New International Version

Habakkuk 1

1The prophecy that Habakkuk the prophet received.

Habakkuk’s Complaint

How long, Lord, must I call for help,
    but you do not listen?
Or cry out to you, “Violence!”
    but you do not save?
Why do you make me look at injustice?
    Why do you tolerate wrongdoing?
Destruction and violence are before me;
    there is strife, and conflict abounds.
Therefore the law is paralyzed,
    and justice never prevails.
The wicked hem in the righteous,
    so that justice is perverted.

The Lord’s Answer

“Look at the nations and watch—
    and be utterly amazed.
For I am going to do something in your days
    that you would not believe,
    even if you were told.
I am raising up the Babylonians,[a]
    that ruthless and impetuous people,
who sweep across the whole earth
    to seize dwellings not their own.
They are a feared and dreaded people;
    they are a law to themselves
    and promote their own honor.
Their horses are swifter than leopards,
    fiercer than wolves at dusk.
Their cavalry gallops headlong;
    their horsemen come from afar.
They fly like an eagle swooping to devour;
    they all come intent on violence.
Their hordes[b] advance like a desert wind
    and gather prisoners like sand.
10 They mock kings
    and scoff at rulers.
They laugh at all fortified cities;
    by building earthen ramps they capture them.
11 Then they sweep past like the wind and go on—
    guilty people, whose own strength is their god.”

Habakkuk’s Second Complaint

12 Lord, are you not from everlasting?
    My God, my Holy One, you[c] will never die.
You, Lord, have appointed them to execute judgment;
    you, my Rock, have ordained them to punish.
13 Your eyes are too pure to look on evil;
    you cannot tolerate wrongdoing.
Why then do you tolerate the treacherous?
    Why are you silent while the wicked
    swallow up those more righteous than themselves?
14 You have made people like the fish in the sea,
    like the sea creatures that have no ruler.
15 The wicked foe pulls all of them up with hooks,
    he catches them in his net,
he gathers them up in his dragnet;
    and so he rejoices and is glad.
16 Therefore he sacrifices to his net
    and burns incense to his dragnet,
for by his net he lives in luxury
    and enjoys the choicest food.
17 Is he to keep on emptying his net,
    destroying nations without mercy?

Footnotes

  1. Habakkuk 1:6 Or Chaldeans
  2. Habakkuk 1:9 The meaning of the Hebrew for this word is uncertain.
  3. Habakkuk 1:12 An ancient Hebrew scribal tradition; Masoretic Text we

Bibelen på hverdagsdansk

Habakkuk 1

Habakkuks frustration og spørgsmål

1Jeg, profeten Habakkuk, modtog en åbenbaring[a] fra Herren i et syn. Jeg havde sagt til ham:

„Herre, hvor længe skal jeg råbe om hjælp,
    før du hører mig?
Hvor længe skal vold og ondskab vare ved,
    før du griber ind?
Hvorfor skal jeg se på al den ondskab?
    Hvordan kan du holde ud at se mennesker lide?
Ødelæggelse og vold er daglig kost.
    Alle steder er der konflikter og skænderier.
Loven er sat ud af kraft,
    der er ingen retfærdighed mere.
Når gudløsheden tager overhånd,
    bliver sandheden undertrykt.”

Herrens svar

Herren svarede mig:
„I bør lukke øjnene op og se på folkeslagene.
    I vil blive forbavsede og stumme af undren.
For jeg gør noget i jeres samtid,
    som I ikke vil tro på, når I får det fortalt.
Jeg vil sende kaldæerne[b] imod jer,
    et hidsigt og hensynsløst folk.
De strejfer omkring over hele jorden
    og erobrer fremmede byer og lande.
De er grusomme og frygtindgydende
    og gør lige, hvad der passer dem.
Deres heste er hurtigere end leoparder,
    de kommer farende som ulve i tusmørket.
Deres ryttere kommer galoperende langvejsfra,
    de styrtdykker som ørne over deres bytte.
Alle er de opsat på vold
    med beslutsomhed malet i ansigtet.
De tager fanger i massevis,
    talløse som havets sand.
10 De håner konger
    og spotter fyrster.
De ler ad deres fæstningsværker
    og løber dem over ende med lethed.
11 De farer frem som et stormvejr
    og fortsætter videre på deres vej.
Men de gør deres egen styrke til deres gud,
    og det er deres største synd.”

Habakkuks indvendinger

12 Men Herre, du har været vores Gud fra ældgamle tider.
    Du kan da ikke udrydde dit eget folk?
Du vil bruge vores fjender til at straffe os,
    men du er stadig vores redning.
13 Du er jo en hellig Gud,
    som ikke kan tåle, at ondskaben får overhånd.
Hvordan kan du tillade, at gudløse mennesker
    tilintetgør dem, som er bedre end dem selv?
14 Vi bliver som havets fisk,
    som krybdyr uden en anfører.
15 Fjenden vil fiske os op med kroge
    eller fange os i deres vod.
Når de har fået en stor fangst,
    vil de juble over deres bedrift.
16 De tilbeder deres vod
    og ofrer røgelse til deres net,
for det er deres net, som har gjort dem rige
    og givet dem velstand i overflod.
17 Herre, hvor længe får de lov at fiske?
    Hvor længe får de lov at udrydde andre folkeslag?

Footnotes

  1. 1,1 Eller: „byrde”, et udtryk som ofte bruges om et profetisk budskab.
  2. 1,6 Kaldæerne nedstammer egentlig fra Kesed, en søn af Nahor, Abrahams bror, men har altid boet i det område, der kaldes Babylonien, og blev således en del af det babyloniske folk. Undertiden bruges ordet synonymt med babylonierne.