Slovo na cestu

Matouš 21:1-46

Ježíš vjíždí do Jeruzaléma na oslici

1Když se blížili k Jeruzalému a přišli do Betfage u Olivové hory, poslal Ježíš dva ze svých učedníků napřed 2a řekl jim: „Jakmile přijdete do vesnice tady před námi, najdete přivázanou oslici s oslátkem. Odvažte je a přiveďte mi je. 3-4Kdyby se vás někdo ptal, co děláte, řekněte, co předpověděl prorok:

5‚Oznamte Jeruzalému:

Tvůj král přichází k tobě,

tichý, přijíždí na oslátku.‘ “

6Učedníci šli a udělali vše podle Ježíšova příkazu. 7Přivedli oslici i oslátko, místo sedla podložili své pláště a na ně posadili Ježíše. 8Mnozí z davu pokládali své pláště na cestu, jiní osekávali větve ze stromů a zdobili jimi cestu. 9Průvod lidí, který ho obklopoval zepředu i zezadu, volal:

10Když vjel do Jeruzaléma, celé město vřelo a lidé se vzrušeně ptali: „Kdo je to?“ 11Z průvodu se ozývalo: „To je Ježíš, ten prorok z galilejského Nazaretu!“

Ježíš opět čistí chrám

12Ježíš pak vešel do chrámu a vyhnal všechny, kteří tu prodávali a kupovali, zpřevracel stoly směnárníků a prodavačů obětních holubů 13a řekl jim: „Písmo praví: Boží chrám je místem pro modlitbu, ale vy jste z něj udělali zlodějské doupě!“

14Na chrámovém nádvoří se kolem něj shlukli slepí a chromí a on je uzdravoval. 15Když však velekněží a vykladači zákona viděli ty zázraky a slyšeli, jak i malé děti volají v chrámu: „Sláva Davidovu synu!“ velmi je to pobouřilo. 16Vyčítali mu: „Neslyšíš, co volají?“

On jim odpověděl: „Ovšem. Což jste nečetli v Písmu: I křik nemluvňat chválí Boha.“ 17Nechal je být a odešel zpět do Betanie, kde zůstal přes noc.

Ježíš říká učedníkům, že mohou prosit o cokoliv

18Když se ráno vracel do Jeruzaléma, dostal hlad. 19Všiml si fíkovníku u cesty. Když však přišel ke stromu, viděl, že na něm nejsou žádné plody, ale jen listí. Řekl: „Už nikdy se na tobě neurodí ovoce!“ A ten fíkovník rázem uschl. 20Když to viděli učedníci, udiveně říkali: „Jak jsi to dokázal, že ten fíkovník tak rychle uschl?“

21Ježíš jim odpověděl: „Skutečně vám říkám, věříte-li bez pochybností, můžete dělat i větší věci než to, co jste nyní viděli. Kdybyste rozkázali této hoře, aby se pohnula a sesula do moře, pak se to stane. 22Všechno je pro vás dosažitelné, zač se s vírou modlíte.“

Židé se přou o Ježíšovu autoritu

23Když pak zas učil v chrámu, přišli k němu velekněží a židovští předáci a ptali se ho: „Jakým právem zde takto jednáš? Kdo ti k tomu dal moc?“

24-26„Řeknu vám to, ale nejprve odpovězte vy na moji otázku: Křtil Jan z pověření Boha nebo lidí?“

Říkali si mezi sebou: „Odpovíme-li, že byl od Boha, namítne nám, proč jsme tedy nevěřili jeho slovům. A jestliže odpovíme záporně, pak abychom se báli davu, protože Jana všichni považují za proroka.“ 27Tak nakonec odpověděli: „Nevíme.“ Nato Ježíš: „Ani já vám tedy neřeknu, kdo stojí za mnou.

