Daniel 9 – NIVUK & BPH

New International Version – UK

Daniel 9:1-27

Daniel’s prayer

1In the first year of Darius son of Xerxes9:1 Hebrew Ahasuerus (a Mede by descent), who was made ruler over the Babylonian9:1 Or Chaldean kingdom – 2in the first year of his reign, I, Daniel, understood from the Scriptures, according to the word of the Lord given to Jeremiah the prophet, that the desolation of Jerusalem would last seventy years. 3So I turned to the Lord God and pleaded with him in prayer and petition, in fasting, and in sackcloth and ashes.

4I prayed to the Lord my God and confessed:

‘Lord, the great and awesome God, who keeps his covenant of love with those who love him and keep his commandments, 5we have sinned and done wrong. We have been wicked and have rebelled; we have turned away from your commands and laws. 6We have not listened to your servants the prophets, who spoke in your name to our kings, our princes and our ancestors, and to all the people of the land.

7‘Lord, you are righteous, but this day we are covered with shame – the people of Judah and the inhabitants of Jerusalem and all Israel, both near and far, in all the countries where you have scattered us because of our unfaithfulness to you. 8We and our kings, our princes and our ancestors are covered with shame, Lord, because we have sinned against you. 9The Lord our God is merciful and forgiving, even though we have rebelled against him; 10we have not obeyed the Lord our God or kept the laws he gave us through his servants the prophets. 11All Israel has transgressed your law and turned away, refusing to obey you.

‘Therefore the curses and sworn judgments written in the Law of Moses, the servant of God, have been poured out on us, because we have sinned against you. 12You have fulfilled the words spoken against us and against our rulers by bringing on us great disaster. Under the whole heaven nothing has ever been done like what has been done to Jerusalem. 13Just as it is written in the Law of Moses, all this disaster has come on us, yet we have not sought the favour of the Lord our God by turning from our sins and giving attention to your truth. 14The Lord did not hesitate to bring the disaster on us, for the Lord our God is righteous in everything he does; yet we have not obeyed him.

15‘Now, Lord our God, who brought your people out of Egypt with a mighty hand and who made for yourself a name that endures to this day, we have sinned, we have done wrong. 16Lord, in keeping with all your righteous acts, turn away your anger and your wrath from Jerusalem, your city, your holy hill. Our sins and the iniquities of our ancestors have made Jerusalem and your people an object of scorn to all those around us.

17‘Now, our God, hear the prayers and petitions of your servant. For your sake, Lord, look with favour on your desolate sanctuary. 18Give ear, our God, and hear; open your eyes and see the desolation of the city that bears your Name. We do not make requests of you because we are righteous, but because of your great mercy. 19Lord, listen! Lord, forgive! Lord, hear and act! For your sake, my God, do not delay, because your city and your people bear your Name.’

The seventy ‘sevens’

20While I was speaking and praying, confessing my sin and the sin of my people Israel and making my request to the Lord my God for his holy hill – 21while I was still in prayer, Gabriel, the man I had seen in the earlier vision, came to me in swift flight about the time of the evening sacrifice. 22He instructed me and said to me, ‘Daniel, I have now come to give you insight and understanding. 23As soon as you began to pray, a word went out, which I have come to tell you, for you are highly esteemed. Therefore, consider the word and understand the vision:

24‘Seventy “sevens”9:24 Or “weeks”; also in verses 25 and 26 are decreed for your people and your holy city to finish9:24 Or restrain transgression, to put an end to sin, to atone for wickedness, to bring in everlasting righteousness, to seal up vision and prophecy and to anoint the Most Holy Place.9:24 Or the most holy One

25‘Know and understand this: from the time the word goes out to restore and rebuild Jerusalem until the Anointed One,9:25 Or an anointed one; also in verse 26 the ruler, comes, there will be seven “sevens”, and sixty-two “sevens”. It will be rebuilt with streets and a trench, but in times of trouble. 26After the sixty-two “sevens”, the Anointed One will be put to death and will have nothing.9:26 Or death and will have no-one; or death, but not for himself The people of the ruler who will come will destroy the city and the sanctuary. The end will come like a flood: war will continue until the end, and desolations have been decreed. 27He will confirm a covenant with many for one “seven”.9:27 Or “week” In the middle of the “seven”9:27 Or “week” he will put an end to sacrifice and offering. And at the temple9:27 Septuagint and Theodotion; Hebrew wing he will set up an abomination that causes desolation, until the end that is decreed is poured out on him.9:27 Or it9:27 Or And one who causes desolation will come upon the wing of the abominable temple, until the end that is decreed is poured out on the desolated city

Bibelen på hverdagsdansk

Daniels Bog 9:1-27

Daniel går i forbøn for sit folk

1Imidlertid blev mederen Dareios, Xerxes’ søn, konge over det babyloniske rige. 2I det første år af hans regeringstid bemærkede jeg, Daniel, det sted i skrifterne, hvor der ifølge Herrens ord til profeten Jeremias står, at Jerusalem skulle ligge øde i 70 år. 3Derfor gav jeg mig til at bede inderligt til Gud Herren og bønfalde ham under faste og klædt i sæk og aske. 4„Herre, du store og frygtindgydende Gud!” bad jeg. „Du bryder aldrig dit løfte om nåde mod dem, der elsker og adlyder dig. 5Men hvor har vi været onde og svigtet dig! Vi har gjort oprør imod dig og ikke overholdt dine bud og forskrifter. 6Vi har nægtet at lytte til dine tjenere, profeterne, som du gang på gang har sendt med budskaber til vores forfædre, konger og fyrster og til os, dit folk, som du gav Israels land i eje.

