2 Samuel 7 – NIV & BPH

New International Version

2 Samuel 7:1-29

God’s Promise to David

1After the king was settled in his palace and the Lord had given him rest from all his enemies around him, 2he said to Nathan the prophet, “Here I am, living in a house of cedar, while the ark of God remains in a tent.”

3Nathan replied to the king, “Whatever you have in mind, go ahead and do it, for the Lord is with you.”

4But that night the word of the Lord came to Nathan, saying:

5“Go and tell my servant David, ‘This is what the Lord says: Are you the one to build me a house to dwell in? 6I have not dwelt in a house from the day I brought the Israelites up out of Egypt to this day. I have been moving from place to place with a tent as my dwelling. 7Wherever I have moved with all the Israelites, did I ever say to any of their rulers whom I commanded to shepherd my people Israel, “Why have you not built me a house of cedar?” ’

8“Now then, tell my servant David, ‘This is what the Lord Almighty says: I took you from the pasture, from tending the flock, and appointed you ruler over my people Israel. 9I have been with you wherever you have gone, and I have cut off all your enemies from before you. Now I will make your name great, like the names of the greatest men on earth. 10And I will provide a place for my people Israel and will plant them so that they can have a home of their own and no longer be disturbed. Wicked people will not oppress them anymore, as they did at the beginning 11and have done ever since the time I appointed leaders7:11 Traditionally judges over my people Israel. I will also give you rest from all your enemies.

“ ‘The Lord declares to you that the Lord himself will establish a house for you: 12When your days are over and you rest with your ancestors, I will raise up your offspring to succeed you, your own flesh and blood, and I will establish his kingdom. 13He is the one who will build a house for my Name, and I will establish the throne of his kingdom forever. 14I will be his father, and he will be my son. When he does wrong, I will punish him with a rod wielded by men, with floggings inflicted by human hands. 15But my love will never be taken away from him, as I took it away from Saul, whom I removed from before you. 16Your house and your kingdom will endure forever before me7:16 Some Hebrew manuscripts and Septuagint; most Hebrew manuscripts you; your throne will be established forever.’ ”

17Nathan reported to David all the words of this entire revelation.

David’s Prayer

18Then King David went in and sat before the Lord, and he said:

“Who am I, Sovereign Lord, and what is my family, that you have brought me this far? 19And as if this were not enough in your sight, Sovereign Lord, you have also spoken about the future of the house of your servant—and this decree, Sovereign Lord, is for a mere human!7:19 Or for the human race

20“What more can David say to you? For you know your servant, Sovereign Lord. 21For the sake of your word and according to your will, you have done this great thing and made it known to your servant.

22“How great you are, Sovereign Lord! There is no one like you, and there is no God but you, as we have heard with our own ears. 23And who is like your people Israel—the one nation on earth that God went out to redeem as a people for himself, and to make a name for himself, and to perform great and awesome wonders by driving out nations and their gods from before your people, whom you redeemed from Egypt?7:23 See Septuagint and 1 Chron. 17:21; Hebrew wonders for your land and before your people, whom you redeemed from Egypt, from the nations and their gods. 24You have established your people Israel as your very own forever, and you, Lord, have become their God.

25“And now, Lord God, keep forever the promise you have made concerning your servant and his house. Do as you promised, 26so that your name will be great forever. Then people will say, ‘The Lord Almighty is God over Israel!’ And the house of your servant David will be established in your sight.

27Lord Almighty, God of Israel, you have revealed this to your servant, saying, ‘I will build a house for you.’ So your servant has found courage to pray this prayer to you. 28Sovereign Lord, you are God! Your covenant is trustworthy, and you have promised these good things to your servant. 29Now be pleased to bless the house of your servant, that it may continue forever in your sight; for you, Sovereign Lord, have spoken, and with your blessing the house of your servant will be blessed forever.”

Bibelen på hverdagsdansk

2. Samuelsbog 7:1-29

Guds pagtsløfte til David og hans slægt

1David var nu flyttet ind i sit kongelige palads, og Herren havde skaffet fred i landet, så israelitterne ikke længere lå i konstant krig med nabofolkene. 2En dag sagde David til profeten Natan: „Her sidder jeg i mit smukke palads af cedertræ—men Guds Ark står stadig i et telt!”