Ježíš vypráví podobenství o dvou synech

28Jak byste rozsoudili takový případ? Jeden muž měl dva syny a řekl jednomu z nich: ‚Jdi dnes pracovat na vinici!‘ 29On však odpověděl: ‚Nechce se mi!‘ Potom si to ale rozmyslel a šel. 30O totéž požádal druhého syna. Ten řekl: ‚Ano, půjdu,‘ ale nešel. 31Který z těch dvou synů poslechl svého otce?“

Oni odpověděli: „Ten první.“

„Právě tak,“ řekl Ježíš, „vás podvodníci a prostitutky předbíhají do Božího království. 32Jan Křtitel vám ukázal správnou cestu k pokání; vy jste na něj nedali, ale tihle lidé ano. Ani to vás nezahanbilo a stejně jste neposlechli.

Ježíš vypráví podobenství o boháči

33Nyní si poslechněte jiný příběh: Byl jeden hospodář, který založil vinici. Obehnal ji plotem, zřídil v ní lis a postavil věž pro hlídače. Pak vinici pronajal vinařům a odcestoval. 34V době vinobraní poslal k vinařům své zástupce, aby vybrali jeho podíl. 35-36Vinaři je však popadli, jednoho zbili, druhého utloukli a dalšího ukamenovali. Hospodář tedy poslal další muže; tentokrát jich bylo více. Ale vinaři s nimi naložili stejně. 37Nakonec k nim tedy poslal svého syna. Myslel si, že alespoň před ním budou mít respekt. 38Ale když jej viděli přicházet, řekli si: ‚To je dědic! Zabijme ho a vinice bude naše!‘ 39Popadli ho, vyvlekli z vinice ven a zabili. 40Co myslíte, že udělá hospodář s těmi vinaři, až se vrátí?“

41Odpověděli mu: „Ty zločince dá bez milosti popravit a vinici pronajme lidem, kteří mu budou svědomitě odvádět výnosy.“

42Potom se jich Ježíš zeptal, zda znají slova Písma:

„Kámen, který stavitelé neustále odkládali,

sloužil nakonec jako hlavní svorník klenby.

Jaký to div! Jak zvláštní věc Bůh udělal!“

43„Chci tím říci, že vám Bůh odejme správu nad svým královstvím a svěří ji lidem, kteří mu budou odvádět, co mu patří.

44Kdo ten kámen nedá na pravé místo, zakopne o něj, nebo ho kámen rozdrtí.“

45Když velekněží a farizejové slyšeli tyto příměry, pochopili, že mluví o nich. 46Chtěli ho zatknout, ale báli se davu, protože všichni považovali Ježíše za proroka.

En Levende Bok

Matteus 21:1-46

Jesus rir inn i Jerusalem på et esel

1Jesus og disiplene nærmet seg Jerusalem og var kommet utenfor byen Betfage ved Oljeberget. Han sendte to av disiplene i forveien 2og sa: ”Gå inn i byen dere kommer til. Der skal dere få øye på et esel som står bundet med et føll ved siden av seg. Løs dem og ta dem med hit. 3Dersom noen spør hva dere holder på med, skal dere bare si: ’Herren har bruk for dem’. Da vil straks den som spør, gi dere lov til å ta dyrene med.”

4Gjennom dette ble det som Gud har forutsagt i profeten Sakarja, til virkelighet:

5”Si til innbyggerne i Jerusalem21:5 På gresk: Sions datter. Jerusalem er bygget på fjellet Sion.:

’Se, kongen deres kommer til dere,

ydmyk og ridende på et esel,

ja, på en eselfole!’ ”21:5 Se Sakarja 9:9.

6De to disiplene gjorde som Jesus hadde anvist dem. 7De tok eselet og føllet med til ham, la kappene sine på eslene, og Jesus satte seg på det ene og red av sted mot byen. 8Mange i folkemassen bredde kappene sine ut som en matte foran ham. Andre skar kvister fra trærne og strødde på veien.21:8 Eselet var et symbol for at Jesus tilhørte kong Davids slekt, og kappene var en kongelig hyllest. 9Alt folket, både de som gikk foran Jesus, og de som fulgte etter, ropte:

”Vi hyller deg21:9 I grunnteksten: ”Hosianna”, et hebraisk ord for å hylle og som ordrett betyr ”frelse”. du som skal arve kong Davids trone!21:9 På gresk: Davids sønn. Det var en tittel som jødene ga Messias, den lovede kongen.

