1. Krønikebog 15:1-29
David fører arken til Jerusalem
2.Sam. 6,12-19
Efter at David havde bygget et stort palads til sig selv i Davidsbyen, indrettede han et telt, hvor Guds Ark kunne stå. Derpå sagde han: „Kun levitterne må røre Guds Ark, for det er dem, Herren en gang for alle har udvalgt til at bære arken og gøre tjeneste for ham.”
Derefter samlede David alle Israels ledere i Jerusalem, for at de skulle overvære højtideligheden, når arken blev ført ind i det telt, som var indrettet til den. Følgende præster og levitter var til stede: Fra Kehats slægt: 120 mænd anført af Uriel; fra Meraris slægt: 220 mænd anført af Asaja; fra Gershons slægt: 130 mænd anført af Joel; fra Elitzafans slægt: 200 mænd anført af Shemaja; fra Hebrons slægt: 80 mænd anført af Eliel; og fra Uzziels slægt: 112 mænd anført af Amminadab.
David tilkaldte nu ypperstepræsterne Zadok og Ebjatar samt de levitiske ledere Uriel, Asaja, Joel, Shemaja, Eliel og Amminadab.
„I er overhoveder for de levitiske slægter,” sagde han til dem. „Sørg nu for, at I selv og jeres folk gennemgår renselsesritualet, så I kan føre Herrens, Israels Guds, Ark ind i teltet. Sidste gang, da I ikke var med, straffede Herren os, fordi vi ikke rådførte os med ham om, hvordan arken skulle flyttes.”
Derefter gennemgik præsterne og levitterne renselsesritualet, så de kunne flytte Israels Guds Ark på den rigtige måde. På den måde blev levitterne klar til at kunne løfte Guds Ark op i bærestængerne og bære den på skuldrene, sådan som Herren havde befalet Moses.
David gav de levitiske ledere ordre til at organisere et orkester og et kor, som kunne synge af hjertens fryd og spille på lyrer, harper og bækkener. Levitternes ledere udpegede følgende musikere som ledere: Heman, Joels søn; Asaf, Berekjas søn; og Etan, Kushajas søn fra Meraris slægt.15,17 Fra 1.Krøn. 6,18-28 ved vi, at Heman var fra Kehat-slægten og Asaf fra Gershon-slægten. Alle tre grene af Levi-stammen er således repræsenteret.
Følgende mænd blev udpeget som deres medhjælpere: Zekarja, Ja’aziel, Shemiramot, Jehiel, Unni, Eliab, Benaja, Ma’aseja, Mattitja, Elifelehu, Mikneja og tempelvagterne Obed-Edom og Jeiel.
Heman, Asaf og Etan fik til opgave at slå på bronzebækkenerne. Zekarja, Aziel, Shemiramot, Jehiel, Unni, Eliab, Ma’aseja og Benaja skulle spille på harpe, og Mattitja, Elifelehu, Mikneja, Obed-Edom, Jeiel og Azazja skulle spille på lyre. Kenanja blev udpeget som instruktør for musikerne, for det var han særlig uddannet til.
Berekja, Elkana, Obed-Edom og Jehija skulle holde vagt omkring arken, og præsterne Shebanja, Joshafat, Netanel, Amasaj, Zekarja, Benaja og Eliezer skulle blæse i trompet foran Guds Ark.
Under stor jubel gik David nu i spidsen for Israels ledere og officerer til Obed-Edoms hus for at føre Herrens Pagts Ark til Jerusalem. Da levitterne nu kunne bære Herrens Pagts Ark uden problemer, ofrede man i taknemmelighed til Gud syv unge tyre og syv væddere. Både David, de levitter, der bar arken, deres leder, Kenanja, og sangerne var iført dragter af fintvævet linned. David bar desuden en efod af linned, den særlige præstedragt. Under stor festjubel førte Israels ledere derpå Herrens Pagts Ark til Jerusalem til akkompagnement af vædderhorn og trompeter, bækkener, harper og lyrer.
