1. Коринћанима 1 NSP – 1. Korinterbrev 1 BPH

1. Коринћанима
Select chapter 1

New Serbian Translation

1. Коринћанима 1:1-31

1Од Павла, Божијом вољом позваног да буде апостол Христа Исуса, и од брата Состена, 2Божијој цркви у Коринту, посвећенима који су у Христу, позванима да буду свети Божији народ, заједно са свима који посвуда призивају нашега Господа Исуса Христа, њиховог и нашег. 3Милост вам и мир од Бога, Оца нашега, и Господа Исуса Христа.

4Увек захваљујем своме Богу за вас због Божије милости која вам је дата у Христу Исусу. 5Јер у њему сте се у свему обогатили, у свакој врсти говора и знања. 6Тако се и сведочанство Исуса Христа утврдило међу вама, 7те не оскудевате ни у једном духовном дару, док чекате да Господ наш, Исус Христос буде откривен. 8Он ће вас учинити постојанима до краја, да будете беспрекорни на дан нашег Господа Исуса Христа. 9Веран је Бог који вас је позвао у заједништво са његовим Сином, Исусом Христом, нашим Господом.

Поделе у цркви

10Молим вас, браћо, у име нашег Господа Исуса Христа, да сви исто говорите и да не буде поделе међу вама, него будите потпуно сједињени истим разумом и истим мишљењем. 11Наиме, обавештен сам о вама, браћо моја, од Хлојиних, да су свађе међу вама. 12Мислим на то што сваки од вас говори: „Ја сам за Павла“ или „Ја сам за Аполоса“ или „Ја сам за Кифу“ или „А ја сам за Христа.“ 13Зар се Христос поделио? Или, да није Павле разапет за вас? Или, зар сте у Павлово име крштени? 14Хвала Богу што никог другог од вас нисам крстио, осим Криспа и Гаја, 15иначе бисте могли да кажете да сте у моје име крштени. 16Да, крстио сам још и Стефанине укућане. Поред тога, не знам да ли сам крстио кога другог. 17Христос ме, наиме, није послао да крштавам, него да проповедам Радосну вест, и то не речима људске мудрости, да Христов крст не би изгубио своју силу. 18Јер говор о крсту је лудост за оне који пропадају, а за нас спасене је Божија сила. 19Јер у Светом писму пише:

„Уништићу мудрост мудраца

и одбацићу умност умника.“

20Где је, дакле, мудрац? Где је зналац? Где је вични расправама овога света? Није ли Бог показао да је мудрост овога света лудост? 21И будући да свет није упознао Бога по његовој мудрости, Бог је одлучио да лудошћу проповедања спасе оне који верују. 22Тако Јевреји траже знаке, а Грци траже мудрост. 23А ми проповедамо Христа разапетога, камен спотицања за Јевреје, лудост за многобошце, 24а за оне које је Бог позвао, како Јевреје тако и Грке, Христа – силу и мудрост Божију. 25Јер је Божија лудост мудрија од људи, и Божија слабост јача од људске силе.

26Погледајте себе, браћо, какви сте били кад вас је Бог позвао. По људским мерилима, нисте били ни мудри, ни моћни, ни високог рода. 27Али Бог је изабрао оне које у свету сматрају лудима, да посрами оне које сматрају мудрима, и оне које држе за немоћне да посрами оне које држе за надмоћне. 28Он је изабрао оне који су у свету безначајни, презрени, и ништавни, да обезвреди оне на које се гледа с уважавањем. 29И то зато да се нико не би хвалио пред Богом. 30Он је извор вашег живота у Христу Исусу, који је нама постао мудрост од Бога, и праведност, и посвећење и откупљење. 31Баш као што је написано: „Ко хоће да се хвали, нека се хвали Господом.“

Bibelen på hverdagsdansk

1. Korinterbrev 1:1-31

Indledende hilsen

1Dette brev er fra Paulus, som efter Guds vilje er kaldet til at være apostel i tjenesten for Jesus, som er Messias. Min medarbejder, Sostenes, sender jer også mange hilsener.

2Jeg skriver til jer, som udgør menigheden i Korinth, jer, som ved Kristus er blevet renset og kaldet til at være hans folk sammen med alle de andre kristne rundt omkring i hele verden, der ligesom os tror på og beder til vores Herre, Jesus Kristus.

3Nåde være med jer og fred fra Gud, vores Far, og Herren Jesus Kristus.