Vi ærer deg du som er sendt av Herren!21:9 På gresk: Velsignet er han som kommer i Herrens navn. Ordene er fra Salmenes bok 118:25-26.

Alle i himmelen hyller deg!”

10I hele Jerusalem ble det stort oppstyr da han red inn, og folket spurte: ”Hvem er han?”

11Folkemassen svarte: ”Det er profeten Jesus fra Nasaret i Galilea.”

Jesus renser templet

12Senere gikk Jesus inn på tempelplassen og drev ut kjøpmennene og kundene deres. Han veltet bordene til dem som vekslet penger og rev ned hyllene til dem som solgte duer.21:12 Kjøpmennene solgte dyr som skulle bli brukt som offer i templet. 13Han sa til dem:

”Gud har sagt i Skriften21:13 ”Skriften” for jødene er Bibelens første del, den som vi kaller Det gamle testamente.: ’Mitt hus skal være et sted der menneskene kan be.’ Men dere har latt det bli ’et oppholdssted for tyver og kjeltringer’.”21:13 Se Jesaja 56:7 og Jeremia 7:11.

14Nå kom det mange blinde og lamme bort til ham på tempelplassen, og han helbredet dem. 15Da øversteprestene og de skriftlærde21:15 Fariseerne var eksperter på loven, som er et annet navn for hele den jødiske Skriften, det vil si Bibelens første del, den som vi kaller Det gamle testamente. så alle de merkelige miraklene, og til og med hørte at små barn ropte til Jesus: ”Vi hyller deg, du som skal arve kong Davids trone”21:15 På gresk: Velsignet er han som kommer i Herrens navn. Se Salmenes bok 118:25., ble de opprørt og spurte ham: ”Hører du ikke hva barna roper?”

16”Jo”, svarte Jesus. ”Men leser dere ikke Skriften? Der står det:

’Til og med de små barna synger lovsanger til deg!21:16 Se Salmenes bok 8:3. Jesus forklarer her at salmen i Salmenes bok handler om ham, at han er Gud.’ ”

17Da dro han fra dem og gikk ut av byen mot Betania, der han stanset over for natten.

Jesus forklarer at disiplene kan be om hva som helst

18Neste morgen var Jesus på vei tilbake til Jerusalem, og han ble sulten. 19Han fikk øye på et fikentre ved veien og gikk bort for å se om det var det fiken på det. Men det var bare løv uten frukt.21:19 Dette treet hadde fått sine blad uvanlig tidlig. Et tre med frodige blad burde også ha båret frukt. Da sa han til treet: ”Du skal aldri mer bære frukt!” Straks visnet fikentreet.

20Disiplene ble sjokkert og spurte: ”Hvordan kan det ha seg at fikentreet visnet så brått?”

21Da sa Jesus til dem: ”Jeg forsikrer, om dere virkelig tror og ikke tviler, da kan dere også gjøre som jeg med dette fikentreet, ja, mer enn som så. Dere kan til og med si til dette fjellet: ’Opp med deg og kast deg selv i havet’, og det kommer til å gjøre det. 22Dere kan få hva som helst dere ber om i bønnene deres dersom dere bare tror.”

De religiøse lederne stiller spørsmål ved Jesu oppdrag

23Da Jesus hadde kommet til tempelplassen og holdt på å undervise der, kom øversteprestene og lederne i folket fram til ham. De forlangte å få vite med hvilken rett han foretok seg alt det han gjorde, og hvem som hadde gitt ham oppdraget.

24”Det skal jeg straks si dere”, sa Jesus, ”dersom dere først svarer på et annet spørsmål. 25Da døperen Johannes døpte, var det på Guds befaling eller ikke?”

De begynte straks å diskutere med hverandre og sa: ”Om vi sier at det var på Guds befaling, da kommer han til å spørre oss hvorfor vi ikke trodde på ham. 26Men om vi påstår at Gud ikke hadde sendt Johannes, da kommer vi til å få problemer med folket. Alle sier at Johannes var en profet som bar fram Guds budskap.” 27Til slutt svarte de unnvikende: ”Vi vet ikke.”

