Jeremias 20 – NVI-PT & BPH

Nova Versão Internacional

Jeremias 20:1-18

Jeremias e Pasur

1Quando o sacerdote Pasur, filho de Imer, o mais alto oficial do templo do Senhor, ouviu Jeremias profetizando essas coisas, 2mandou espancar o profeta e prendê-lo no tronco que havia junto à porta Superior de Benjamim, no templo do Senhor. 3Na manhã seguinte, quando Pasur mandou soltá-lo do tronco, Jeremias lhe disse: “O Senhor já não o chama Pasur, e sim Magor-Missabibe20.3 Magor-Missabibe significa terror por todos os lados.. 4Pois assim diz o Senhor: ‘Farei de você um terror para você mesmo e para todos os seus amigos: você verá com os próprios olhos quando eles forem mortos à espada dos seus inimigos. Entregarei todo o povo de Judá nas mãos do rei da Babilônia, que os levará para a Babilônia e os matará à espada. 5Eu entregarei nas mãos dos seus inimigos toda a riqueza desta cidade: toda a sua produção, todos os seus bens de valor e todos os tesouros dos reis de Judá. Levarão tudo como despojo para a Babilônia. 6E você, Pasur, e todos os que vivem em sua casa irão para o exílio, para a Babilônia. Lá vocês morrerão e serão sepultados, você e todos os seus amigos a quem você tem profetizado mentiras’ ”.

A Queixa de Jeremias

7Senhor, tu me enganaste, e eu fui enganado;20.7 Ou persuadiste, e eu fui persuadido;

foste mais forte do que eu e prevaleceste.

Sou ridicularizado o dia inteiro;

todos zombam de mim.

8Sempre que falo é para gritar que há violência e destruição.

Por isso a palavra do Senhor

trouxe-me insulto e censura o tempo todo.

9Mas, se eu digo: “Não o mencionarei

nem mais falarei em seu nome”,

é como se um fogo ardesse em meu coração,

um fogo dentro de mim.

Estou exausto tentando contê-lo;

já não posso mais!

10Ouço muitos comentando:

“Terror por todos os lados!

Denunciem-no! Vamos denunciá-lo!”

Todos os meus amigos

estão esperando que eu tropece, e dizem:

“Talvez ele se deixe enganar;

então nós o venceremos e nos vingaremos dele”.

11Mas o Senhor está comigo,

como um forte guerreiro!

Portanto, aqueles que me perseguem

tropeçarão e não prevalecerão.

O seu fracasso lhes trará completa vergonha;

a sua desonra jamais será esquecida.

12Ó Senhor dos Exércitos,

tu que examinas o justo e vês o coração e a mente,

deixa-me ver a tua vingança sobre eles,

pois a ti expus a minha causa.

13Cantem ao Senhor!

Louvem o Senhor!

Porque ele salva o pobre

das mãos dos ímpios.

14Maldito seja o dia em que eu nasci!

Jamais seja abençoado o dia

em que minha mãe me deu à luz!

15Maldito seja o homem que levou a notícia a meu pai

e o deixou muito alegre quando disse:

“Você é pai de um menino!”

16Seja aquele homem como as cidades

que o Senhor destruiu sem piedade.

Que ele ouça gritos de socorro pela manhã

e gritos de guerra ao meio-dia;

17mas Deus não me matou no ventre materno

nem fez da minha mãe o meu túmulo,

e tampouco a deixou permanentemente grávida.

18Por que saí do ventre materno?

Só para ver dificuldades e tristezas,

e terminar os meus dias na maior decepção?

Bibelen på hverdagsdansk

Jeremiasʼ Bog 20:1-18

Jeremias sættes i gabestok og beklager sig over en profets lidelser

1Præsten Pashhur, Immers søn, der var sikkerhedschef i Herrens tempel, hørte Jeremias’ ord. 2Derfor arresterede han ham, lod ham piske og satte ham i gabestokken ved Benjaminporten ind til templet. 3Næste dag, da Pashhur endelig løslod ham, sagde Jeremias: „Pashhur, Herren giver dig et nyt navn: Fra nu af skal du hedde ‚Omringet-af-rædsel’. 4Herren vil nemlig omringe dig og dine venner med rædsel, og du vil se dine venner blive dræbt af fjenderne. Han vil udlevere Judas befolkning til Babylons konge, så mange vil blive dræbt i krigen og resten ført bort som fanger til Babylon. 5Han giver fjenden tilladelse til at plyndre Jerusalem. Alle byens berømte skatte, de kongelige juveler, alt guld og sølv vil blive ført til Babylon som krigsbytte. 6Og hvad angår dig selv, Pashhur, skal du og din familie og alle dine tjenere ende som fanger i Babylon. Der skal du dø og begraves. Det gælder både dig og alle dem, der lod sig vildlede af dine falske profetier.”

7Da bad jeg: „Herre, du overtalte mig til at bringe dit budskab. Jeg lod mig overtale, fordi du er mægtigere end jeg er, men nu håner hele byen mig. 8Hver gang jeg åbner munden for at bringe dit ord, handler det om vold og ødelæggelse. Det er derfor folk er på nakken af mig. 9Jeg fristes til at give op som profet og ikke længere bringe de budskaber, du giver mig. Men budskaberne brænder som ild i mit indre, så jeg er tvunget til at komme frem med dem. 10Jeg hører, hvordan de hvisker bag min ryg og leder efter et påskud til at gøre det af med mig. Selv mine tidligere venner venter på en anledning til at fælde mig. ‚Før eller senere gør han noget strafbart,’ siger de, ‚så kan vi få ram på ham!’

11Men du står ved min side som en vældig kriger, og dig kan mine modstandere ikke magte. Derfor kan de ikke slå mig ud. Til sidst bliver de ydmyget på en måde, som aldrig bliver glemt. 12Almægtige Herre, du ved, hvem der er oprigtig, for du gennemskuer menneskets skjulte tanker og motiver. Derfor stoler jeg på dig og har overladt min sag i dine hænder. Jeg ser frem til, at du vil straffe dem. 13Jeg vil synge min tak og lovprisning til dig, Herre, for du redder de svage ud af onde menneskers kløer.

14Alligevel siger jeg: Gid jeg aldrig var blevet født! Det var ikke en velsignelse for mig at se dagens lys. 15Forbandet være den person, der gjorde min far glad med nyheden om, at han havde fået en søn. 16Må det gå den budbringer ligesom de oldtidsbyer, du udryddede uden skånsel. Må han høre advarselsråb om morgenen og kampråb ved middagstid, 17for han burde have dræbt mig ved fødslen. Gid jeg var død som foster eller aldrig kommet ud af min mors mave. 18Hvorfor skulle jeg fødes, når mit liv kun består af endeløse ydmygelser og fornedrelser?”