2 Kings 8 – NIV & BPH

New International Version

2 Kings 8:1-29

The Shunammite’s Land Restored

1Now Elisha had said to the woman whose son he had restored to life, “Go away with your family and stay for a while wherever you can, because the Lord has decreed a famine in the land that will last seven years.” 2The woman proceeded to do as the man of God said. She and her family went away and stayed in the land of the Philistines seven years.

3At the end of the seven years she came back from the land of the Philistines and went to appeal to the king for her house and land. 4The king was talking to Gehazi, the servant of the man of God, and had said, “Tell me about all the great things Elisha has done.” 5Just as Gehazi was telling the king how Elisha had restored the dead to life, the woman whose son Elisha had brought back to life came to appeal to the king for her house and land.

Gehazi said, “This is the woman, my lord the king, and this is her son whom Elisha restored to life.” 6The king asked the woman about it, and she told him.

Then he assigned an official to her case and said to him, “Give back everything that belonged to her, including all the income from her land from the day she left the country until now.”

Hazael Murders Ben-Hadad

7Elisha went to Damascus, and Ben-Hadad king of Aram was ill. When the king was told, “The man of God has come all the way up here,” 8he said to Hazael, “Take a gift with you and go to meet the man of God. Consult the Lord through him; ask him, ‘Will I recover from this illness?’ ”

9Hazael went to meet Elisha, taking with him as a gift forty camel-loads of all the finest wares of Damascus. He went in and stood before him, and said, “Your son Ben-Hadad king of Aram has sent me to ask, ‘Will I recover from this illness?’ ”

10Elisha answered, “Go and say to him, ‘You will certainly recover.’ Nevertheless,8:10 The Hebrew may also be read Go and say, ‘You will certainly not recover,’ for. the Lord has revealed to me that he will in fact die.” 11He stared at him with a fixed gaze until Hazael was embarrassed. Then the man of God began to weep.

12“Why is my lord weeping?” asked Hazael.

“Because I know the harm you will do to the Israelites,” he answered. “You will set fire to their fortified places, kill their young men with the sword, dash their little children to the ground, and rip open their pregnant women.”

13Hazael said, “How could your servant, a mere dog, accomplish such a feat?”

“The Lord has shown me that you will become king of Aram,” answered Elisha.

14Then Hazael left Elisha and returned to his master. When Ben-Hadad asked, “What did Elisha say to you?” Hazael replied, “He told me that you would certainly recover.” 15But the next day he took a thick cloth, soaked it in water and spread it over the king’s face, so that he died. Then Hazael succeeded him as king.

Jehoram King of Judah

16In the fifth year of Joram son of Ahab king of Israel, when Jehoshaphat was king of Judah, Jehoram son of Jehoshaphat began his reign as king of Judah. 17He was thirty-two years old when he became king, and he reigned in Jerusalem eight years. 18He followed the ways of the kings of Israel, as the house of Ahab had done, for he married a daughter of Ahab. He did evil in the eyes of the Lord. 19Nevertheless, for the sake of his servant David, the Lord was not willing to destroy Judah. He had promised to maintain a lamp for David and his descendants forever.

20In the time of Jehoram, Edom rebelled against Judah and set up its own king. 21So Jehoram8:21 Hebrew Joram, a variant of Jehoram; also in verses 23 and 24 went to Zair with all his chariots. The Edomites surrounded him and his chariot commanders, but he rose up and broke through by night; his army, however, fled back home. 22To this day Edom has been in rebellion against Judah. Libnah revolted at the same time.

23As for the other events of Jehoram’s reign, and all he did, are they not written in the book of the annals of the kings of Judah? 24Jehoram rested with his ancestors and was buried with them in the City of David. And Ahaziah his son succeeded him as king.

Ahaziah King of Judah

25In the twelfth year of Joram son of Ahab king of Israel, Ahaziah son of Jehoram king of Judah began to reign. 26Ahaziah was twenty-two years old when he became king, and he reigned in Jerusalem one year. His mother’s name was Athaliah, a granddaughter of Omri king of Israel. 27He followed the ways of the house of Ahab and did evil in the eyes of the Lord, as the house of Ahab had done, for he was related by marriage to Ahab’s family.

28Ahaziah went with Joram son of Ahab to war against Hazael king of Aram at Ramoth Gilead. The Arameans wounded Joram; 29so King Joram returned to Jezreel to recover from the wounds the Arameans had inflicted on him at Ramoth8:29 Hebrew Ramah, a variant of Ramoth in his battle with Hazael king of Aram.

Then Ahaziah son of Jehoram king of Judah went down to Jezreel to see Joram son of Ahab, because he had been wounded.

Bibelen på hverdagsdansk

2. Kongebog 8:1-29

Kvinden fra Shunem vender hjem

1Elisa havde sagt til den kvinde, hvis dreng han havde opvakt fra de døde: „Flygt sammen med din familie til et andet land, for Herren vil sende en hungersnød i Israel, som vil vare i syv år.”

