Provérbios 17 – OL & BPH

O Livro

Provérbios 17:1-28

1Melhor é um pedaço de pão seco, mas comido com tranquilidade,

do que ter a casa cheia de boa comida, no meio de discussões constantes.

2Um mordomo inteligente procurará orientar o filho do patrão que procede mal;

se o fizer, virá a ter direito a uma parte da herança desses filhos.

3O ouro e a prata são purificados pelo fogo,

mas é só o Senhor quem purifica os corações.

4Os pecadores procuram a companhia dos que falam e fazem como eles;

todo o mentiroso escuta a língua maligna.

5Desprezar os pobres é insultar a Deus que criou todos os homens;

não ficará sem castigo aquele que se alegra com a desgraça alheia.

6Para os avós, os netos são a sua coroa de glória,

tal como a coroa dos filhos são os pais.

7Normalmente, não se espera ouvir coisas sensatas da boca dum louco;

dum governante também não contamos que falte à verdade.

8Os presentes funcionam, muitas vezes, como uma chave mágica,

alcançando muito para quem os utiliza.

9A amizade faz esquecer muita coisa mal feita;

os que andam sempre a discutir são capazes de separar os melhores amigos.

10A repreensão dada a uma pessoa sensata é mais eficaz

do que cem açoites aplicados a um insensato.

11Os perversos anseiam a rebeldia;

por isso, não deixarão de ter alguém que os castigue severamente.

12Será menos perigoso ter um encontro com uma ursa enfurecida, a quem roubaram os filhotes,

do que com um louco num acesso de fúria.

13Para quem paga o bem com o mal

haverá sempre maldição na sua casa.

14Começar uma contenda é como abrir uma represa;

por isso, o melhor é evitá-la antes que ela rebente.

15O Senhor repudia tanto os que fecham os olhos às culpas dos maus

como os que condenam os justos.

16De que serve ao insensato ter dinheiro para comprar sabedoria,

se não tem entendimento?

17Um verdadeiro amigo é sempre leal

e é na adversidade que se forma um irmão.

18É prova de pouco juízo ficar por fiador doutra pessoa

e responsabilizar-se pelas suas dívidas.

19Quem ama a transgressão, ama o pecado;

quem se exalta, procura a ruína.

20O homem de coração perverso nunca será feliz;

o de língua mentirosa logo cai em desgraça.

21Triste coisa é ser-se pai dum filho insensato;

o pai de um louco não pode ter alegria.

22Um coração alegre tem o mesmo efeito dum bom remédio,

mas um espírito abatido torna todo o corpo doente.

23O ímpio aceita presentes em segredo,

para desviar o curso da justiça.

24A sabedoria é o grande objetivo das pessoas sensatas;

mas os olhos do louco vagueiam pela Terra,

sem saber o que o satisfaz de facto.

25Um filho insensato é um desgosto para o seu pai;

é a amargura para quem o deu à luz.

26É extremamente mau, quando os governantes castigam os justos,

e punem os que agem com honestidade.

27As pessoas entendidas, que têm conhecimento da vida,

sabem quando devem calar-se.

28Até o tolo é capaz de passar por esperto, quando sabe ficar quieto;

quando cala a boca, até pode ser tomado por inteligente.

Bibelen på hverdagsdansk

Ordsprogenes Bog 17:1-28

1Bedre at spise tørt brød i fred

end festmad i splid og spektakel.

2En klog slave får autoritet over sin herres uvorne unger,

og han får del i arven, som var han en søn af familien.

3En smeltning kan afgøre kvaliteten af sølv eller guld,

men kun Herren kender et menneskes hjerte.

4En ballademager tiltrækkes af destruktive planer,

og en løgner lytter gerne til svig og bedrag.

5At foragte de fattige er at håne deres Skaber,

den, der er skadefro, vil selv komme i ulykke.

6Bedsteforældre er stolte af deres børnebørn,

ligesom børn er stolte af deres forældre.

7En tåbe bør holde sig fra store ord,

og den ædle bør holde sig fra løgn.

8Bestikkelse virker som en trylleformular,

for den kan åbne et utal af døre.

9Den, der bærer over med en forurettelse, skaber gode relationer,

men at hænge sig i andres fejl kan skille selv de bedste venner.

10En fornuftig person lærer mere af en enkelt irettesættelse,

end en tåbe lærer af 100 afstraffelser.

11Onde mennesker er altid i oprør,

men de vil få en velfortjent straf.

12Hellere møde en bjørn, hvis unger er taget fra den,

end en tåbe, der slår om sig med tåbeligheder.

13Den, der gengælder godt med ondt,

vil blive forfulgt af uheld.

14At indlede et skænderi er som at åbne for en sluse,

du må hellere få lukket igen, før der bliver rigtig krig.

15At dømme en uskyldig og frikende en skyldig,

begge dele vækker afsky hos Herren.

16Hvad skal en tåbe bruge penge til?

Kan man købe visdom, når man er uden forstand?

17En ven er altid en ven,

og slægtninge har man som en hjælp i nøden.

18Det er dumt at stå inde for en fremmed mands lån

og stille garanti for en andens gæld.

19De, der elsker at skændes, skaber altid problemer,

de overvurderer sig selv, og det ender galt.

20Den, der har falske motiver, klarer sig skidt,

og den, der lever i bedrag, falder med et brag.

21Et tåbeligt barn giver sine forældre sorg,

en oprørsk unge giver ingen glæde.

22Et glad hjerte giver en sund krop,

nedtrykthed dræner ens livsmod.

23Onde mennesker tager imod bestikkelse

og kæmper imod al retfærdighed.

24Den fornuftige har visdom for øje,

men tåbens blik fortaber sig i det fjerne.

25Et tåbeligt barn bringer sin far sorg

og gør sin mor skuffet og bitter.

26Det er forkert, at give de uskyldige bøder

og straffe de mennesker, som er ærlige.

27Den kloge overvejer nøje sine ord,

den forstandige holder hovedet koldt.

28En tåbe, der tier, kan gå for at være fornuftig,

den, der holder sin mund, betragtes som forstandig.