Luke 19 – NIV & BPH

New International Version

Luke 19:1-48

Zacchaeus the Tax Collector

1Jesus entered Jericho and was passing through. 2A man was there by the name of Zacchaeus; he was a chief tax collector and was wealthy. 3He wanted to see who Jesus was, but because he was short he could not see over the crowd. 4So he ran ahead and climbed a sycamore-fig tree to see him, since Jesus was coming that way.

5When Jesus reached the spot, he looked up and said to him, “Zacchaeus, come down immediately. I must stay at your house today.” 6So he came down at once and welcomed him gladly.

7All the people saw this and began to mutter, “He has gone to be the guest of a sinner.”

8But Zacchaeus stood up and said to the Lord, “Look, Lord! Here and now I give half of my possessions to the poor, and if I have cheated anybody out of anything, I will pay back four times the amount.”

9Jesus said to him, “Today salvation has come to this house, because this man, too, is a son of Abraham. 10For the Son of Man came to seek and to save the lost.”

The Parable of the Ten Minas

11While they were listening to this, he went on to tell them a parable, because he was near Jerusalem and the people thought that the kingdom of God was going to appear at once. 12He said: “A man of noble birth went to a distant country to have himself appointed king and then to return. 13So he called ten of his servants and gave them ten minas.19:13 A mina was about three months’ wages. ‘Put this money to work,’ he said, ‘until I come back.’

14“But his subjects hated him and sent a delegation after him to say, ‘We don’t want this man to be our king.’

15“He was made king, however, and returned home. Then he sent for the servants to whom he had given the money, in order to find out what they had gained with it.

16“The first one came and said, ‘Sir, your mina has earned ten more.’

17“ ‘Well done, my good servant!’ his master replied. ‘Because you have been trustworthy in a very small matter, take charge of ten cities.’

18“The second came and said, ‘Sir, your mina has earned five more.’

19“His master answered, ‘You take charge of five cities.’

20“Then another servant came and said, ‘Sir, here is your mina; I have kept it laid away in a piece of cloth. 21I was afraid of you, because you are a hard man. You take out what you did not put in and reap what you did not sow.’

22“His master replied, ‘I will judge you by your own words, you wicked servant! You knew, did you, that I am a hard man, taking out what I did not put in, and reaping what I did not sow? 23Why then didn’t you put my money on deposit, so that when I came back, I could have collected it with interest?’

24“Then he said to those standing by, ‘Take his mina away from him and give it to the one who has ten minas.’

25“ ‘Sir,’ they said, ‘he already has ten!’

26“He replied, ‘I tell you that to everyone who has, more will be given, but as for the one who has nothing, even what they have will be taken away. 27But those enemies of mine who did not want me to be king over them—bring them here and kill them in front of me.’ ”

Jesus Comes to Jerusalem as King

28After Jesus had said this, he went on ahead, going up to Jerusalem. 29As he approached Bethphage and Bethany at the hill called the Mount of Olives, he sent two of his disciples, saying to them, 30“Go to the village ahead of you, and as you enter it, you will find a colt tied there, which no one has ever ridden. Untie it and bring it here. 31If anyone asks you, ‘Why are you untying it?’ say, ‘The Lord needs it.’ ”

32Those who were sent ahead went and found it just as he had told them. 33As they were untying the colt, its owners asked them, “Why are you untying the colt?”

34They replied, “The Lord needs it.”

35They brought it to Jesus, threw their cloaks on the colt and put Jesus on it. 36As he went along, people spread their cloaks on the road.

37When he came near the place where the road goes down the Mount of Olives, the whole crowd of disciples began joyfully to praise God in loud voices for all the miracles they had seen:

38“Blessed is the king who comes in the name of the Lord!”19:38 Psalm 118:26

“Peace in heaven and glory in the highest!”

39Some of the Pharisees in the crowd said to Jesus, “Teacher, rebuke your disciples!”

40“I tell you,” he replied, “if they keep quiet, the stones will cry out.”

