New International Version - UK

Psalm 55

Psalm 55[a]

For the director of music. With stringed instruments. A maskil[b] of David.

Listen to my prayer, O God,
    do not ignore my plea;
    hear me and answer me.
My thoughts trouble me and I am distraught
    because of what my enemy is saying,
    because of the threats of the wicked;
for they bring down suffering on me
    and assail me in their anger.

My heart is in anguish within me;
    the terrors of death have fallen on me.
Fear and trembling have beset me;
    horror has overwhelmed me.
I said, ‘Oh, that I had the wings of a dove!
    I would fly away and be at rest.
I would flee far away
    and stay in the desert[c];
I would hurry to my place of shelter,
    far from the tempest and storm.’

Lord, confuse the wicked, confound their words,
    for I see violence and strife in the city.
10 Day and night they prowl about on its walls;
    malice and abuse are within it.
11 Destructive forces are at work in the city;
    threats and lies never leave its streets.

12 If an enemy were insulting me,
    I could endure it;
if a foe were rising against me,
    I could hide.
13 But it is you, a man like myself,
    my companion, my close friend,
14 with whom I once enjoyed sweet fellowship
    at the house of God,
as we walked about
    among the worshippers.

15 Let death take my enemies by surprise;
    let them go down alive to the realm of the dead,
    for evil finds lodging among them.

16 As for me, I call to God,
    and the Lord saves me.
17 Evening, morning and noon
    I cry out in distress,
    and he hears my voice.
18 He rescues me unharmed
    from the battle waged against me,
    even though many oppose me.
19 God, who is enthroned from of old,
    who does not change –
he will hear them and humble them,
    because they have no fear of God.

20 My companion attacks his friends;
    he violates his covenant.
21 His talk is smooth as butter,
    yet war is in his heart;
his words are more soothing than oil,
    yet they are drawn swords.

22 Cast your cares on the Lord
    and he will sustain you;
he will never let
    the righteous be shaken.
23 But you, God, will bring down the wicked
    into the pit of decay;
the bloodthirsty and deceitful
    will not live out half their days.

But as for me, I trust in you.

  1. Psalm 55:1 In Hebrew texts 55:1-23 is numbered 55:2-24.
  2. Psalm 55:1 Title: Probably a literary or musical term
  3. Psalm 55:7 The Hebrew has Selah (a word of uncertain meaning) here and in the middle of verse 19.

Bibelen på hverdagsdansk

Salme 55

Om at blive forrådt af sine venner

1Til korlederen: En visdomssang af David. Synges til akkompagnement af strengeinstrumenter.

Hør min bøn, Gud,
    lyt til mit råb om hjælp.
        Hør mig og svar mig.
Jeg er ude af mig selv
    og ryster af skræk.
Mine fjender gør mig bange
    med deres voldsomme trusler.
De er rasende på mig
    og klar til angreb.
Mit hjerte banker helt vildt,
    dødsangsten overmander mig.
Jeg er grebet af skræk og rædsel,
    jeg er lammet af frygt.
Jeg ville ønske, jeg havde vinger som en fugl,
    så jeg kunne flygte og finde fred.
Jeg ville flyve langt bort,
    slå mig ned i ødemarken og blive der.
Jeg ville skyndsomst søge ly
    for det voldsomme uvejr.
10 Skab forvirring hos dem, Herre,
    og forstyr deres planer.
Der er oprør og ufred i byen.
11     Der går vagter på bymuren dag og nat,
        men den virkelige fare kommer indefra.
12 Der er vold og mord overalt,
    trusler og bedrageri breder sig uhæmmet.
13 Hvis det var en fremmed, der rasede imod mig,
    kunne jeg bedre holde det ud.
Hvis jeg blev hånet af mine fjender,
    kunne jeg løbe væk fra dem.
14 Men det var dig, som jeg troede var min ven,
    du var min følgesvend og min fortrolige.
15 Vi delte hinandens hemmeligheder,
    vi fulgtes ad i festoptoget til Guds hus.

16 Gid du ville sende dem i døden, Gud,
    for ondskaben har fyldt deres sind.

17 Jeg vil råbe til min Gud,
    og Herren vil redde mig.
18 Morgen, middag og aften vil jeg klage min nød,
    og han vil høre min bøn.
19 Han vil redde mig fra mine angribere,
    selv om der er mange, der kæmper imod mig.
20 Gud, som hersker fra fortids dage,
    vil høre mig og ydmyge dem.
De nægter jo at forandre sig,
    de frygter ikke Gud.
21 Min ven forrådte mig,
    han brød sit løfte.
22 Hans tale var glat som olie,
    men han havde bagtanker om oprør.
Hans ord var bløde som smør,
    men de blev snart til skarpe dolke.
23 Kast din byrde på Herren,
    så vil han bære den for dig.
Han lader ikke de gudfrygtige bukke under.
    Aldrig i evighed.
24 Gud, send de onde bedragere i afgrunden,
    mordere og løgnere skal dø i deres ungdom.
Men jeg sætter min lid til dig.