Luke 14 – NIRV & BPH

New International Reader’s Version

Luke 14:1-35

Jesus Eats at a Pharisee’s House

1One Sabbath day, Jesus went to eat in the house of a well-known Pharisee. While he was there, he was being carefully watched. 2In front of him was a man whose body was badly swollen. 3Jesus turned to the Pharisees and the authorities on the law. He asked them, “Is it breaking the Law to heal on the Sabbath day?” 4But they remained silent. So Jesus took hold of the man and healed him. Then he sent him away.

5He asked them another question. He said, “Suppose one of you has a child or an ox that falls into a well on the Sabbath day. Wouldn’t you pull it out right away?” 6And they had nothing to say.

7Jesus noticed how the guests picked the places of honor at the table. So he told them a story. 8He said, “Suppose someone invites you to a wedding feast. Do not take the place of honor. A person more important than you may have been invited. 9If so, the host who invited both of you will come to you. He will say, ‘Give this person your seat.’ Then you will be filled with shame. You will have to take the least important place. 10But when you are invited, take the lowest place. Then your host will come over to you. He will say, ‘Friend, move up to a better place.’ Then you will be honored in front of all the other guests. 11All those who lift themselves up will be made humble. And those who make themselves humble will be lifted up.”

12Then Jesus spoke to his host. “Suppose you give a lunch or a dinner,” he said. “Do not invite your friends, your brothers or sisters, or your relatives, or your rich neighbors. If you do, they may invite you to eat with them. So you will be paid back. 13But when you give a banquet, invite those who are poor. Also invite those who can’t see or walk. 14Then you will be blessed. Your guests can’t pay you back. But you will be paid back when those who are right with God rise from the dead.”

The Story of the Great Banquet

15One of the people at the table with Jesus heard him say those things. So he said to Jesus, “Blessed is the one who will eat at the feast in God’s kingdom.”

16Jesus replied, “A certain man was preparing a great banquet. He invited many guests. 17Then the day of the banquet arrived. He sent his servant to those who had been invited. The servant told them, ‘Come. Everything is ready now.’

18“But they all had the same idea. They began to make excuses. The first one said, ‘I have just bought a field. I have to go and see it. Please excuse me.’

19“Another said, ‘I have just bought five pairs of oxen. I’m on my way to try them out. Please excuse me.’

20“Still another said, ‘I just got married, so I can’t come.’

21“The servant came back and reported this to his master. Then the owner of the house became angry. He ordered his servant, ‘Go out quickly into the streets and lanes of the town. Bring in those who are poor. Also bring those who can’t see or walk.’

22“ ‘Sir,’ the servant said, ‘what you ordered has been done. But there is still room.’

23“Then the master told his servant, ‘Go out to the roads. Go out to the country lanes. Make the people come in. I want my house to be full. 24I tell you, not one of those people who were invited will get a taste of my banquet.’ ”

The Cost of Being a Disciple

25Large crowds were traveling with Jesus. He turned and spoke to them. He said, 26“Anyone who comes to me must hate their father and mother. They must hate their wife and children. They must hate their brothers and sisters. And they must hate even their own life. Unless they do this, they can’t be my disciple. 27Whoever doesn’t carry their cross and follow me can’t be my disciple.

28“Suppose one of you wants to build a tower. Won’t you sit down first and figure out how much it will cost? Then you will see whether you have enough money to finish it. 29Suppose you start building and are not able to finish. Then everyone who sees what you have done will laugh at you. 30They will say, ‘This person started to build but wasn’t able to finish.’

31“Or suppose a king is about to go to war against another king. And suppose he has 10,000 men, while the other has 20,000 coming against him. Won’t he first sit down and think about whether he can win? 32And suppose he decides he can’t win. Then he will send some men to ask how peace can be made. He will do this while the other king is still far away. 33In the same way, you must give up everything you have. Those of you who don’t cannot be my disciple.

34“Salt is good. But suppose it loses its saltiness. How can it be made salty again? 35It is not good for the soil. And it is not good for the trash pile. It will be thrown out.

“Whoever has ears should listen.”

Bibelen på hverdagsdansk

Lukasevangeliet 14:1-35

Konfrontationen fortsætter

1På en sabbat var Jesus indbudt til at spise hos en af de ledende farisæere, og alle hans modstandere holdt skarpt øje med ham. 2En mand, som led af vand i kroppen, kom hen til Jesus for at blive helbredt. 3Jesus vendte sig derfor til farisæerne og de skriftlærde og spurgte: „Har man lov til at helbrede på sabbatten eller ej?” 4Ingen turde svare. Så lagde Jesus hånden på den syge mand, helbredte ham og lod ham gå.

5Derefter sagde han: „Hvis et af jeres børn14,5 En del af de græske håndskrifter siger „æsel”, og et enkelt siger „får”, men de fleste siger „søn”. eller en ko faldt i en brønd på en sabbat, ville I så ikke med det samme trække det op?” 6Stadig intet svar.