2Derfor slog kvinden og hendes familie sig ned i filistrenes land i syv år, 3og da hungersnøden var forbi, vendte hun tilbage til Israel og opsøgte kongen for at få sin jord og sit hus igen. 4Netop som hun kom ind til kongen, var han fordybet i samtale med Gehazi, Elisas tjener. „Fortæl mig nogle historier om Elisas mirakler,” havde kongen sagt til Gehazi. 5Så Gehazi var i færd med at fortælle om dengang, Elisa genopvakte en dreng fra de døde. I samme øjeblik trådte drengens mor ind.

„Jamen, se,” udbrød Gehazi, „det er jo den kvinde vi taler om. Og det er hendes dreng, Elisa opvakte fra de døde.”

6„Er det virkelig sandt, hvad han siger?” spurgte kongen, og det bekræftede hun. Så sendte kongen straks en embedsmand af sted for at sikre sig, at kvinden fik sin ejendom tilbage, og han sørgede tilmed for, at hun fik godtgjort det høstudbytte, der havde været under hendes fravær.

Hazael myrder kong Ben-Hadad af Aram

7Senere rejste Elisa til Damaskus, Arams hovedstad, hvor kong Ben-Hadad lå syg. Kongen fik straks at vide, at den berømte Guds mand var kommet til byen. 8Da sagde kongen til en embedsmand ved navn Hazael: 9„Bring profeten en gave og spørg ham, om der er chancer for, at jeg bliver rask igen.”

Så læssede Hazael 40 kameler med de bedste varer, der kunne opdrives i landet, og overrakte gaven til Elisa med ordene: „Ben-Hadad, Arams konge, forespørger underdanigst om chancerne for at blive rask igen.”

10Elisa svarede: „Sig du bare, at han vil komme sig. Men Herren har vist mig, at han vil dø.”

11Efter disse ord blev Elisa ved med at stirre ud i luften og fik et udtryk af forfærdelse i ansigtet. Så brød han ud i heftig gråd.

12„Hvad er der i vejen?” spurgte Hazael.

„Ak,” svarede Elisa, „du er manden, som skal bringe store lidelser over Israels folk. Deres fæstninger vil du nedbrænde, de unge krigere vil du hugge ned med sværdet, spædbørnene vil du knuse mod klippeblokkene, og du vil sprætte maven op på de gravide kvinder.”

13„Hvordan skulle jeg få så stor en magt?” udbrød Hazael. „Jeg er jo bare en almindelig tjener.”

„Herren har vist mig,” svarede Elisa, „at du vil blive konge af Aram.”

14Da Hazael kom tilbage, spurgte kongen: „Hvad sagde han?” Hazael svarede: „Han sagde, at du vil komme dig.”

15Men næste dag tog Hazael et klæde, dyppede det i vand og lagde det over den syge konges ansigt, så han blev kvalt. Derpå blev Hazael konge.

Kong Joram af Juda

16Da Ahabs søn, kong Joram af Israel, havde regeret i fem år, blev Joshafats søn Joram konge i Juda. 17Han var 32 år gammel, da han blev konge, og han regerede i Jerusalem i otte år. 18Han fulgte i Israels kongers spor, for han havde giftet sig med en datter af Ahab. Derfor gjorde han, hvad der var ondt i Herrens øjne. 19Men for kong Davids skyld ødelagde Herren ikke Juda fuldstændigt. Han havde jo lovet, at Davids slægt aldrig skulle dø ud.

20Mens Joram regerede, løsrev Edoms folk sig fra Judas overherredømme og udnævnte deres egen konge. 21Kong Joram mønstrede sine stridsvogne for at slå oprøret ned. Han slog lejr ved Zair, men blev omringet af Edoms hær. Han gik til angreb på fjendens hær og deres stridsvogne om natten, men under kampen flygtede hans egne soldater og vendte hjem. 22Derfor har Edom indtil i dag opretholdt sin uafhængighed, og det samme er tilfældet med Libna.

23Resten af kong Jorams historie er beskrevet i Judas kongers krønikebog. 24Da han døde, blev han begravet i Davidsbyen ligesom sine forfædre.

Kong Ahazja af Juda

25Ahazja, Jorams søn, blev konge i Juda efter sin far i kong Joram af Israels 12.8,25 Der skulle nok have stået 11. i stedet for 12., som der gør i 9,29. Joram regerede kun i 12 år, og både Joram og Ahazja døde samtidigt. Se 2.Kong. 3,1 og 2.Kong. 9,24-29. regeringsår. 26Han var 22 år gammel, da han blev konge, og han regerede i Jerusalem i ét år. Hans mor, Atalja, var kong Omri af Israels barnebarn. 27Ahazja gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne ligesom kong Ahabs slægt, for hans far var blevet gift ind i den familie.

28Derfor støttede han Ahabs søn, kong Joram af Israel, og sammen gik de i krig mod kong Hazael af Aram. Aramæerne vandt slaget ved Ramot-Gilead, og Joram blev såret, 29hvorefter han trak sig tilbage til Jizre’el for at blive rask igen. Ahazja tog derfor til Jizre’el for at se til ham.