Bíbélì Mímọ́ Yorùbá Òde Òn

Òwe 1:1-33

Èròǹgbà àti kókó-ọ̀rọ̀

1Àwọn òwe ti Solomoni, ọmọ Dafidi, ọba Israẹli.

2Láti le ní ọgbọ́n àti ẹ̀kọ́,

Láti ní òye àwọn ọ̀rọ̀-ìjìnlẹ̀.

3Láti gba ẹ̀kọ́ ọgbọ́n, òdodo,

àti ìdájọ́, àti àìṣègbè;

4láti fi òye fún onírẹ̀lẹ̀,

ìmọ̀ àti ìṣọ́ra fún àwọn èwe.

5Jẹ́ kí ọlọ́gbọ́n tẹ́tí kí ó sì ní ìmọ̀ kún ìmọ̀,

sì jẹ́ kí ẹni òye gba ìtọ́sọ́nà.

6Láti mọ ìtumọ̀ òwe àti ìtán-dòwe,

àwọn ọ̀rọ̀ àti àlọ́ àwọn ọlọ́gbọ́n.

7Ìbẹ̀rù Olúwa ni ìbẹ̀rẹ̀ ìmọ̀,

ṣùgbọ́n aláìgbọ́n kẹ́gàn ọgbọ́n àti ẹ̀kọ́.

Ọ̀rọ̀ ìyànjú láti ṣàfẹ́rí ọgbọ́n

8Tẹ́tí, ìwọ ọmọ mi sí ẹ̀kọ́ baba rẹ,

má ṣe kọ ẹ̀kọ́ màmá rẹ sílẹ̀.

9Wọn yóò jẹ́ òdòdó ẹ̀yẹ olóòórùn dídùn lórí rẹ

àti ọ̀ṣọ́ tí ó dára yí ọrùn rẹ ká.

10Ọmọ mi, bí àwọn ẹlẹ́ṣẹ̀ bá ń tàn ọ́,

má ṣe gbà fún wọn.

11Bí wọn bá wí pé, “Wá pẹ̀lú wa;

jẹ́ kí á ba ní ibùba fún ẹ̀jẹ̀ ẹnìkan,

jẹ́ kí á lúgọ ní ìkọ̀kọ̀ de aláìṣẹ̀ ní àìnídìí;

12Jẹ́ ká gbé wọn mì láààyè, bí ibojì òkú,

àti lódidi, bí àwọn tí ń sọ̀kalẹ̀ lọ sínú kòtò;

13A ó rí ọ̀pọ̀lọpọ̀ nǹkan tó níye lórí

a ó sì fi ìkógun kún inú ilé wa;

14Da ìpín rẹ pọ̀ mọ́ àárín wa,

a ó sì jọ pawó sínú àpò kan náà”

15Ọmọ mi, má ṣe bá wọn lọ,

má ṣe rìn ní ojú ọ̀nà wọn;

16Nítorí ẹsẹ̀ wọn ń sáré sí ẹ̀ṣẹ̀,

wọ́n yára láti ta ẹ̀jẹ̀ sílẹ̀.

17Wàhálà asán ni kí ènìyàn máa dẹ àwọ̀n sílẹ̀,

ní ojú ẹyẹ!

18Àwọn ọkùnrin wọ̀nyí ń lúgọ fún ẹ̀jẹ̀ ara wọn.

Ara wọn ni wọ́n ń dá lọ́nà

19Báyìí ni ìgbẹ̀yìn gbogbo àwọn tí ń wá èrè àìtọ́;

yóò mú ẹ̀mí gbogbo ẹni tí ó rí i lọ.

Ìkìlọ̀ láti má ṣe kọ ọgbọ́n sílẹ̀

201.20,21: Òw 8.1-3.Ọgbọ́n kígbe sókè ní pópó

ó gbé ohùn rẹ̀ sókè láàrín ọjà;

21Láàrín ọjà ni ó ti kígbe jáde

Ní ibodè ìlú ni ó ti sọ̀rọ̀ ọ rẹ̀:

22“Yóò ha ti pẹ́ tó tí ẹ̀yin aláìmọ̀kan yóò fi fẹ́ àìmọ̀kan yín tó?

Yóò ha ti pẹ́ tó tí àwọn ẹlẹ́gàn yóò ṣe inú dídùn sí ìpẹ̀gàn tó?

Àwọn aláìgbọ́n kórìíra ìmọ̀?

23Bí ẹ bá ti gbọ́ ìbáwí ì mi ni,

Ǹ bá ti tú ohun tí ó wà nínú ọkàn mi jáde fún yín

kí n sì fi inú mi hàn sí i yín.

24Ṣùgbọ́n níwọ̀n bí ẹ ti kọ ìpè ní ìgbà tí mo pè

kò sì sí ẹni tí ó kọ ibi ara sí mi gbà tí mo na ọwọ́ sí wọn,

25Níwọ́n bí ẹ ti kọ gbogbo ìmọ̀ràn mi,

tí ẹ̀yin kò sì gba ìbáwí mi,

26Èmi pẹ̀lú yóò fi ìdààmú yín rẹ́rìn-ín;

èmi yóò ṣẹ̀fẹ̀ nígbà tí ìyọnu bá dé bá a yín.

