyprestræ. Der blev lavet et inderrum på 9 m gange 9 m gange 9 m. Det var det allerhelligste rum. Også det rum blev beklædt på alle sider med cedertræsplanker. Det største rum i templet, som kaldtes det hellige, blev således 18 m langt. Cedertræspaneler dækkede alle murene fuldstændigt, og de blev dekoreret med udskårne figurer af blomsterknopper og udsprungne blomster.
I templets inderste rum, det allerhelligste, blev pagtens ark anbragt. Røgelsesalteret, som skulle stå foran indgangen til det allerhelligste rum, blev lavet af cedertræ. Templets indersider blev derefter belagt med rent guld, både i det hellige og det allerhelligste. Også cedertræsalteret blev belagt med guld.
I det allerhelligste rum anbragte Salomon to keruber, udskåret af vildt oliventræ. De var 4,5 m høje. Hver vinge var 2,25 m lang, og hver kerubs vingefang var således 4,5 m. De to keruber var nøjagtig ens, og de var begge belagt med guld. De var anbragt således, at deres udbredte vinger tilsammen nåede fra væg til væg, og det sted, hvor deres vingespidser rørte hinanden, var nøjagtig midt i rummet.
Figurer, der skulle forestille keruber, palmetræer og blomster, var sirligt udskåret i panelerne i begge tempelrum, og selv gulvet i begge rum blev belagt med guld.
Salomon lod fremstille to dørfløje af vildt oliventræ til at lukke af for det allerhelligste rum, og rammen omkring døråbningen blev lavet med en gavl, så den var en femkant.6,31-32 Teksten er vanskelig at forstå i versene 31-34. Dørene blev udsmykket med udskårne keruber, palmetræer og blomster, og det hele blev belagt med guld.
Ved indgangen til det hellige rum lod han også lave en dørramme af vildt oliventræ, men den var firkantet. Der blev lavet to fløjdøre af cyprestræ, hvor hver fløj havde to dørflader, som drejede på hængsler. På fløjdørene lod han udskære keruber, palmetræer og blomster, som blev belagt med guld.
Han lod bygge en mur rundt om den indre forgård med tre lag sten og et lag cedertræsbjælker.
Tempelbyggeriet startede som sagt i årets anden måned i Salomons fjerde regeringsår, og det var færdigt til mindste detalje i bul måned, det vil sige den ottende måned, i Salomons 11. regeringsår. Det tog altså godt syv år at opføre templet.
1. Kongebog 7:1-22
Salomon bygger sit eget paladskompleks
Det tog Salomon 13 år at opføre sit eget paladskompleks.
En af bygningerne kaldte han „Libanonskovhallen”. Den var 45 m lang, 22,5 m bred og 13,5 m høj. Den var bygget op omkring fire rækker cedertræssøjler. Loftkonstruktionen bestod af 3 gange 15 store tværbjælker af cedertræ, som hvilede på disse cedertræssøjler. Oven på tværbjælkerne var der lagt et bræddeloft bestående af cedertræsplanker.7,2-3 I vers 2 taler den masoretiske tekst (MT) om fire rækker søjler, mens nogle håndskrifter af Septuaginta taler om tre. Oversættelsen her bygger på MT og formoder, at der var fire rækker søjler, hvoraf de to yderste gav skelettet til ydermuren, som muligvis også var bygget af cedertræ. Vers 3 siger ordret: „Det—huset—blev dækket ovenfra med cedertræ ovenpå tværstykkerne/sidestykkerne, som var ovenpå søjlerne—45, 15 i rækken.” Teksten kunne fortolkes, som om der var 45 søjler i stedet for 45 tværbjælker, men det ville ikke passe med de fire søjlerækker. I hallens langsider var der vinduer, der sad over for hinanden i tre niveauer. I hver ende af hallen var der tre rektangulære døråbninger, der også sad over for hinanden.
Han byggede også „Søjlehallen”. Den var 22,5 m lang og 13,5 m bred med en overdækket terrasse, hvis tag blev båret af en række søjler.
Desuden byggede han „Domhuset”, hvor hans trone stod. Det var her, han afsagde dom i de forskellige retssager, der blev bragt til ham. Det var indvendigt beklædt med cedertræspaneler fra gulv til loft.
Salomons private beboelseshuse lå bag Domhuset inden for den mur, som omgav hele paladskomplekset. Det hus, han lod opføre til den egyptiske prinsesse, han havde giftet sig med, svarede i størrelse og udstyr til hans eget. Husene blev bygget af store, smukke sandsten, som var blevet hugget ud og savet til i bestemte mål. Disse sten blev brugt til husmurene, hele vejen fra nederst til øverst, og de blev også brugt til muren omkring paladsgården. Stenene til fundamentet var ekstra store, nogle var 4,5 m lange, andre 3,6 m. Oven på fundamentet blev der så bygget med de andre sten, der var tilhugget efter bestemte mål, samt med cedertræ. Muren omkring paladsets gård bestod af tre lag tilhugne sten med et lag cedertræsbjælker ovenpå, svarende til den mur, der omgav templet og forhallen foran templet.
Huram laver de øvrige ting til templet
Kong Salomon sendte bud til Tyrus efter en kunsthåndværker og fik fat i en mand ved navn Huram,7,13-14 I den hebraiske tekst er navnet Hiram, mens det i 2.Krøn. 2,12 og 4,16 er Huram-Abi. Det er formodentlig den samme mand, der er tale om, og han må ikke forveksles med kong Hiram. som var ekspert i bronzestøbning. Han var søn af en enke fra Naftalis stamme, og hans far havde været en dygtig bronzesmed i Tyrus. Således kom Huram i arbejde hos kong Salomon.
Han lavede to bronzesøjler,7,15 Eller: „kobbersøjler”. På hebraisk bruges det samme ord for kobber og bronze. 8,1 m i højden og 5,4 m i omkreds. Derefter formede han to søjlehoveder af bronze, der var 2,25 m høje. Hvert søjlehoved var dekoreret med syv rækker kædelignende bronzefletværk. Oven over dem anbragte han to rækker granatæbler i bronze. De øverste 1,8 m af søjlehovederne var bøjet udad som en liljeblomst. De to rækker granatæbler, 100 i hver række, var anbragt over den fortykkede kant forneden på søjlehovedet ved siden af fletværket. Disse to søjler blev placeret foran tempelindgangen. Søjlen mod syd blev kaldt Jakin, og søjlen mod nord blev kaldt Boaz. Dermed var søjlerne færdige.
