1 Мојсијева 1 - NSP & BPH Parallel Bible

1 Мојсијева
Select chapter 1

New Serbian Translation

1 Мојсијева 1

Почетак

1У почетку створи Бог небо и земљу. Међутим, земља је била пуста и безоблична, и тама се простирала над безданом, а Дух Божији је лебдео над водама.

Тада рече Бог: „Нека буде светлост!“ И постаде светлост. Бог је видео да је светлост добра, па је разделио светлост од таме. Светлост је Бог назвао „дан“, а таму је назвао „ноћ“. Прође вече, свану јутро – дан први.

Затим рече Бог: „Нека се простре свод посред вода да дели доње воде од горњих вода!“ Бог начини свод, те одвоји воде под сводом од вода над сводом. Тако се и збило. Свод назва Бог „небо“. Прође вече, свану јутро – дан други.

Затим рече Бог: „Воде под сводом нека се саберу на једно место и нека се покаже копно!“ Тако се и збило. 10 Копно је Бог назвао „земља“, а водена зборишта „море“. Виде Бог да је то добро.

11 Затим рече Бог: „Нека из земље никне биље: оно које у себи носи зрневље и дрвета која рађају плод; све биље које, свако према својој врсти, рађа на земљи, и у себи носи своје семе!“ Тако се и збило. 12 Из земље изникне биље које у себи носи зрневље, свако према својој врсти и дрвета која рађају плодове са семеном, свако према својој врсти. Виде Бог да је то добро. 13 Прође вече, свану јутро – дан трећи.

14 Затим рече Бог: „Нека буду светила на небеском своду да деле дан од ноћи, и да означавају утврђена доба, дане и године, 15 те да светле на небеском своду осветљавајући земљу!“ Тако се и збило. 16 Бог је створио два велика светила: веће светило да управља даном и мање светило да управља ноћу – и звезде. 17 Бог их је поставио на небески свод да осветљавају земљу, 18 да управљају даном и ноћи и да деле светло од таме. Виде Бог да је то добро. 19 Прође вече, свану јутро – дан четврти.

20 Затим рече Бог: „Нека проврве водом жива бића, и птице нек полете над земљом по небеском своду!“ 21 Бог је створио и морске немани и свакојака жива бића што се крећу и врве у води, те све птице крилате по својим врстама. Виде Бог да је то добро. 22 Бог их благослови говорећи: „Плодите се и множите и напуните морске воде! Тако и птице нека се намноже на земљи!“ 23 Прође вече, свану јутро – дан пети.

24 Затим рече Бог: „Нека земља произведе жива бића, свако према својој врсти: стоку, гмизавце и дивље животиње сваке врсте!“ Тако се и збило. 25 Бог створи сваковрсне дивље животиње, сваковрсну стоку и сваковрсне гмизавце што пузе по земљи. Виде Бог да је то добро.

26 Затим рече Бог: „Начинимо човека[a] по свом лику, да личи на нас, да буде владар рибама морским, птицама у ваздуху и стоци по целој земљи, и свим гмизавцима што пузе по земљи!“

27 Тако створи Бог човека по свом лику,
    по Божијем лику га створи,
    створи их – мушко и женско.

28 И благослови их Бог говорећи: „Плодите се и множите се и напуните земљу! Подложите је себи и владајте рибама морским, птицама на небу и свим живим бићима што пузе по земљи!“

29 Затим рече Бог: „Ево, дајем вам за храну све биље на земљи што у себи носи зрневље[b], и сва дрвета што у своме плоду носе семе! Нека вам то буде за храну. 30 А дивљим животињама на земљи, птицама у ваздуху и гмизавцима што пузе по земљи у којима је дах живота – дајем за храну све зелено биље.“ Тако се и збило.

31 Бог погледа све што је створио и све је било веома добро. Прође вече, свану јутро – дан шести.

Footnotes

  1. 1,26 Именица Адам на изворном језику значи човек, али је и лично име првог људског бића, тј. мушкарца, пошто је жена касније из њега створена.
  2. 1,29 Дословно: биље што у себи носи своје семе. Израз се највероватније односи на житарице.

