Hosea 2 – NIVUK & BPH

New International Version – UK

Hosea 2:1-23

In Hebrew texts 2:1-23 is numbered 2:3-25. 1‘Say of your brothers, “My people”, and of your sisters, “My loved one”.

Israel punished and restored

2‘Rebuke your mother, rebuke her,

for she is not my wife,

and I am not her husband.

Let her remove the adulterous look from her face

and the unfaithfulness from between her breasts.

3Otherwise I will strip her naked

and make her as bare as on the day she was born;

I will make her like a desert,

turn her into a parched land,

and slay her with thirst.

4I will not show my love to her children,

because they are the children of adultery.

5Their mother has been unfaithful

and has conceived them in disgrace.

She said, “I will go after my lovers,

who give me my food and my water,

my wool and my linen, my olive oil and my drink.”

6Therefore I will block her path with thornbushes;

I will wall her in so that she cannot find her way.

7She will chase after her lovers but not catch them;

she will look for them but not find them.

Then she will say,

“I will go back to my husband as at first,

for then I was better off than now.”

8She has not acknowledged that I was the one

who gave her the grain, the new wine and oil,

who lavished on her the silver and gold –

which they used for Baal.

9‘Therefore I will take away my corn when it ripens,

and my new wine when it is ready.

I will take back my wool and my linen,

intended to cover her naked body.

10So now I will expose her lewdness

before the eyes of her lovers;

no-one will take her out of my hands.

11I will stop all her celebrations:

her yearly festivals, her New Moons,

her Sabbath days – all her appointed festivals.

12I will ruin her vines and her fig-trees,

which she said were her pay from her lovers;

I will make them a thicket,

and wild animals will devour them.

13I will punish her for the days

she burned incense to the Baals;

she decked herself with rings and jewellery,

and went after her lovers,

but me she forgot,’ declares the Lord.

14‘Therefore I am now going to allure her;

I will lead her into the wilderness

and speak tenderly to her.

15There I will give her back her vineyards,

and will make the Valley of Achor2:15 Achor means trouble. a door of hope.

There she will respond2:15 Or sing as in the days of her youth,

as in the day she came up out of Egypt.

16‘In that day,’ declares the Lord,

‘you will call me “my husband”;

you will no longer call me “my master2:16 Hebrew baal”.

17I will remove the names of the Baals from her lips;

no longer will their names be invoked.

18In that day I will make a covenant for them

with the beasts of the field, the birds in the sky

and the creatures that move along the ground.

Bow and sword and battle

I will abolish from the land,

so that all may lie down in safety.

19I will betroth you to me for ever;

I will betroth you in2:19 Or with righteousness and justice,

in2:19 Or with love and compassion.

20I will betroth you in2:20 Or with faithfulness,

and you will acknowledge the Lord.

21‘In that day I will respond,’

declares the Lord

‘I will respond to the skies,

and they will respond to the earth;

22and the earth will respond to the grain,

the new wine and the olive oil,

and they will respond to Jezreel.2:22 Jezreel means God plants.

23I will plant her for myself in the land;

I will show my love to the one I called “Not my loved one2:23 Hebrew Lo-Ruhamah (see 1:6)”.

I will say to those called “Not my people2:23 Hebrew Lo-Ammi (see 1:9)”, “You are my people”;

and they will say, “You are my God.” ’

Bibelen på hverdagsdansk

Hoseasʼ Bog 2:1-25

1Men engang vil israelitterne igen blive et folk så talrigt som sandet på stranden. Og på det sted, hvor der blev sagt til dem: ‚I er ikke mit folk’, skal der siges til dem: ‚I er den levende Guds børn’. 2Da skal Juda og Israel igen forenes og have fælles leder, og de skal vokse til en stærk nation. Jizre’el-dagen2,2 Jizre’el betyder „Gud planter” og symboliserer begyndelsen på en ny tid med fremgang. bliver en stor dag! 3Da skal de kalde hinanden: ‚Guds folk’ og ‚De benådede.’ ”

