New International Version - UK

Psalm 142

Psalm 142[a]

A maskil[b] of David. When he was in the cave. A prayer.

I cry aloud to the Lord;
    I lift up my voice to the Lord for mercy.
I pour out before him my complaint;
    before him I tell my trouble.

When my spirit grows faint within me,
    it is you who watch over my way.
In the path where I walk
    people have hidden a snare for me.
Look and see, there is no one at my right hand;
    no one is concerned for me.
I have no refuge;
    no one cares for my life.

I cry to you, Lord;
    I say, ‘You are my refuge,
    my portion in the land of the living.’

Listen to my cry,
    for I am in desperate need;
rescue me from those who pursue me,
    for they are too strong for me.
Set me free from my prison,
    that I may praise your name.
Then the righteous will gather about me
    because of your goodness to me.

Footnotes

  1. Psalm 142:1 In Hebrew texts 142:1-7 is numbered 142:2-8.
  2. Psalm 142:1 Title: Probably a literary or musical term

Bibelen på hverdagsdansk

Salme 142

Råb om hjælp

1En visdomssang og bøn af David, fra dengang han gemte sig i en hule.

Jeg råber højt til Herren,
    trygler ham om nåde.
Jeg udøser min nød for ham,
    betror ham mine problemer.

Når jeg er modløs og opgivende,
    viser du mig den vej, jeg skal gå,
        for de har sat fælder op alle vegne.
Jeg ser mig omkring til højre og venstre,
    men alle virker så ligeglade,
ingen vil føre mig i sikkerhed,
    ingen er villige til at hjælpe.
Herre, derfor råber jeg til dig,
    du er min tilflugt, mit eneste håb.
Lyt til min bøn, for jeg er i stor nød.
    Red mig, for mine forfølgere er stærke.
Hjælp mig ud af det her fængsel,
    så jeg atter kan takke og tilbede dig.
Når du griber ind og redder mig,
    vil de gudfrygtige samles og takke dig for det.