3„Gør du bare, hvad du har på hjerte,” svarede Natan, „for Herren er med dig.”

4Men samme nat sagde Herren til Natan: 5„Sig til min tjener David, at han ikke skal bygge et hus til mig! 6Jeg har endnu aldrig haft et hus at bo i. Min bolig har været et telt lige siden den dag, jeg førte israelitterne ud af Egypten, og jeg er flyttet med dem fra sted til sted. 7Har jeg nogen sinde beklaget mig over det til de ledere, jeg indsatte som hyrder for mit folk, Israel? Har jeg bedt nogen af dem om at bygge mig et fornemt hus af cedertræ? 8Derfor skal du give David følgende besked fra den almægtige Herre: ‚Jeg hentede dig fra græsgangen, hvor du vogtede får, og satte dig til at være leder for mit folk. 9Overalt hvor du kom frem, var jeg med dig og tilintetgjorde dine fjender. Jeg vil gøre dig lige så berømt som de kendteste mænd i verden. 10-11Jeg har givet mit folk et sted at slå sig ned og bo uden frygt og uden at blive mishandlet af deres fjender, sådan som det skete før i tiden, dengang jeg indsatte dommere til at lede mit folk. Jeg har skaffet dig fred for alle dine fjender. Hør nu efter, hvad jeg siger: I stedet for at du bygger mig et hus, vil jeg „bygge” dig et kongehus. 12Når du engang er død, skal en af dine efterkommere overtage tronen, og jeg vil gøre hans kongedømme stærkt. 13Han skal bygge mig et tempel, og jeg vil gøre hans herredømme urokkeligt for evigt.7,13 Det hebraiske udtryk „for evigt” betegner en ikke nærmere fastsat tidsperiode uden nogen klar afslutning. Det kan betyde noget vedvarende gennem alle kommende generationer i al fremtid, eller det kan betyde så længe vedkommende lever, jf. 1.Sam. 1,22; 13,13; 20,23.42. 14Jeg vil være hans far, og han skal være min søn. Når han forsynder sig overfor mig, vil jeg sende andre folkeslag imod ham for at straffe ham, 15men jeg vil altid være trofast over for ham. Jeg vil ikke rive kongemagten ud af hans hænder, som jeg gjorde med Saul for at overdrage magten til dig. 16Der vil altid stå en konge fra din slægt for mit ansigt. Ja, din slægts herredømme vil vare til evig tid.’ ”

17Så gik Natan til David og fortalte ham alt, hvad Herren havde sagt. 18David gik da ind i teltet, hvor arken stod, og han satte sig for Herrens ansigt og bad: „Herre, min Gud, du har allerede gjort så meget for mig. 19Og nu giver du mig tilmed løfter, der gælder mine efterkommere langt ud i fremtiden! Min Herre og Gud, måtte mennesker forstå, hvad det her betyder.7,19 Betydningen af den hebraiske tekst er omstridt. 20Hvad mere kan jeg sige? Du ved, at jeg ønsker at tjene dig. 21Du har gjort dette for at stadfæste dit ord, og fordi du ville det. Det er store løfter, du har åbenbaret for din tjener. 22Herre, du er uendelig stor—der er ingen anden Gud end dig! Det ved vi så godt. 23Hvilket andet folk på den vide jord har du gjort så meget for som for Israel, dit eget folk? Du har befriet dit folk, så de kunne bringe ære til dit navn. Du har udført mægtige undere ved at frelse dit folk fra slaveriet i Egypten og drive de andre folkeslag og deres guder bort foran dig. 24Du udvalgte Israels folk til at være dit folk for evigt, og du blev Israels Gud.

25-26Min Herre og Gud, gid det løfte, du har givet mig og min slægt, må stå fast for evigt. Må dets opfyldelse bringe dig evig ære, så folk erkender, at Israels Gud er den almægtige Gud. Må din tjener Davids slægt altid tjene dig. 27Almægtige Herre, Israels Gud, du har sagt, at du vil bygge mig et kongehus. Det er derfor, jeg drister mig til at komme med følgende bøn til dig. 28Almægtige Herre, min Gud, dine ord kan man altid regne med, og du har givet mig gode løfter for fremtiden. 29Velsign min slægt, så den altid må bestå for dit ansigt. Min Herre og min Gud, det er dit løfte, og når du velsigner min slægt, vil den altid være velsignet!”