1. Krønikebog 24:1-31
Præsternes opdeling i skiftehold
Arons slægt, præsterne, blev opdelt i to afdelinger, som havde navn efter Arons sønner Eleazar og Itamar. Aron havde to sønner mere, Nadab og Abihu, men de døde før deres far og efterlod sig ingen børn. Derfor blev det Eleazar og Itamar, der blev præster og førte slægten videre.
I samråd med Zadok, der var overhoved for Eleazar-slægten, og Ahimelek, der var overhoved for Itamar-slægten, inddelte David nu Arons efterkommere i 24 skiftehold. Eleazars slægt blev inddelt i 16 hold og Itamars i 8, for Eleazars slægt var den største.
I hvilken rækkefølge holdene skulle gøre tjeneste blev afgjort ved lodtrækning, så den ene slægt ikke blev foretrukket frem for den anden. Der var nemlig kvalificerede ledere i begge slægter. Eleazars og Itamars efterkommere skiftedes til at trække lod, sådan at hver gang Itamar trak én gang, trak Eleazar to gange,24,6 Teksten uklar. mens Shemaja, der var søn af levitten Netanel, skrev holdledernes navne ned i overværelse af kongen og hans officerer, præsten Zadok, Ebjatars søn Ahimelek, og præsternes og levitternes slægtsoverhoveder.
Lodtrækningen gav følgende resultat: Jojarib blev nr. 1, Jedaja nr. 2, Harim nr. 3, Seorim nr. 4, Malkija nr. 5, Mijjamin nr. 6, Hakkotz nr. 7, Abija nr. 8, Jeshua nr. 9, Shekanja nr. 10, Eljashib nr. 11, Jakim nr. 12, Huppa nr. 13, Jeshebab nr. 14, Bilga nr. 15, Immer nr. 16, Hezir nr. 17, Happizetz nr. 18, Petahja nr. 19, Ezekiel nr. 20, Jakin nr. 21, Gamul nr. 22, Delaja nr. 23 og Ma’azja nr. 24. Hvert af disse skiftehold udførte deres opgaver i Herrens, Israels Guds, Hus efter de forordninger, Herren havde givet gennem deres forfar Aron.
Slægtsoverhoveder blandt levitterne og lodtrækningen
Følgende efterkommere af Levi var slægtsoverhoveder:24,20-21 Teksten er meget uklar, men der er tilsyneladende tale om levitiske ledere, der stammer fra to af Levis sønner, Kehat og Merari. Kehat havde fire sønner: Amram (forfar til Moses og Aron), Jitzhar, Hebron og Uzziel, og denne slægt omtales i vers 20-25. Merari havde to sønner, Mahli og Mushi, og denne slægt omtales i vers 26-30.
Jehdeja fra Shubael-slægten og Jisshija fra Rehabja-slægten, der begge var en del af Amram-slægten; Jahat fra Shelomot-slægten, der var en del af Jitzhar-slægten; Jerija, Amarja, Jahaziel og Jekamam, der alle var fra Hebron-slægten; Shamir fra Mika-slægten, der var en del af Uzziel-slægten; Zekarja fra den slægt, der stammede fra Mikas bror Jisshija.
Beno, Shoham, Zakkur og Ibri var efterkommere af Ja’azija, der nedstammede fra Mushi, en søn af Merari; Jerahme’el var efterkommer af Kish, der var søn af Mahli, Meraris anden søn. (Eleazar, som var bror til Kish, havde ingen sønner). Desuden var der slægtsoverhoveder, der nedstammede fra Mushis tre sønner: Mahli, Eder og Jerimot. Det var Levis slægt, optalt efter deres slægtsoverhoveder.
I lighed med præsterne blev det afgjort ved lodtrækning i hvilken rækkefølge de forskellige hold24,31 Teksten er uklar, men formodentlig var der 24 skiftehold. skulle udføre deres arbejde i templet uden hensyntagen til, hvilke overhoveder der blev anset for de fornemste. Kong David, Zadok, Ahimelek og slægtsoverhovederne for både præsterne og levitterne var vidner til lodtrækningen.
1. Krønikebog 25:1-31
De profetiske sangere og musikere
David udnævnte derefter i samråd med sine officerer Asaf, Heman og Jedutun samt deres sønner til at lede tjenesten med profetisk sang og musik på lyrer, harper og bækkener.
Asafs fire sønner hed Zakkur, Josef, Netanja og Asarela. De var under ledelse af deres far, som var profet i kongens tjeneste.
