Jobs Bog 38:1-41, Jobs Bog 39:1-30, Jobs Bog 40:1-2 BPH

Jobs Bog 38:1-41

Gud taler til Job

Da talte Herren til Job inde fra stormvejret:

„Hvorfra kender du mine tanker,

når du knap nok ved, hvem jeg er?

Lad mig nu stille dig nogle spørgsmål,

så får vi se, om du kan svare på dem.

Hvor var du henne, da jeg skabte jorden?

Svar mig på det, hvis du er så klog!

Var du med til at bestemme dens størrelse

og beslutte, hvor den skulle anbringes?

Var det dig, der skabte et fundament,

som jorden kunne hvile på,

mens englene råbte af glæde,

og morgenstjernerne sang deres hyldest?

Hvem satte grænser for havet,

da vandet fossede frem af jordens skød?

Hvem hyllede det i skyer som i et svøb,

dækkede det med tåge som et tæppe?

Hvem sørgede for at holde havet i skak,

så det blev på sin plads mellem bredderne?

Hvem sagde: ‚Hertil og ikke længere!

Her standser dine stolte bølger!’?

Har du nogen sinde kaldt daggryet frem

eller bedt solen udbrede sine arme

for at tage nattens tæppe af jordens seng

og ryste mørkets misgerninger ud af det?

Med lyset kommer jordens konturer frem,

den fyldes med strålende farver.

Lyset standser voldsmændenes hærgen,

for de arbejder under dække af mørket.

Har du undersøgt havets kilder

eller gået på oceanets bund?

Fandt du ud af, hvor dødsrigets porte var?

Så du indgangen til afgrundens verden?

Har du fattet, hvor stor jorden er?

Sig mig, om du allerede ved alt det her.

Ved du, hvor lyset kommer fra?

Ved du, hvor mørket går hen?

Kan du vise dem vej til deres hjem?

Kender du stierne, der fører til deres hus?

Du ved alt på grund af din store erfaring,

for du var jo født, da lyset blev skabt.

Har du set, hvor jeg opbevarer sneen,

de rum, hvor jeg skjuler haglvejret,

som jeg gemmer til uvejrets dage,

når krige og kampe bryder ud?

Ved du, hvor lynene vil ramme,

eller hvornår østenvinden begynder at blæse?

Hvem bestemmer, hvor regnen skal falde,

og hvem baner vej for tordenvejret?

Hvem sender regn på øde steder,

hvor der ingen mennesker bor?

Hvem mætter vildmarken med vand,

så græsset kan spire og gro?

Har regnen mon en far?

Hvem har avlet duggens dråber?

Fra hvis moderskød kommer isen?

Hvem føder rimfrosten fra himlen?

Vandet bliver hårdt som sten,

havets overflade hærdes til is.

Kan du binde Syvstjernen sammen

eller løse Orions bælte?

Har du styr på Dyrekredsen?

Har du kontrol over Store Bjørn og Lille Bjørn?

Kender du universets love?

Bestemmer du deres virkning på jorden?

Kan du ved at råbe til skyerne

få regnen til at gennembløde dig?

Kan du kommandere med lynene,

vil de adlyde din befaling?

Hvem gav mennesket visdom,

udstyrede hjernen med evne til at tænke?

Hvem kender skyernes antal?

Hvem vipper himlens vandkrukker,

så det tørre støv forvandles til mudder,

og leret klumper sig sammen?

Kan du jage en gazelle som en løvinde,

der sørger for mad til sine sultne unger,

mens de ligger i deres hule

eller gemmer sig i steppens krat?

Hvem sørger for føde til ravnen,

når dens sultne unger rejser sig

og råber til himlen efter mad?

Read More of Jobs Bog 38

Jobs Bog 39:1-30

Er du der, når bjerggeden føder sine kid,

eller når rådyret får unger?

Ved du, hvor længe de går drægtige,

hvornår tiden kommer, hvor de føder deres unger?

De lægger sig og føder uden din hjælp,

de regner ikke veerne for noget.

Ungerne trives og vokser op

og forlader deres mor, når tiden er inde.

Hvem gav vildæslet sin frihed,

så det ikke skulle trælle for mennesket?

Jeg gav det vildmarken til bolig,

den salte slette blev dets hjem.

Det holder sig borte fra byens larm,

hører ikke æseldrivernes råb.

Dets føde vokser på bjergene,

dér finder det alle slags urter.

Er vildoksen villig til at arbejde for dig?

Giver du den korn ved din krybbe?

Kan du få den til at pløje dine marker,

kan du tæmme dens vældige kræfter,

så den gør det hårde arbejde for dig?

Vil den bringe din høst i hus

og trække dit korn til tærskepladsen?

Strudsen basker fornøjet med vingerne,

men har ingen svingfjer som storken.

Den lægger sine æg på jorden

og lader det varme sand ruge dem ud.

Den ænser ikke, at et menneske kunne træde på dem,

eller at et dyr kunne ødelægge dem.

Man skulle tro, ungerne ikke var dens egne,

den bekymrer sig ikke, om de lever eller dør,

for Gud gjorde den glemsom,

gav den hverken forstand eller fornuft.

Til gengæld kan den spæne af sted

hurtigere end en hest med rytter.

Var det dig, der gav hesten dens kræfter,

klædte dens nakke med en flagrende manke?

Lærte du den at springe som en græshoppe?

Dens prusten og vrinsken indjager skræk.

Den stamper i jorden for at vise sin styrke,

den er klar til at gå i kamp mod fjendens hær.

Den går frygtløs i krig,

vender ikke om, når den står over for et sværd.

Pilekoggeret rasler,

lanser og spyd glimter i solen.

Når signalhornet kalder til kamp,

farer den af sted i strakt galop,

for den hører krigslarmen på lang afstand

og opfanger de fjerne kommandoråb.

Har du lært høgen at flyve,

at ride på vinden, når den trækker mod syd?

Befalede du ørnen at stige så højt

og bygge sin rede på klippens top?

Dens hjem er på bjergets tinde,

på det solide klippefremspring,

hvorfra den spejder langt omkring,

til den får øje på sit bytte.

Den lever af dræbte dyr,

dens unger æder det blodige kød.”

Read More of Jobs Bog 39

Jobs Bog 40:1-2

Herren fortsatte:

„Er du stadig parat til at anklage mig?

Vil du fortsat belære den almægtige Gud?”

Read More of Jobs Bog 40