27Nígbà tí ìyọnu bá dé bá a yín bí ìjì líle,

Nígbà tí ìdààmú bá dé bá ọ bí ààjà,

nígbà tí wàhálà àti ìbànújẹ́ ọkàn bá bò ọ́ mọ́lẹ̀.

28“Nígbà náà ni wọn yóò ké pè mí ṣùgbọ́n, èmi kò ní dáhùn;

wọn yóò fi ara balẹ̀ wá mi ṣùgbọ́n wọn kì yóò rí mi.

29Níwọ́n bí wọ́n ti kórìíra ìmọ̀

tí wọ́n sì kọ̀ láti bẹ̀rù Olúwa.

30Níwọ́n bí wọn kò ti gbà ìmọ̀ràn mi

tí wọ́n sì kẹ́gàn ìmọ̀ràn mi,

31Wọn yóò jẹ èrè iṣẹ́ ọwọ́ wọn

wọn yóò sì jèrè èso ètè wọn ní kíkún

32Nítorí ìrìnkurìn àwọn aláìmọ̀kan ni yóò pa wọ́n

ìkáwọ́gbera aláìgbọ́n ni yóò pa á run;

33Ṣùgbọ́n ẹnìkan tí ó bá fetí sí mi, yóò gbé láìléwu

yóò sì wà nínú ìdẹ̀ra, láìsí ìbẹ̀rù ìpalára.”

Bibelen på hverdagsdansk

Ordsprogenes Bog 1:1-33

Værdien af ordsprog

1Det følgende er ordsprog af Davids søn og Israels konge, Salomon. 2Formålet med ordsprogene er at vejlede folk og give dem visdom, at hjælpe dem til at skelne mellem rigtigt og forkert. 3De skal hjælpe folk til at handle klogt, ærligt og ret. 4De skal give de uerfarne kundskab og de unge indsigt og dømmekraft. 5Selv de erfarne kan lære noget, og de fornuftige kan blive vejledt. 6De kan lære at meditere over betydningen af ordsprog og billedtale samt de vises ordspil og gåder. 7Gudsfrygt fører til visdom. Kun en tåbe foragter visdom og vejledning.

En fars formaninger

8Hør efter din fars formaning, min søn,

og husk på din mors belæring.

9Værdsæt deres velmente vejledning

som et fornemt trofæ, et dyrebart smykke.

10Giv ikke efter, min søn, men sig nej,

når dårlige venner vil lokke dig på afveje.

11Måske siger de: „Kom, lad os finde et offer,

lægge os på lur og dræbe de uskyldige.

12Før de aner uråd, er de allerede døde,

selv de stærke klarer sig ikke imod os.

13Derefter plyndrer vi dem og bliver rige,

tænk på alle de ting, vi kan købe!

14Kom nu! Du skal nok få din andel.

Vi deler naturligvis byttet imellem os!”

15Gå ikke med dem, min søn!

Hold dig langt væk fra den slags venner.

16De er kun ude på at røve og plyndre

og viger ikke tilbage for mord.

17Hvis en fugl ser en fælde blive sat op,

holder den sig væk og går ikke i den.

18Men sådanne venner er ikke så kloge.

De sætter en fælde, men falder selv i den.

19De, der røver fra andre,

berøver sig selv et godt liv.

Visdommen kalder

20Visdommen råber til folk på gaden,

står på torvet og taler til dem,

21kalder på skaren, som haster forbi,

opsøger byens øverste ledere.

22„I mennesker uden forstand!” råber den,

„Hvor længe vil I forblive i uvidenhed?

Hvor længe vil spotterne blive ved med at spotte?

Hvor længe vil tåberne nægte at blive vejledt?

23Gid I ville lytte til min vejledning.

Så ville jeg dele mine tanker med jer

og øse ud af min visdom til jer.

24Men I ville ikke høre, når jeg kaldte på jer,

I afviste min udrakte, hjælpende hånd.

25I forkastede alle mine gode råd,

lyttede ikke til mine formaninger.

26Derfor vil jeg le, når ulykken rammer jer,

håne jer, når I gribes af rædsel,

27når I rammes som af et lyn fra en klar himmel,

når jeres mareridt bliver til virkelighed,

når angst og nød truer med at knuse jer.

28Da vil I råbe om hjælp, men ikke få svar.

I vil søge efter mig, men ikke finde mig.

29I forkastede jo kundskaben

og nægtede at vise Herren respekt.

30I var ligeglade med de råd, jeg gav jer,

I valgte at ignorere min vejledning.

31Derfor må I nu bide i det sure æble,

til I får kvalme af jeres egen dumhed.

32Stædig egenrådighed bliver jeres død,

naiv sorgløshed fører jer i ulykke.

33Men de, der lytter til mig, skal leve i tryghed,

de skal bo i fred og uden frygt.”