Jedutuns seks sønner hed Gedalja, Zeri, Jeshaja, Shimi,25,3 Navnet Shimi er faldet ud af en del af de hebraiske afskrifter. Hashabja og Mattitja. De var under ledelse af deres far, som spillede på harpe og takkede og lovpriste Herren under profetisk inspiration.
Hemans sønner hed Bukkija, Mattanja, Uzziel, Shubael, Jerimot, Hananja, Hanani, Eliata, Giddalti, Romamti-Ezer, Joshbekasha, Malloti, Hotir og Mahaziot. Også Heman var profet i kongens tjeneste, og Herren havde velsignet ham med 14 sønner og tre døtre.
Alle disse sangere og musikere stod under deres fædres ledelse og spillede på lyrer, harper og bækkener i Herrens hus, mens Asaf, Jedutun og Heman stod direkte under kongen.
Både de selv og deres slægtninge, i alt 288 mænd, var uddannet i at synge og spille til Herrens ære. Hvornår, de skulle gøre tjeneste i templet, blev afgjort ved lodtrækning, uden hensyntagen til alder og erfaring.
Hvert hold bestod af en leder samt 11 af hans sønner og slægtninge, og lodtrækningen resulterede i følgende rækkefølge: Josef nr. 1, Gedalja nr. 2, Zakkur nr. 3, Jitzri nr. 4, Netanja nr. 5, Bukkija nr. 6, Jesarela nr. 7, Jeshaja nr. 8, Mattanja nr. 9, Shimi nr. 10, Azarel nr. 11, Hashabja nr. 12, Shubael nr. 13, Mattitja nr. 14, Jeremot nr. 15, Hananja nr. 16, Joshbekasha nr. 17, Hanani nr. 18, Malloti nr. 19, Elijata nr. 20, Hotir nr. 21, Giddalti nr. 22, Mahaziot nr. 23 og Romamti-Ezer nr. 24.
1. Krønikebog 26:1-19
Tempelvagterne
Blandt tempelvagterne var der følgende ledere: Fra Koras26,1 Kora var en søn af Jitzhar, søn af Kehat, søn af Levi, så Kora-slægten er en del af Kehat-slægten. slægt var der Meshelemja, en søn af Kore, som var efterkommer af Asaf. Meshelemja havde syv sønner: Zekarja, Jediael, Zebadja, Jatniel, Elam, Johanan og Eljoenaj.
Desuden var der Obed-Edom og hans otte sønner: Shemaja, Jozabad, Joa, Sakar, Netanel, Ammiel, Issakar og Peulletaj.
Shemaja, Obed-Edoms ældste søn, havde fire sønner: Otni, Refael, Obed og Elzabad, som var dygtige og højt ansete i deres slægt. Deres slægtninge Elihu og Semakja var også meget dygtige.
Af Obed-Edoms familie blev 62 udvalgt, alle yderst kvalificerede til tjenesten.
Af Meshelemjas familie blev der i alt udpeget 18 dygtige mænd.
Fra Meraris slægt var der Hosa og hans sønner Shimri, Hilkija, Tebalja og Zekarja. Shimri blev af sin far udvalgt som overhoved, skønt han ikke var den ældste. Af Hosas familie blev i alt 13 mænd udpeget til tempelvagter.
Tempelvagterne blev inddelt i skiftehold, som fik navn efter deres slægtsoverhoved, og ligesom de øvrige levitter havde de deres særlige opgaver i templet. Det blev afgjort ved lodtrækning, hvilken af templets forskellige porte de hver især fik ansvar for at holde vagt ved, og der blev ikke taget hensyn til mændenes alder. Ansvaret for østporten tilfaldt Meshelemja og hans hold. Hans ældste søn, Zekarja, der besad usædvanlig visdom, fik ansvar for nordporten. Obed-Edom og hans hold fik tildelt sydporten, mens hans sønner fik ansvaret for forrådskamrene. Shuppim og Hosa fik tildelt portkomplekset mod vest og Shalleketporten ved vejen, der gik stejlt opad. Den ene vagt afløste den anden på faste tidspunkter.26,16 Teksten er uklar.
Hver dag var der seks vagter ved østporten, fire ved nordporten, fire ved sydporten og to ved forrådskamrene. Desuden var der hver dag seks vagter ved portkomplekset mod vest, fire ved porten ud til vejen og to i portrummet. Opgaven med at holde vagt ved templets porte tilfaldt altså medlemmer af Koras og Meraris slægter.
