Johannesʼ Åbenbaring 18:17-24, Johannesʼ Åbenbaring 19:1-10 BPH

Johannesʼ Åbenbaring 18:17-24

Al den umådelige rigdom blev ødelagt—på én time.’

Alle, der sejler på havene, styrmænd, kaptajner og menige søfolk stod på lang afstand, og mens de så på røgen fra brandtomten, råbte de: ‚Verdens rigeste by ligger i ruiner!’ De sørgede og græd, kastede støv på hovedet og råbte: ‚Ak og ve. Hvilken storslået by! Alle, der havde skibe på havet, blev rige på grund af dens købekraft. Men nu er den lagt i aske—på én time!’ ”

Til slut råbte stemmen: „Fryd dig, Himmel! Glæd jer, I som tilhører Gud! Glæd jer, apostle og profeter! For Gud har givet jer oprejsning og dømt hende, der kæmpede imod jer.”

En vældig engel tog en sten, der var så stor som en møllesten, kastede den i havet og råbte: „Så hurtigt og voldsomt vil den store by, Babylon, blive fjernet fra jordens overflade. Aldrig mere skal der lyde sang eller musik derfra, hverken harper, fløjter eller trompeter. Aldrig mere vil man høre den kendte lyd af håndværkere i arbejde eller kvinder ved kværnen. Aldrig mere skal der tændes en lampe, og ingen brudepars glade stemmer skal høres. Denne bys handelsmænd var de rigeste i verden. Alle folkeslag blev forført af byens besnærende rigdom. Og den var skyld i, at Guds folk og profeter ud over hele verden blev slået ihjel.”

Read More of Johannesʼ Åbenbaring 18

Johannesʼ Åbenbaring 19:1-10

Lammets bryllup

Efter dette hørte jeg et vældigt råb fra en stor flok mennesker i Himlen:

„Halleluja!

Nu er Guds herlighed kommet med kraft og frelse.

Hans domme er korrekte og retfærdige.

Han dømte den store skøge,

som ødelagde verden med sin forførelse.

Han straffede hende, som dræbte hans tjenere.

Halleluja!

Røgen fra byen vil stige op i al evighed.”

De 24 medregenter og de fire levende væsener faldt på knæ og tilbad Gud, der sad på tronen. „Amen! Halleluja!” råbte de. Derpå lød en stemme fra tronen: „Pris Gud, alle hans tjenere og de, der ærer ham, både kendte og ukendte!”

Dernæst hørte jeg lyden af råb fra en stor menneskemængde. Det var en buldrende lyd som et mægtigt vandfald eller en kraftig torden:

„Halleluja!

Nu er det Herren, den Gud, som hersker over alle ting, der regerer!

Lad os være glade og juble og lovprise ham.

Nu kan Lammets bryllupsfest begynde.

Hans brud har gjort sig parat,

hun har fået en skinnende hvid klædning at tage på.”

(Den hvide klædning er Guds folks gode gerninger.)

Englen sagde nu til mig: „Skriv: Velsignede er alle, der er indbudt til Lammets bryllupsfest.” Og han fortsatte: „De ord, du hørte, er Guds sande ord!” Jeg kastede mig ned for hans fødder for at hylde ham, men han sagde til mig: „Nej, gør det ikke. Jeg er Guds tjener ligesom du og de andre kristne, der holder fast ved budskabet om Jesus. Giv Gud al ære, for den profetiske Ånd fortæller om Jesus og ophøjer ham.”

Read More of Johannesʼ Åbenbaring 19