7Herre, du er retfærdig, mens vi må rødme af skam, for vi er alle skyldige, både Judas ledere, Jerusalems indbyggere, og alle judæere nær og fjern, som du har sendt i landflygtighed på grund af vores troløshed imod dig. 8Herre, her står vi, både kongefamilien og alle vores ledere. Vi er tyngede af skam på grund af vores synd imod dig.

9Men Herre, vores Gud, du er nådig og barmhjertig, selvom vi gjorde oprør imod dig 10og ikke fulgte de love, du gav os gennem dine tjenere, profeterne. 11Hele Israels folk syndede imod dig. Vi vendte os fra dig og adlød ikke din vilje. Derfor straffede du os med de forbandelser, som din tjener Moses advarede os om i Toraen. 12Du gjorde nøjagtigt, som du havde forudsagt. Aldrig har en lignende katastrofe ramt et folk som den, der ramte Jerusalem. 13Hver eneste forbandelse nævnt i Toraen gik i opfyldelse. Vi forsøgte ikke engang at afværge straffen ved at se sandheden i øjnene og vende os fra vores synder. 14Du bragte katastrofen over os, fordi vi var ulydige mod dig. Du handlede blot retfærdigt, som du altid gør.

15Herre, vores Gud, du viste din vældige magt, da du i sin tid førte dit folk ud af Egypten, og det vil vi altid takke dig for. Alligevel svigtede vi dig, og vi er fulde af ondskab. 16Herre, du har vist din trofasthed og nåde mod os mange gange. Derfor beder jeg dig nu om at vende din voldsomme vrede bort fra Jerusalem—din egen by, dit hellige bjerg! For som følge af vores synder og vores forfædres ondskab er Jerusalem og dit folk blevet til spot for de omkringboende folkeslag.

17Hør din tjeners indtrængende bøn, Gud! For din egen æres skyld, Herre, genopret din helligdom, som i dag ligger øde hen! 18Vend dit øre til mig og lyt til min bøn! Luk dine øjne op og se den vanære, der har ramt os og Jerusalem, din egen by! Vi beder om nåde, ikke fordi vi har fortjent det, men fordi du er barmhjertig. 19Hør vores bøn, Herre! Tilgiv os, Herre! Lyt til os, Herre, og grib ind for din egen æres skyld. Det er jo dit folk og din by, det gælder.”

Gabriel forklarer synet nærmere

20Således bad jeg til Herren, min Gud. Jeg bekendte min og mit folks synd og bad om genoprettelse for Jerusalem. 21Mens jeg bad,9,21 Eller: „Mens jeg bad, kom Gabriel i al hast flyvende…” Teksten er uklar. kom Gabriel, som jeg havde set i mit tidligere syn, hen til mig. Det var ved den tid på dagen, hvor man plejede at bringe aftenofferet i Jerusalems tempel.

22„Daniel,” sagde han, „jeg er kommet for at hjælpe dig til bedre at forstå det syn, du fik. 23Gud sætter stor pris på dig! Så snart du begyndte at bede, blev jeg sendt af sted med en besked til dig. Hør derfor godt efter, hvad jeg fortæller dig, så du forstår betydningen.

24Herren har tilmålt Jerusalem og Guds folk en periode på 70 gange 7 tidsenheder, så overtrædelserne kan ophøre, synden få ende, skylden blive betalt, en evig retfærdighed blive indført, det profetiske syn blive opfyldt, og den højhellige blive salvet.9,24 Eller: „det allerhelligste blive indviet.” Det er uklart, om der tænkes på templets inderste og helligste rum eller Messias. 25Hør nu godt efter! Fra det tidspunkt, da befalingen om Jerusalems genopbyggelse udgår, indtil den salvede konge kommer, vil der gå 7 gange 7 tidsenheder. Og i en periode på 62 gange 7 tidsenheder skal Jerusalem genopbygges med gader og torve midt i krisetider. 26Efter den periode bliver den salvede konge ryddet af vejen, tilsyneladende uden at have opnået noget,9,26 Teksten er uklar. og en fremmed hersker og hans hær kommer som en mægtig oversvømmelse og ødelægger både byen og templet.

Krig og ødelæggelse vil fortsætte indtil enden, sådan som Gud har bestemt. 27Herskeren vil indgå en aftale med en stor del af folket for en periode af 7 tidsenheder. Men når den halve tid er gået, bryder han aftalen og offerhandlingerne ophører. I stedet anbringer han et afskyeligt afgudsbillede i Guds helligdom.9,27 Teksten er uklar. Men til den tid, som Gud har fastsat, vil den endelige dom udløses over hans ondskab.”