Da sa Jesus til dem: ”I så tilfelle sier heller ikke jeg hvem som har gitt meg i oppdrag å gjøre det jeg gjør.”

Bildet om de to sønnene

28”Hva sier dere om dette?” fortsatte Jesus. ”En mann hadde to sønner. En dag sa han til den ene: ’I dag kan du gå ut og arbeide i vingården.’ 29’Det vil jeg ikke’, svarte sønnen. Etter en stund forandret han mening og gikk likevel. 30Litt etter sa faren til den andre: ’Gå ut, du også’, og han svarte: ’Ja, visst, far, det skal jeg gjøre.’ Men han gikk aldri. 31Hvilken av disse to var lydige mot faren sin?”

De svarte: ”Den første naturligvis.”

Da forklarte Jesus hva han mente med det han sa: ”Jeg forsikrer dere at tollere21:31 Tollerne var jøder som arbeidet med å ta inn skatt til romerne, og de var foraktet av alle. og prostituerte skal få tilhøre Guds eget folk,21:31 På gresk: komme til Guds rike. men ikke dere. 32Døperen Johannes kom og viste dere hvordan dere skal leve etter Guds vilje, men dere trodde ikke på ham. Tollerne og de prostituerte derimot gjorde som han sa. Men til tross for at dere så dette, angret dere ikke og begynte å tro på budskapet hans.”

Fortellingen om mannen som forpaktet bort vingården sin

33”Jeg skal fortelle et annet bilde for dere”, sa Jesus. ”En jordeier plantet en vingård. Han bygget en mur rundt den og gravde en fordypning i bakken der de kunne presse saften av druene. Han bygget også et vakttårn. Så forpaktet han bort vingården til noen dyrket druer mens han selv reiste langt bort.

34Da det ble tid til å høste avlingen, sendte han noen tjenere til de som produserte vinen for å hente den delen av avlingen som var hans. 35Men de overfalt tjenerne. De mishandlet en, drepte en annen og steinet en tredje.

36Da sendte jordeieren andre tjenere, men det samme skjedde med dem. 37Til slutt sendte eieren sin egen sønn. Han tenkte: ’Sønnen min vil de vel i det minste ha respekt for.’

38Men da de som leide vingården fikk se sønnen, sa de til hverandre: ’Her kommer han som skal arve hele vingården. Kom så dreper vi ham og legger selv beslag på den!’ 39De fanget sønnen, slepte han ut av vingården og drepte ham.”

40”Hva tror dere eieren gjør med disse svindlerne når han kommer tilbake?” spurte Jesus.

41Øversteprestene og lederne i folket svarte: ”Han kommer helt sikkert til å drepe dem, og etterpå forpakter han bort vingården til andre som holder avtalen og gir ham sin del av avlingen som betaling når høsttiden kommer.”

42Da sa Jesus til dem: ”Har dere aldri lest det som står i Skriften21:42 ”Skriften” for jødene er Bibelens første del, den som vi kaller Det gamle testamente.:

’Den steinen som ikke var brukbar for bygningsmennene,

har blitt selve hjørnesteinen.

Herren har valgt den ut,

og den er perfekt i våre øyne!’21:42 Se Salmenes bok 118:22-23. Jesus forklarer på nytt at profetiene om Messias, den lovede kongen, i Bibelens første del, den som vi kaller Det gamle testamente, handler om ham.

43Det jeg mener å si med dette er at de privilegier dere har som Guds folk, skal bli tatt fra dere og gitt til alle som følger Guds vilje.21:43 På gresk: Guds rike skal bli overtatt fra dere. 44Den som snubler mot denne steinen, blir skadet, men den som steinen faller på, blir fullstendig pulverisert.21:44 Se Daniel 2:34 og Jesaja 8:14-15.

45Da øversteprestene og fariseerne21:45 Fariseerne var et religiøst parti bant jødene. hørte det Jesus fortalte, forsto dem at det var de selv han snakket om. 46Derfor ville de straks arrestere ham, men de var redde for folket, som mente at Jesus var en profet som bar fram Guds budskap.