41As he approached Jerusalem and saw the city, he wept over it 42and said, “If you, even you, had only known on this day what would bring you peace—but now it is hidden from your eyes. 43The days will come upon you when your enemies will build an embankment against you and encircle you and hem you in on every side. 44They will dash you to the ground, you and the children within your walls. They will not leave one stone on another, because you did not recognize the time of God’s coming to you.”

Jesus at the Temple

45When Jesus entered the temple courts, he began to drive out those who were selling. 46“It is written,” he said to them, “ ‘My house will be a house of prayer’19:46 Isaiah 56:7; but you have made it ‘a den of robbers.’19:46 Jer. 7:11

47Every day he was teaching at the temple. But the chief priests, the teachers of the law and the leaders among the people were trying to kill him. 48Yet they could not find any way to do it, because all the people hung on his words.

Bibelen på hverdagsdansk

Lukasevangeliet 19:1-48

Zakæus kommer til tro på Jesus

1Jesus og hans følge gik derefter ind i Jeriko. 2Her boede en rig mand ved navn Zakæus, som var en højtstående skatteopkræver for den romerske besættelsesmagt. 3Han var ivrig efter at få et glimt af Jesus, men han var ikke ret høj og kunne ikke se noget for de mange mennesker. 4Derfor løb han i forvejen og klatrede op i et morbærfigentræ et sted, hvor Jesus helt sikkert ville komme forbi. 5Da Jesus nåede frem til træet, kiggede han op og sagde: „Skynd dig at komme ned, Zakæus! Gud vil, at jeg skal besøge dig i dag.”

6Zakæus klatrede ned i en fart og inviterede glad Jesus med sig hjem til spisning, 7mens folk forarget mumlede: „Enhver ved da, at den mand er en stor synder, og nu går Jesus med ham hjem!”

8Under måltidet rejste Zakæus sig og sagde til Jesus: „Herre, jeg vil give halvdelen af, hvad jeg ejer, til de fattige, og hvis jeg har presset penge af nogen, så vil jeg give det firedobbelt tilbage.”

9Da udbrød Jesus: „I dag er frelsen kommet til dette hjem, for denne mand har vist den samme tro som Abraham.19,9 Ordret står der, at han er en „søn af Abraham”. Det er en hebraisk talemåde, som betyder, at han var som Abraham, og Abraham var netop kendt som „troens far”. Se også noterne til Luk. 3,8 og 13,16. 10Menneskesønnen er jo netop kommet for at opsøge og frelse de fortabte.”

Om betroede midler og dommen for ulydighed

Matt. 25,14-30

11Mens folk sad og lyttede, fortalte Jesus følgende historie, fordi han var så tæt på Jerusalem, og fordi mange ventede, at Gud snart ville oprette sit rige synligt på jorden:

12„Der var en mand af kongelig slægt, som var nødt til at rejse til et fjernt land for at få sin kongeværdighed bekræftet. Derefter ville han så vende tilbage som konge. 13Inden han rejste, tilkaldte han ti af sine tjenere, betroede dem hver en sum penge og sagde: ‚Se, hvad I kan få ud af pengene, mens jeg er væk.’

14Men en del af landets borgere hadede ham og sendte en delegation af sted med følgende erklæring: ‚Vi ønsker ikke, at den mand skal regere over os.’

15Manden blev alligevel indsat som konge, og da han vendte tilbage, sendte han bud efter de tjenere, som han havde betroet sine penge. Han ville se, hvad hver enkelt havde fået ud af dem.

16Den første kunne aflægge rapport om, at han nu havde ti gange så meget, som han oprindelig havde fået. 17‚Godt,’ sagde kongen. ‚Du er en god og pålidelig tjener. Du har trofast forvaltet den smule, du fik. Derfor giver jeg dig ansvar for ti byer.’

18Den næste kunne fortælle, at hans penge var vokset til det femdobbelte. 19‚Godt,’ sagde hans herre. ‚Du får ansvaret for fem byer.’

