New International Version - UK

Psalm 132

Psalm 132

A song of ascents.

Lord, remember David
    and all his self-denial.

He swore an oath to the Lord,
    he made a vow to the Mighty One of Jacob:
‘I will not enter my house
    or go to my bed,
I will allow no sleep to my eyes
    or slumber to my eyelids,
till I find a place for the Lord,
    a dwelling for the Mighty One of Jacob.’

We heard it in Ephrathah,
    we came upon it in the fields of Jaar:[a]
‘Let us go to his dwelling-place,
    let us worship at his footstool, saying,
“Arise, Lord, and come to your resting place,
    you and the ark of your might.
May your priests be clothed with your righteousness;
    may your faithful people sing for joy.”’

10 For the sake of your servant David,
    do not reject your anointed one.

11 The Lord swore an oath to David,
    a sure oath he will not revoke:
‘One of your own descendants
    I will place on your throne.
12 If your sons keep my covenant
    and the statutes I teach them,
then their sons shall sit
    on your throne for ever and ever.’

13 For the Lord has chosen Zion,
    he has desired it for his dwelling, saying,
14 ‘This is my resting place for ever and ever;
    here I will sit enthroned, for I have desired it.
15 I will bless her with abundant provisions;
    her poor I will satisfy with food.
16 I will clothe her priests with salvation,
    and her faithful people shall ever sing for joy.

17 ‘Here I will make a horn[b] grow for David
    and set up a lamp for my anointed one.
18 I will clothe his enemies with shame,
    but his head shall be adorned with a radiant crown.’

  1. Psalm 132:6 Or heard of it in Ephrathah, / we found it in the fields of Jearim. (See 1 Chron. 13:5,6) (and no quotation marks around verses 7-9)
  2. Psalm 132:17 Horn here symbolises strong one, that is, king.

Bibelen på hverdagsdansk

Salme 132

Herrens bolig

1En valfartssang.

Herre, du husker Davids hengivenhed.
Han gav et højtideligt løfte,
    han sagde til Israels mægtige Gud:
„Jeg under mig ikke ro,
    jeg vil ikke lægge mig til hvile,
jeg vil ikke sove,
    jeg vil ikke lukke et øje,
før jeg har bygget Herren et hus,
    en værdig bolig for Israels vældige Gud!”

Vi hørte i Betlehem,[a] at pagtens ark var blevet set,
    vi tog til Jaʼars marker og fandt den.
Lad os nu bringe den til helligdommen,
    så vi kan tilbede Gud ved hans fodskammel.
Kom, Herre, indtag din bolig,
    på den Ark, der viser din magt.
Må præsterne altid gøre det rette,
    og dit trofaste folk juble af glæde.

10 Du gav et løfte til David og hans slægt.
    Forkast derfor ikke din udvalgte konge.
11 Du lovede David med en ed,
    et løfte, som ikke kan brydes:
„Jeg vil gøre din søn til konge,
    han skal regere efter dig.
12 Og hvis dine efterkommere vil holde min pagt
    og adlyde mine befalinger,
skal din slægt blive ved at regere,
    sidde på tronen til evig tid.”

13 Herren har udvalgt Zion,
    dér ønsker han at bo.
14 „Dette er mit blivende hjem,
    det er her, jeg har valgt at bo.
15 Jeg velsigner byen med overflod,
    jeg giver de fattige mad at spise.
16 Jeg udruster præsterne til deres gerning,
    mine trofaste tjenere skal råbe af glæde.
17 Derfra skal en mægtig konge spire frem,
    fra Davids slægt, som jeg har udvalgt.
18 Hans fjender vil blive til skamme,
    men han selv skal regere i herlighed.”

  1. 132,6 På hebraisk: Efrata, et andet navn for Betlehem, Davids hjemby. Jaʼar er et andet navn for Jearim, jf. 1.Sam. 7,1 og 2.Sam. 6,2.