Straf og genoprettelse

4Herren siger: „Åh, mine børn,2,4 Mens manden er Gud, og hustruen er folket og landet som helhed, er børnene de enkelte israelitter, og ikke alle er uægte børn, dvs. afgudsdyrkere. prøv at overtale jeres mor, for hun er ikke længere min hustru, og jeg er ikke hendes mand. Bønfald hende om at vende ansigtet bort fra sine elskere og skubbe dem væk fra sit bryst. 5Hvis hun ikke holder op med sin afgudsdyrkelse, flår jeg tøjet af hende, så hun står lige så nøgen som den dag, hun blev født. Jeg gør hende til en ødemark, et udtørret land, så hun dør af tørst. 6Jeg vil ikke være barmhjertig mod hendes børn, for det er uægte børn. 7Hun har været mig utro med afguderne og opført sig skændigt, for hun sagde: ‚Jeg holder mig til mine elskere, for de giver mig regn og korn, uld og hør, olie og vin.’

8Derfor laver jeg afspærringer af tjørnekrat og mure, så hun ikke kan finde vej. 9Hun vil prøve at nå frem til sine elskere, men det kan hun ikke. Hun vil lede efter dem, men kan ikke finde dem. Så vil hun sige: ‚Jeg kan lige så godt vende tilbage til min mand. Hos ham havde jeg det bedre, end jeg har det her.’

10Hun forstod ikke, at det var mig, der gav hende korn, vin og olie, ja, endog det guld og sølv, som hun brugte til sin afgudsdyrkelse. 11Men nu tilbageholder jeg mit korn og min vin og giver hende ikke længere uld og hør til at væve tøj af. 12Jeg klæder hende af for øjnene af hendes elskere, og ingen kan redde hende fra min straf. 13Jeg gør ende på alle hendes fester, både de ugentlige, månedlige og årlige højtider. 14Jeg ødelægger hendes vingårde og frugthaver, som hun mente var en gave fra hendes elskere. Jeg lader det hele vokse vildt, så de vilde dyr kommer der for at finde føde. 15Jeg straffer hende for alle de gange, hun pyntede sig med guldringe og smykker, opsøgte sine elskere, holdt fest for ba’alerne og ofrede røgelse til dem. Hun glemte, at jeg var hendes mand!

16Men jeg vil prøve at vinde hende tilbage. Jeg vil føre hende afsides og tale kærligt til hende. 17Jeg vil give hende vingårdene tilbage og forvandle hendes katastrofe til nyt håb. Da vil hun igen blive lige så hengiven overfor mig, som hun var i sin ungdomstid, da jeg førte hende ud af Egyptens land. 18Til den tid vil hun give sig selv til mig, hendes mand, og ikke til Ba’al. 19Jeg vil sørge for, at hun aldrig mere vil nævne afgudernes navne.

20Til den tid slutter jeg en pagt med de vilde dyr, fuglene og jordens kryb, så de ikke gør Israels folk noget ondt. Jeg tilintetgør alle våben i landet, så mit folk kan bo i tryghed. 21Jeg lover dig troskab for evigt, mit folk. Jeg vil altid behandle dig retfærdigt og vise dig omsorg og kærlighed. 22Jeg lover dig ubrydeligt troskab. Du skal tilhøre mig alene og lære mig at kende som din herre og Gud.

23Til den tid vil jeg befale himlen at bønhøre jorden og give den regn. 24Og jorden vil producere korn, vindruer og oliven. Da begynder Jizre’el-dagen, 25for jeg vil plante israelitterne i landet, og de skal tilhøre mig. Da vil jeg vise nåde mod Nådesløs, og sige til Ikke-Mit-Folk: ‚Du er mit folk!’ Og folket vil svare: ‚Du er vores Gud!’ ”