20Den tredje mand afleverede følgende rapport: ‚Her har du dine penge. Jeg har haft dem liggende godt gemt i et tørklæde. 21Jeg var nemlig bange for dig og turde ikke løbe nogen risiko. Jeg ved jo, at du er en streng herre. Du indkasserer udbyttet fra andres arbejde, og du høster, hvad du ikke selv har sået.’ 22Kongen blev vred og sagde: ‚Du er en doven og dårlig arbejder! Jeg vil dømme dig ud fra dine egne ord: Du siger, jeg er en streng herre, og at jeg indkasserer udbyttet fra andres arbejde. 23Hvorfor satte du så ikke mine penge i banken? Så havde jeg i det mindste fået renter af dem.’

24Derpå vendte kongen sig til de mænd, der stod omkring ham. ‚Tag pengene fra ham,’ sagde han, ‚og giv dem til ham, der har fået det største udbytte.’

25‚Jamen, herre,’ indvendte de, ‚han har da rigeligt allerede!’

26Kongen svarede: ‚Det siger jeg jer: Alle, der gør brug af det, de har fået betroet, vil få mere, men de, der ikke gør brug af det, de fik betroet, vil miste det, de fik. 27Lad nu mine fjender, dem, der ikke ville anerkende mig som konge, blive ført ind og henrettet for mine øjne.’ ”

Messias’ indtog i Jerusalem

Matt. 21,1-9; Mark. 11,1-10; Joh. 12,12-19

28Efter opholdet hos Zakæus fortsatte Jesus og hans følge vandringen op mod Jerusalem. 29Da de var i nærheden af landsbyerne Betfage og Betania ved det bjerg, som hedder Olivenbjerget, kaldte han på to af sine disciple og sagde til dem: 30„Gå hen til den landsby, I ser foran jer. Når I kommer derhen, vil I finde et æselføl, der endnu ikke har været brugt som ridedyr. Det står bundet, men I skal løse det og bringe det herhen. 31Hvis nogen spørger jer, hvorfor I gør det, skal I bare sige: ‚Herren har brug for det.’ ”

32De gik så derhen og fandt æselføllet, nøjagtigt som Jesus havde sagt. 33Da de var ved at løse føllet, kom ejerne. „Hvorfor løser I føllet?” råbte de.

34„Herren har brug for det,” svarede disciplene.

35Så fik de lov at tage føllet, og de førte det til Jesus. De lagde deres kapper over ryggen på det og hjalp ham op.

36Mens de gik af sted, bredte folk deres kapper ud på vejen foran Jesus, 37og da de nærmede sig det sted, hvor vejen begynder at gå ned ad Olivenbjerget mod Jerusalem, begyndte hele følget af disciple at råbe højt af glæde og lovprise Gud for alle de undere, de havde set ham gøre. 38De råbte:

„Velsignet er den Konge, som nu kommer i Herrens navn!

Fred fra Himlen,

og herlighed fra det Højeste!”

39Men nogle farisæere i folkemængden sagde til Jesus: „Mester, sig dog til dine disciple, at de ikke må sige sådan noget!”

40Jesus svarede: „Hvis de tier, vil stenene råbe!”

Jesus græder over Jerusalems vantro

41Jesus var nu så tæt på Jerusalem, at han kunne se ud over hele byen. Da brast han i gråd og sagde: 42„Gid du i dag kunne forstå, hvad der fører til fred. Men du kan ikke se det nu. 43Det varer ikke så længe, før dine fjender vil samle sig mod dig. De vil bygge en vold op omkring dig, omringe dig og presse imod dig fra alle sider. 44De vil jævne dig med jorden og knuse dine indbyggere, fordi du ikke greb chancen, da Gud kom til dig!”

Den sidste tempeludrensning

Matt. 21,12-17; Mark. 11,15-19

45Senere19,45 Det er om mandagen, næste dag. gik Jesus ind på tempelpladsen og begyndte at jage de handlende ud. 46Han råbte til dem: „Skriften siger: ‚Mit hus skal være et bønnens hus,’19,46 Es. 56,7. men I har gjort det til ‚et tilholdssted for røvere.’19,46 Jer. 7,11.

47Hver dag underviste Jesus i templet, men ypperstepræsterne, de skriftlærde og de øvrige jødiske ledere spekulerede på, hvordan de kunne få ham slået ihjel. 48Dog kunne de ikke finde nogen anledning til det, for folk stimlede sammen om ham og slugte hvert ord, han sagde.