Slovo na cestu

Matouš 4:1-25

Satan pokouší Ježíše na poušti

1-2Potom Duch Boží vedl Ježíše na poušť, kde se po dobu čtyřiceti dnů a nocí postil a velmi vyhladověl. 3Tu se k němu přiblížil pokušitel a řekl mu: „Jsi-li Boží Syn, proměň toto kamení v chleby!“

4Ježíš mu odpověděl: „V Písmu je napsáno: Člověk se nenasytí jen chlebem, ale hlad ve své duši utiší přijetím Božího slova.“

5Pak ho ďábel vzal do Jeruzaléma na věž chrámu 6a řekl: „Jsi-li Boží Syn, seskoč dolů! Vždyť je psáno, že Bůh přikáže svým andělům, aby tě zachytili na svých rukou dříve, než dopadneš na kámen.“

7Ježíš mu zase pohotově odpověděl: „Je však také psáno: Nepokoušej Boha, je tvůj Pán.“

8Nakonec ho ďábel postavil na vysokou horu a ukázal mu všechna království světa s jejich okázalostí a bohatstvím. 9Tam mu řekl: „Toto všechno ti dám, jestliže přede mnou klekneš a pokloníš se mi!“

10Ježíš odpověděl: „Odejdi, satane! Vždyť je psáno: Nikomu kromě Boha se nebudeš klanět ani ho uctívat.“

11V tu chvíli ho ďábel opustil; Ježíše obklopili andělé a pečovali o něj.

Ježíš káže v Galileji

12Když Ježíš uslyšel, že Jana uvěznili, vrátil se do Galileje. 13Nezůstal však v Nazaretu, ale usadil se v Kafarnaum. To město leželo u jezera Genezaretského, v oblasti, kterou kdysi obývaly izraelské kmeny Zabulónovy a Neftalího. 14Tím se splnila předpověď proroka Izajáše:

15„V Galileji, zemi Zabulónově

a Neftalího,

mezi mořem a Jordánem,

se usídlili pohané.

16Tento lid pohroužený do temnoty

uvidí veliké světlo.

Těm, nad kterými se rozprostírá noc smrti,

se rozední.“

17V té době začal Ježíš kázat: „Změňte se! Bůh je tu a zakládá na zemi svoje království!“

Čtyři rybáři následují Ježíše

18Ježíš šel po břehu Galilejského jezera a uviděl dva muže, jak spouštějí sítě do vody. Byli to rybáři Šimon, později nazývaný Petr, a jeho bratr Ondřej. 19Ježíš na ně volal: „Přátelé, pojďte se mnou! Udělám z vás jiné rybáře, budete zachraňovat lidi!“ 20Ti dva všeho nechali a šli s ním.

21O kus dál jiní dva bratři, Jakub a Jan, seděli spolu se svým otcem Zebedeem ve člunu a spravovali sítě. Také je Ježíš vyzval; 22oba se okamžitě zvedli, opustili otce a vykročili za ním.

Ježíš káže a uzdravuje

23Ježíš chodil po celé Galileji, vyučoval v synagogách, šířil radostnou zvěst o Božím království a uzdravoval lidi postižené všemi možnými nemocemi.

24Zprávy o něm se rychle roznesly, takže až ze Sýrie k němu vodili nemocné, posedlé démony, duševně choré, ochrnuté a on je uzdravoval. 25Všude se za ním táhly davy lidí; nejen z Galileje, ale i z Desítiměstí, Jeruzaléma, Judska a Zajordání.

Bibelen på hverdagsdansk

Mattæusevangeliet 4:1-25

Fristelsen i ørkenen

Mark. 1,12-13; Luk. 4,1-13

1Derefter førte Helligånden Jesus ud til et øde sted, for at Djævelen kunne friste ham. 2Der gik 40 dage, hvor Jesus ikke spiste noget, og han blev meget sulten. 3Da kom Fristeren til ham og sagde: „Hvis du virkelig er Guds Søn, hvorfor siger du så ikke til de sten dér, at de skal blive til brød?”

4Jesus svarede: „Der står skrevet: ‚Et menneske lever ikke af brød alene, men af hvert ord, som Gud taler.’ ”4,4 5.Mos. 8,3.