Om ydmyghed og gæstfrihed

7Jesus lagde mærke til, hvordan gæsterne udvalgte sig de bedste pladser ved bordet. 8„Hvis du er indbudt til en fest, skal du ikke prøve at få den bedste plads,” sagde han. „For hvis der er indbudt nogen, som er fornemmere end dig, 9vil værten sige: ‚Vær venlig at give plads for den gæst her.’ Så må du rejse dig og tage den plads, der er ledig ved den nederste ende af bordet, og det ville være flovt.

10Nej, når du bliver indbudt, må du hellere sætte dig nederst ved bordet. Så kommer værten måske og siger: ‚Kom her, kære ven, og sæt dig op på en mere fornem plads.’ De øvrige gæster vil da se, hvordan du bliver æret. 11For de, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, men de, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.”

12Derpå sagde Jesus til værten: „Når du inviterer gæster til spisning, skal du ikke kun indbyde dine venner, søskende, slægtninge eller rige naboer, for de inviterer dig jo bare til gengæld, og så har du fået din belønning. 13Indbyd hellere de fattige, lamme, blinde og andre handicappede. 14De kan ikke gøre gengæld, men Gud vil velsigne dig for det, og du vil få din løn, den dag de, som hører Gud til, genopstår fra de døde.”

Historien om den store bryllupsfest

Matt. 22,1-10

15En af gæsterne, som havde hørt, hvad Jesus havde sagt, udbrød nu: „Det må være en stor velsignelse at blive inviteret med til festen i Guds rige.” 16Jesus svarede med en historie: „Der var engang en mand, der ville holde en stor fest og sendte indbydelser ud til mange mennesker. 17Da tidspunktet for festen var kommet, sendte han sin tjener af sted for at sige til de indbudte: ‚Nu må I komme, for alt er parat!’ 18Men de begyndte alle som én at komme med undskyldninger. ‚Jeg har lige købt en mark, og jeg må ud at se på den,’ sagde den første. 19‚Jeg kan desværre ikke komme,’ sagde den anden, ‚for jeg har lige købt fem par okser, og jeg skal hen og prøve dem.’ 20‚Jeg er lige blevet gift,’ sagde den tredje. ‚Derfor kan jeg desværre ikke komme.’

21Da tjeneren vendte tilbage og meddelte, hvad de indbudte havde sagt, blev hans herre meget vred og sagde til ham: ‚Gå straks ud på byens gader og stræder og indbyd de fattige, de blinde, de lamme og andre handicappede, og bring dem herhen.’ 22Kort efter kom tjeneren tilbage og meddelte: ‚Jeg har gjort, som du sagde, men der er stadig plads til flere.’ 23Hans herre sagde da: ‚Så gå ud på landevejene og ved hegnene og overtal alle dem, du kan finde, til at komme, så mit hus kan blive fuldt.’

24Det siger jeg jer: Ingen af de først indbudte kommer med til mit festmåltid.”

Om at være discipel af Jesus

Matt. 10,37-39; 5,13; Mark. 9,50

25Store menneskemængder fulgte Jesus, og han vendte sig til dem og sagde: 26„Enhver, som vil være min discipel, skal sætte mig højere end sin far og mor, sin ægtefælle og sine børn, sine brødre og søstre—ja, højere end sit eget liv. 27De, der ikke er villige til at give afkald på deres eget liv14,27 Ordret står der: „Den, der ikke bærer sit eget kors.” Den dødsdømte måtte selv bære overliggeren til korset det sidste stykke vej, før han blev hængt op på det. Denne talemåde henviser derfor til at være villig til at dø og følge mig fuldt ud, kan ikke være mine disciple.

28Har I beregnet omkostningerne? Hvis nogen tænker på at starte et byggeri, sætter de sig så ikke først hen og regner ud, om de har penge nok til at gøre det færdigt? 29For hvis de lægger grunden uden at kunne bygge færdig, så vil alle, som ser det, gøre nar af dem og sige: 30‚Se! De begyndte at bygge, men kunne ikke gøre det færdigt.’

31Eller hvilken konge tør kaste sig ud i en krig uden først at have drøftet med sine rådgivere, om han med sine 10.000 mand er stærk nok til at slå de fjendtlige styrker på 20.000 mand? 32Og hvis han indser, at det ikke kan lade sig gøre, sender han folk ud for at forhandle om fredsbetingelser, mens fjenden endnu er langt borte.

33På samme måde,” sluttede Jesus, „kan I ikke være mine disciple, hvis I ikke er villige til at betale, hvad det koster, om det så er alt, hvad I ejer og har. 34Salt er godt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad kan man da salte det med?14,34 Se noten til Matt. 5,13. 35Det kan ikke bruges som gødning, og det ville ødelægge jorden. Man smider det væk, fordi det er værdiløst. Lad dem høre, som har øre!”