Psalmii 69 – NTLR & BPH

Nouă Traducere În Limba Română

Psalmii 69:1-36

Psalmul 69

Pentru dirijor. De cântat ca și „Crinii“. Al lui David.

1Izbăvește‑mă, Dumnezeule,

căci mi‑au ajuns apele până la gât.

2Mă afund în mlaștina cea adâncă,

nu mai găsesc loc tare.

Intru în adâncurile apelor

și se revarsă peste mine șuvoiul.

3Am obosit strigând,

mi s‑a uscat gâtul.

Mi se topesc ochii

așteptându‑L pe Dumnezeul meu.

4Cei ce mă urăsc fără motiv

sunt mai numeroși decât perii capului meu.

Mulți sunt cei ce vor să mă piardă,

dușmani ai mei fără temei.

Trebuie să dau înapoi ce n‑am furat.4 Sau, sub forma unei zicale: Trebuie dat înapoi / ceea ce nu am furat?

5Dumnezeule, Tu‑mi cunoști nebunia,

și greșelile mele nu‑Ți sunt ascunse.

6Să nu se rușineze din cauza mea cei ce nădăjduiesc în Tine,

Doamne, Stăpânul Oștirilor.

Să nu roșească din cauza mea cei ce Te caută,

Dumnezeul lui Israel.

7Căci din cauza Ta port eu disprețul,

și rușinea mi‑a acoperit fața.

8Am ajuns un străin pentru frații mei

și un necunoscut pentru fiii mamei mele.

9Căci zelul pentru Casa Ta m‑a mistuit

și insultele celor ce Te insultă au căzut asupra mea.

10Plâng în timp ce postesc,

și ei mă disprețuiesc.

11Când fac din sacul de jale îmbrăcămintea mea,

devin pentru ei un proverb.

12Cei ce stau la poartă vorbesc despre mine;

am ajuns în cântecele celor ce beau băutură tare.

13Totuși, eu tot Ție mă voi ruga, Doamne,

pentru vremea bunăvoinței Tale.

Dumnezeule, în marea Ta îndurare,

răspunde‑mi cu izbăvirea Ta sigură!

14Scapă‑mă din noroi, să nu mă afund!

Să fiu scăpat de cei ce mă urăsc și din adâncurile apei!

15Să nu se reverse peste mine șuvoiul apelor,

să nu mă înghită adâncul,

să nu se închidă deasupra‑mi gura gropii!

16Doamne, răspunde‑mi, căci îndurarea Ta este atât de bună16 Sau: plăcută.!

După mila Ta cea mare, întoarce‑Ți fața spre mine!

17Nu‑Ți ascunde fața de robul Tău, căci sunt în necaz,

ci răspunde‑mi degrabă!

18Apropie‑Te de sufletul meu și răscumpără‑mi‑l!

Din cauza dușmanilor mei, scapă‑mă!

19Tu cunoști disprețul, rușinea și insulta de care am parte;

toți vrăjmașii mei sunt înaintea Ta.

20Disprețul mi‑a frânt inima,

mi‑a îmbolnăvit‑o.

Tânjesc după compasiune, dar nu este,

după mângâietori, dar nu găsesc niciunul.

21Ci ei îmi pun fiere în mâncare,

iar pentru setea mea îmi dau să beau oțet.

22Să li se prefacă masa dinaintea lor într‑o cursă,

iar bunăstarea – într‑un laț!

23Să li se întunece ochii ca să nu mai vadă!

Să li se clatine mereu coapsele!

24Varsă‑Ți furia peste ei

și să‑i ajungă mânia Ta aprinsă!

25Fie‑le locuința pustiită

și nimeni să nu mai locuiască în corturile lor!

26Și aceasta pentru că ei urmăresc pe cel lovit de Tine

și povestesc suferința celor răniți de Tine.

27Adaugă alte nelegiuiri la nelegiuirile lor

și fă să nu ajungă la dreptatea Ta!

28Șterge‑i din Cartea celor vii

și nu‑i scrie alături de cei drepți!

29Eu însă sunt necăjit și îndurerat.

Fie ca izbăvirea Ta, Dumnezeule,

să mă pună la adăpost într‑un loc înalt!

30Voi lăuda prin cântare Numele lui Dumnezeu

și‑L voi mări cu mulțumiri!

31Acest lucru va fi mai plăcut Domnului decât un bou,

decât un taur cu coarne și copite.

32Cei necăjiți văd și se bucură.

Trăiască inima voastră, a celor ce căutați pe Dumnezeu,

33căci Domnul îi ascultă pe cei nevoiași

și nu‑i disprețuiește pe cei luați captivi dintre ai Lui.