5Så førte Djævelen ham ind til Jerusalem og op på det højeste hjørne af tempelmuren.4,5 Teksten her siger ordret: „templets lille vinge”. Det er sandsynligvis en platform, som var anbragt øverst oppe på tempelmurens sydvestlige og højeste hjørne, hvor der var udsigt over hele byen. Det menes, at præsterne herfra blæste i trompet på faste tidspunkter for at markere sabbattens begyndelse og de daglige bedetimer. Alles øjne rettedes jævnligt mod dette sted, og især ved bedetimerne kl. 9 og kl. 15. Et stort stykke af denne platform blev i 1970’erne fundet under udgravninger ved murens sydvestlige hjørne. 6„Hvis du virkelig er Guds Søn,” sagde han, „så kast dig ud herfra! Der står jo skrevet: ‚Han befaler sine engle at passe på dig. De skal bære dig på hænder, så du ikke støder din fod på nogen sten.’4,6 Sl. 91,11-12.

7Jesus svarede: „Der står også skrevet: ‚Du må ikke provokere Herren, din Gud.’ ”4,7 5.Mos. 6,16.

8Så tog Djævelen ham med op på toppen af et højt bjerg og viste ham alle verdens lande og al deres herlighed. 9„Alt det vil jeg give dig,” sagde han, „hvis du falder på knæ og tilbeder mig.”

10Jesus svarede: „Forsvind Satan! Der står jo skrevet: Det er Herren din Gud, du skal tilbede, og ham alene du skal tjene.”4,10 5.Mos. 6,13.

11Så forlod Djævelen ham, og nogle engle kom og sørgede for mad til ham.

Jesus begynder at fortælle om Guds rige

Mark. 1,14-15; Luk. 4,14-15

12Da Jesus kort efter hørte, at Johannes var blevet sat i fængsel, tog han tilbage til Galilæa. 13Han slog sig dog ikke ned i sin hjemby Nazaret, men flyttede til Kapernaum ved Genesaret Sø, som ligger i den egn, hvor stammerne Zebulon og Naftali i sin tid havde bosat sig. 14Dermed gik det ord i opfyldelse, som Gud havde talt ved profeten Esajas:

15„Du Zebulons og Naftalis land,

som vejen til havet går igennem,

og landet øst for Jordanfloden,

de fremmede folkeslags Galilæa,

16det folk, som bor i mørket,

har set et strålende lys.

Lyset er brudt frem hos dem, som lever i dødens land

og bor i dødens skygge.”4,16 Frit citat fra Es. 8,23–9,1.

17Fra da af begyndte Jesus at forkynde sit budskab: „I skal ændre jeres indstilling, for nu er Guds rige kommet!”

Jesus udvælger sine første disciple

Mark. 1,16-20; (Luk. 5,1-11)

18En dag, da Jesus gik langs bredden af Galilæasøen, så han to brødre, Simon (der senere fik navnet Peter) og Andreas. De var i færd med at fiske med kastenet i søen. 19Jesus råbte ud til dem: „Kom med mig, så skal jeg gøre jer til menneskefiskere!” 20Med det samme sagde de farvel til fiskeriet og fulgte ham som hans første disciple.4,20 I datidens kultur foregik undervisningen ofte ved, at man fulgte en mester og lærte gennem eksemplets magt. En discipel er altså snarere en lærling end en studerende. Derfor kalder lærlingene og andre mennesker ofte Jesus for „mester”.

21Lidt længere henne på stranden fik Jesus øje på to andre brødre, Jakob og Johannes. De sad i en båd sammen med deres far, Zebedæus, og var ved at gøre deres net4,21 Her er der tale om indfiltringsgarn, som kaldes toggergarn. klar til næste fangst. Dem kaldte Jesus også på, 22og de lagde straks arbejdet til side, efterlod deres far i båden og fulgte med Jesus.

Jesus fortæller om Gud og helbreder i hele Galilæa

Mark. 1,39; Luk. 4,42-44

23Jesus vandrede nu omkring i hele Galilæa og underviste i synagogerne. Overalt hvor han kom frem, forkyndte han de gode nyheder om Guds rige, og han helbredte alle slags skrøbeligheder og sygdomme. 24Rygterne om de mirakler, han gjorde, blev spredt langt ud over Galilæas grænser, så der kom syge helt fra Syrien for at blive helbredt. Uanset hvad de fejlede, eller hvilke smerter de havde—om det var dæmonbesatte, epileptikere eller lamme mennesker—så helbredte Jesus dem alle. 25Store skarer fulgte ham, hvor han end gik. Det var folk fra Galilæa, Dekapolis, Jerusalem, Judæa og området øst for Jordanfloden.