Paulus takker Gud for dem

4Jeg kan aldrig blive træt af at takke Gud for jer og for den rigdom af nådegaver, som I har fået del i gennem Jesus Kristus. 5I er jo blevet beriget på alle måder, både med guddommeligt inspirerede budskaber og med kundskab om mange ting. 6Ved disse overnaturlige gaver er sandheden i budskabet om Kristus blevet bekræftet iblandt jer, 7og det i så høj grad, at I ikke mangler nogen af de åndelige gaver, mens I med forventning ser frem til, at Jesus Kristus, vores Herre, kommer tilbage. 8Han vil også styrke jer og fortsætte sin gerning i jer til det sidste, så der ikke bliver noget at anklage jer for på den dag, da Jesus Kristus afsiger sin dom. 9Ja, det vil Gud gøre, fordi han er trofast, og fordi det er ham selv, der har kaldet jer ind i fællesskabet med hans Søn, Jesus Kristus, som er vores Herre.

Persondyrkelse og splittelser hører ikke hjemme i menigheden

10Med den autoritet, som vores Herre, Jesus Kristus, har givet mig, formaner jeg jer, mine venner, til alle at stå sammen. Der må ikke være splittelser iblandt jer, men I skal arbejde frem mod at have samme sindelag og samme overbevisning.

11Efter hvad jeg hører fra Kloes folk, er der nemlig stridigheder iblandt jer. 12Jeg tænker på, at nogle af jer siger: „Vi hører til Paulus”, og andre: „Vi hører til Apollos”, og andre igen: „Vi hører til Peter”, mens nogle siger: „Vi hører til Kristus”. 13Hvad er det for noget snak? Er Kristus måske delt op i smådele? Det var ikke mig, der blev korsfæstet for jer! Og I er heller ikke blevet døbt til at tilhøre Paulus. 14Jeg er Gud taknemmelig for, at jeg ikke har døbt nogen af jer, undtagen Krispus og Gajus. 15Så der er ingen, der kan sige, at de er blevet døbt til at tilhøre mig. 16For resten har jeg også døbt Stefanas’ husstand. Ellers mener jeg ikke, at jeg har døbt nogen. 17Kristus udsendte mig jo ikke for at døbe, men for at forkynde budskabet om Jesus, og det gør jeg uden at bygge på menneskelig visdom, for at Kristi kors ikke skal miste sin kraft.

Ingen kan rose sig af andet end det, Herren har gjort

18For selvom budskabet om korset lyder tåbeligt for dem, der er på vej til fortabelsen, så er det for os, der er på vej til det evige liv, et udtryk for Guds kraft og visdom. 19Der står jo skrevet:

„De vises visdom vil jeg sætte til side,

de kloges klogskab vil jeg gøre til intet.”1,19 Es. 29,14 LXX.

20Jamen, hvad så med alle verdens vismænd? Hvad med alle de lærde, alle filosofferne? Ved I ikke, at Gud har afsløret denne verdens visdom som det, den i virkeligheden er—tåbelighed? 21Det hører jo med til Guds visdom, at mennesker ikke ad visdommens vej kan nå til erkendelse af ham. Derfor besluttede han ved hjælp af den „tåbelige” forkyndelse at frelse dem, der tager imod budskabet i tro. 22Jøderne vil se beviser, og grækerne søger filosofisk visdom, 23men vores budskab er om den korsfæstede Kristus. For jøderne er det en forargelse og for grækerne den rene galskab, 24men for dem, som er kaldet af Gud, både jøder og grækere, repræsenterer Kristus Guds kraft og Guds visdom. 25Selv Guds „tåbelighed” er visere end menneskelig visdom, og Guds „svaghed” er stærkere end menneskelig styrke.

26Tænk bare på, venner, hvor få af jer, der var vise i verdens øjne, dengang I kom til tro, hvor få af jer, der havde indflydelse i samfundet, og hvor få af jer, der kom fra fornemme familier. 27Nej, Gud valgte at gøre noget, som i verdens øjne ser tåbeligt ud, for at lukke munden på de kloge. Han udvalgte de magtesløse for at gøre magthaverne til skamme. 28Gud valgte det, som var ubetydeligt og ringeagtet i verden, det som intet var, for at gøre det, som var noget, til intet. 29Altså har mennesker ikke noget at prale af over for Gud.

30Det er Gud, der har gjort det sådan, at I nu er noget i Kristus. Og det er Kristus, som har ført os ind i Guds visdom. Det er på grund af ham, at vi nu er accepteret af Gud, at vi er erklæret skyldfri og står rensede ind for Gud. 31Dermed opfyldes Skriftens ord: „Ingen kan rose sig af andet end det, Herren har gjort.”1,31 Jf. Jer. 9,22-23.