Bibelen på hverdagsdansk

1 Mosebog 1

Hvordan Gud skaber universet

1I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Jorden var øde og tom, og urdybet lå hen i totalt mørke, men Guds Ånd svævede over de mørke vande.

Så sagde Gud: „Der skal blive lys!” og så var der lys. Gud glædede sig over lyset, og han satte skel mellem lyset og mørket. Tiden med lys kaldte han dag, og tiden med mørke kaldte han nat. Det blev aften, og det blev morgen. Det var den første dag.

Så sagde Gud: „Der skal være en hvælving midt i alt vandet til at dele det.” Og Gud dannede en hvælving, så vandet ovenfor den blev adskilt fra vandet nedenfor den. Hvælvingen kaldte han himmel. Det blev aften, og det blev morgen. Det var den anden dag.

Dernæst sagde Gud: „Vandet under himmelhvælvingen skal samle sig, så det tørre land kommer til syne.” Og sådan skete det. 10 Det tørre land kaldte han jord, og de steder, hvor vandet var, kaldte han hav; og Gud glædede sig over sit værk.

11 Derpå sagde Gud: „Grønne planter, der bærer frø, skal spire frem af jorden, og frugttræer, som bærer frugt med kerner, skal vokse op, så de kan formere sig, hver efter sin art.” Og sådan blev det. 12 Op af jorden spirede grønne planter, som bar frø, og træer, som bar frugt med kerner, hver efter sin art. Og Gud glædede sig over sit værk. 13 Det blev aften, og det blev morgen. Det var den tredje dag.

14-15 Så sagde Gud: „Der skal være lysgivere på himmelhvælvingen, som sætter skel mellem dag og nat, og som markerer årstidernes skiften og festdagenes begyndelse.” Og sådan blev det. 16 Gud frembragte to store lys på himlen til at skinne på jorden, det største lys, solen, til at herske om dagen, og det mindre, månen, til at herske om natten sammen med stjernerne. 17 Han satte dem på himmelhvælvingen til at lyse på jorden, 18 til at sætte skel mellem dagen og natten. Og han glædede sig over sit værk. 19 Det blev aften, og det blev morgen. Det var den fjerde dag.

20 Dernæst sagde Gud: „Vandet skal vrimle med fisk og andet liv, og der skal være et mylder af fugle i luften.” Og sådan blev det. 21 Gud skabte de store havdyr og en mangfoldighed af fisk og fugle; og han glædede sig over sit værk. 22 Han velsignede dem og sagde: „Formér jer og bliv mange. Fiskene skal fylde havene, og fuglene skal fylde luften.” 23 Det blev aften, og det blev morgen. Det var den femte dag.

24 Derpå sagde Gud: „Af jorden skal der fremstå alle slags dyr—kvæg, krybdyr og alle mulige vilde dyr.” Og sådan blev det. 25 Gud dannede alle slags vilde dyr, krybdyr og husdyr, alle i stand til at formere sig, hver efter sin art; og Gud glædede sig over sit værk.

26 Så sagde Gud: „Lad os frembringe et levende væsen, der ligner os. Det skal herske over alt dyrelivet—fiskene i havet, fuglene i luften og de tamme og vilde dyr på jorden.” 27 Da skabte Gud to mennesker, som lignede ham. De blev skabt som mand og kvinde. 28 Gud velsignede dem og sagde: „Formér jer og bliv mange, bred jer over hele jorden og tag den i besiddelse! Hersk over fiskene, fuglene og alle de andre dyr på jorden.” 29 Gud fortsatte: „Se! Jeg giver jer alle de frøbærende planter på jorden som føde, og I må også spise frugt fra de mange frugttræer. 30 Jeg giver græsset og alt grønt til føde for dyrene og fuglene.” Og sådan blev det. 31 Gud betragtede nu hele sit skaberværk, og han var ovenud tilfreds med det. Det blev aften, og det blev morgen. Det var den sjette dag.