Men da processionen nåede ind til Davidsbyen, og Davids kone Mikal, Sauls datter, fra sit vindue så kong David hoppe rundt og danse af glæde, følte hun foragt for ham.
1. Krønikebog 16:1-36
Guds Ark blev anbragt i det telt, som David havde ladet indrette til den. Derefter ofrede man brændofre og takofre til Gud, og David velsignede folket i Herrens navn. Så gav han hver af de tilstedeværende, både mænd og kvinder, en gave bestående af et brød, en daddelkage og en rosinkage.
David etablerer lovsang til Herren
David udpegede nogle af levitterne til at stå foran Herrens Ark og takke og lovprise Israels Gud. Asaf ledte lovsangen og spillede på bækken. Zekarja, Ja’aziel, Shemiramot, Jehiel, Mattija, Eliab, Benaja, Obed-Edom og Jeiel spillede på harpe og lyre, mens præsterne Benaja og Jahaziel blæste trompet foran Guds Pagts Ark.
David gav fra den dag af Asaf og hans medhjælpere16,7 Teksten siger ikke, hvem der har skrevet følgende sang. Det kan være David eller Asaf, eller måske var sangen allerede kendt. ansvaret for at synge lovsange til Herren. De sang følgende sang:
Sig tak til Herren og giv ham ære!
Forkynd hans undere for alle folkeslag!
Syng og spil til hans ære,
tænk på alle de mirakler, han har udført.
Glæd jer over hans herlighed.
Lad alle, der kender ham, fryde sig!
Søg hjælp hos Herren og hans styrke,
hold jer altid nær til ham.
Tænk på de fantastiske ting, han har gjort,
alle de undere, han har udført.
I er jo børn af Guds tjener, Abraham,
I er de udvalgte efterkommere af Jakob.
Han er Herren, vor Gud,
han hersker over hele jorden.
Han holder altid sine løfter,
er trofast gennem tusind generationer.
Han står bag sin pagt med Abraham,
det løfte han højtideligt afgav til Isak.
Han bekræftede den over for Jakob
som en vedvarende pagt med Israels folk:
„Jeg giver jer Kana’ans land,
det skal være jeres særlige ejendom.”
Det sagde han, da de endnu var få,
en lille flok fremmede i Kana’ans land.
De vandrede fra land til land,
fra det ene rige til det andet.
Men han tillod ingen at skade dem,
han advarede konger om at holde sig væk.
„Rør ikke mine udvalgte,
gør ikke mine profeter fortræd!”
Lad hele jorden synge for Herren,
fortæl om hans frelse hver eneste dag.
Lad alle folk høre om hans vældige undere,
fortæl om de forunderlige ting, han har gjort.
For Herren er stor, og æren er hans,
ingen andre guder er værd at tilbede.
Andre folks guder er falske guder,
men Herren har skabt både himlen og jorden.
Han udstråler kongelig værdighed,
styrke og glæde kommer fra ham.
Pris Herren, alle verdens folk,
erkend hans herlighed og magt.
Giv Herren den ære, der tilkommer ham,
bring jeres gaver og træd frem for ham.
Tilbed Herren i helligt skrud,
bøj knæ for ham, alle jordens folk.
Han skabte jorden på et sikkert fundament,
lad himlen glæde sig og jorden juble.
Udråb blandt folkene:
„Herren har bevist, han er konge!”
Lad havene bruse i lovprisning,
lad marken med sin afgrøde juble,
lad lovsangen suse i skovens træer,
for Herren kommer for at dømme jorden.
Tak Herren, for han er god.
Hans trofasthed varer til evig tid.
Frels os, vor Gud!
Bring os tilbage fra landflygtigheden,
så vi kan give dig taknemmelighedsofre
og lovprise dit hellige navn.
Lovet være Herren, Israels Gud.
Lad os prise ham nu og til evig tid.
Hele folket råbte „Amen” og lovpriste Herren.