34Să‑L laude cerurile și pământul,

mările și tot ce mișună în ele,

35căci Dumnezeu va izbăvi Sionul

și va construi cetățile lui Iuda!

Ei vor locui acolo și le vor moșteni;

36sămânța robilor Săi le va moșteni

și cei ce iubesc Numele Lui vor locui acolo.

Bibelen på hverdagsdansk

Salmernes Bog 69:1-37

Nødråb til Gud

1Til korlederen: En sang af David. Synges til melodien „Liljerne”.

2Red mig, Gud, for jeg er ved at drukne,

vandet når mig allerede til halsen.

3Jeg er som sunket i et bundløst hul,

jeg leder forgæves efter fodfæste.

Jeg er kommet ud på det dybe vand,

snart skyller bølgerne hen over mig.

4Jeg er udmattet af at råbe om hjælp,

min hals er hæs og tør,

mine øjne er trætte af at stirre

og vente på hjælp fra min Gud.

5De, som hader mig uden grund,

er flere end hårene på mit hoved.

De ønsker at gøre det af med mig,

selv om jeg er ganske uskyldig.

De beskylder mig for at stjæle

og forlanger det stjålne tilbage.

6Gud, du kender mig og mine tåbeligheder,

mine fejl kan ikke skjules for dig.

7Almægtige Gud, lad ikke dem, som stoler på dig,

tabe modet på grund af mine trængsler.

Åh, Israels Gud, lad ikke dem, som søger din hjælp,

opgive håbet på grund af mine problemer.

8Jeg udsættes for hån, fordi jeg tjener dig.

Det er derfor, jeg bliver gjort til grin.

9Mine søskende vil ikke kendes ved mig,

de ser mig som en fuldstændig fremmed.

10Jeg brænder af nidkærhed for dit Hus.

Den hån, som ramte dig, ramte også mig.

11Når jeg faster for Herren,

håner de mig.

12Når jeg sørger i sæk og aske,

synger de smædeviser om mig.

13Byens ledere taler nedsættende om mig,

fulde folk synger spottesange.

14Jeg beder til dig om hjælp, Herre,

se i nåde til mig, Gud.

Du er en kærlig og trofast Gud.

Hør min bøn og hjælp mig.

15Træk mig op af det dybe dynd,

lad mig ikke synke helt til bunds.

Red mig fra dem, der hader mig,

lad mig ikke drukne i dybet.

16Lad ikke bølgerne begrave mig.

Lad ikke dybet opsluge mig.

Lad ikke døden få det sidste ord.

17Svar mig, Herre, for din trofastheds skyld,

hjælp mig i din store nåde.

18Vend dig ikke bort fra din tjener,

skynd dig at redde mig ud af min nød.

19Kom til mig og frels mig,

fri mig fra mine fjenders magt.

20Du ved, hvad de siger om mig,

hvordan de håner og spotter mig.

Du kender mine fjender,

og du ved, hvad de siger.

21Deres hån har taget så hårdt på mig,

at jeg fuldstændig har mistet modet.

Ingen havde medlidenhed med mig,

ingen var villig til at trøste mig.

22De ville have mig til at spise deres giftige mad,

og de ville slukke min tørst med sur vin.

23Må deres fester føre dem i fælden,

så de bliver fanget og får løn som forskyldt.

24Gør det sort for deres øjne, så de ikke kan se.

Lad dem altid gå rundt med bøjet ryg.69,24 Efter LXX. Hebraisk: „med rystende hofter”. Det er muligvis en beskrivelse af alderdomssymptomer.

25Udøs din vrede over dem,

lad din harme fortære dem.

26Lad deres hjem ligge øde hen,

lad ingen mere bo i deres telte.

27Du opdrager mig,

men de håner mig.

Mens jeg lider under min straf,

spreder de falske rygter om mig.

28Straf dem for alle deres synder,

lad dem ikke undslippe.

29Slet deres navne af livets bog,69,29 Eller „de levendes bog”, måske en liste over alle, der er i live.

så de ikke tælles med blandt dit folk.

30Åh, Gud, hvor længe vil du lade mig lide?

Red mig snart fra min elendighed.

31Så vil jeg prise og tilbede dig,

ophøje dig med takkesange.

32For i dine øjne er dét mere værd

end at ofre både okser og tyre.

33Når de ydmyge og gudfrygtige ser min redning,

vil de glæde sig og fatte nyt mod.

34For Herren hører den ydmyges råb,

han foragter ikke dem, han opdrager.

35Selv himlen og jorden skal prise ham,

havet og fiskene stemme i med lovsang.

36Ja, Gud vil redde Jerusalem

og genopbygge Judas byer.

Hans folk kommer igen til at bo der

og tager landet i eje som før.

37Hans tjeneres børn får det i arv,

de, som elsker Herren, skal bo der.