Psalms 142 – NIV & BPH

New International Version

Psalms 142:1-7

Psalm 142In Hebrew texts 142:1-7 is numbered 142:2-8.

A maskilTitle: Probably a literary or musical term of David. When he was in the cave. A prayer.

1I cry aloud to the Lord;

I lift up my voice to the Lord for mercy.

2I pour out before him my complaint;

before him I tell my trouble.

3When my spirit grows faint within me,

it is you who watch over my way.

In the path where I walk

people have hidden a snare for me.

4Look and see, there is no one at my right hand;

no one is concerned for me.

I have no refuge;

no one cares for my life.

5I cry to you, Lord;

I say, “You are my refuge,

my portion in the land of the living.”

6Listen to my cry,

for I am in desperate need;

rescue me from those who pursue me,

for they are too strong for me.

7Set me free from my prison,

that I may praise your name.

Then the righteous will gather about me

because of your goodness to me.

Bibelen på hverdagsdansk

Salmernes Bog 142:1-8

Råb om hjælp

1En visdomssang og bøn af David, fra dengang han gemte sig i en hule.

2Jeg råber højt til Herren,

trygler ham om nåde.

3Jeg udøser min nød for ham,

betror ham mine problemer.

4Når jeg er modløs og opgivende,

viser du mig den vej, jeg skal gå,

for de har sat fælder op alle vegne.

5Jeg ser mig omkring til højre og venstre,

men alle virker så ligeglade,

ingen vil føre mig i sikkerhed,

ingen er villige til at hjælpe.

6Herre, derfor råber jeg til dig,

du er min tilflugt, mit eneste håb.

7Lyt til min bøn, for jeg er i stor nød.

Red mig, for mine forfølgere er stærke.

8Hjælp mig ud af det her fængsel,

så jeg atter kan takke og tilbede dig.

Når du griber ind og redder mig,

vil de gudfrygtige samles og takke dig for det.