Exodus 15 – NIRV & BPH

New International Reader’s Version

Exodus 15:1-27

The Song of Moses and Miriam

1Here is the song that Moses and the people of Israel sang to the Lord. They said,

“I will sing to the Lord.

He is greatly honored.

He has thrown Pharaoh’s horses and chariot drivers

into the Red Sea.

2The Lord gives me strength and protects me.

He has saved me.

He is my God, I will praise him.

He is my father’s God, and I will honor him.

3The Lord goes into battle.

The Lord is his name.

4He has thrown Pharaoh’s chariots and army

into the Red Sea.

Pharaoh’s best officers

drowned in the sea.

5The deep waters covered them.

They sank to the bottom like a stone.

6Lord, your right hand

was majestic and powerful.

Lord, your right hand

destroyed your enemies.

7Because of your great majesty,

you threw down those who opposed you.

Your burning anger blazed out.

It burned them up like straw.

8The powerful blast from your nose

piled up the waters.

The rushing waters stood firm like a wall.

The deep waters stood up in the middle of the sea.

9“Your enemies bragged,

‘We will chase Israel and will catch them.

We’ll divide up what we take from them.

We’ll eat them alive.

We’ll pull our swords out.

Our powerful hands will destroy them.’

10But you blew with your breath.

The Red Sea covered your enemies.

They sank like lead

in the mighty waters.

11Lord, who among the gods is like you?

Who is like you?

You are majestic and holy.

Your glory fills me with wonder.

You do amazing things.

12You reach out your right hand.

The earth swallows up your enemies.

13“Because your love is faithful,

you will lead the people you have set free.

Because you are so strong,

you will guide them to the holy place where you live.

14The nations will hear about it and tremble.

Pain and suffering will take hold of the Philistines.

15The chiefs of Edom will be terrified.

The leaders of Moab will tremble with fear.

The people of Canaan will melt away.

16Fear and terror will fall on them.

Your powerful arm

will make them as still as a stone.

Then your people will pass by, Lord.

Then the people you created will pass by.

17You will bring them in.

You will plant them on the mountain you gave them.

Lord, you have made that place your home.

Lord, your hands have made your holy place secure.

18“The Lord rules

for ever and ever.”

19Pharaoh’s horses, chariots and horsemen went into the Red Sea. The Lord brought the waters of the sea back over them. But the people of Israel walked through the sea on dry ground. 20Aaron’s sister Miriam was a prophet. She took a tambourine in her hand. All the women followed her. They played tambourines and danced. 21Miriam sang to them,

“Sing to the Lord.

He is greatly honored.

He has thrown Pharaoh’s horses and chariot drivers

into the Red Sea.”

The Waters of Marah and Elim

22Then Moses led Israel away from the Red Sea. They went into the Desert of Shur. For three days they traveled in the desert. They didn’t find any water there. 23When they came to Marah, they couldn’t drink its water. It was bitter. That’s why the place is named Marah. 24The people told Moses they weren’t happy with him. They said, “What are we supposed to drink?”

25Then Moses cried out to the Lord. The Lord showed him a stick. Moses threw it into the water. The water became fit to drink.

There the Lord gave a ruling and instruction for the people. And there he tested them. 26He said, “I am the Lord your God. Listen carefully to me. Do what is right in my eyes. Pay attention to my commands. Obey all my rules. If you do, I will not send on you any of the sicknesses I sent on the Egyptians. I am the Lord who heals you.”

27The people came to Elim. It had 12 springs and 70 palm trees. They camped there near the water.

Bibelen på hverdagsdansk

2. Mosebog 15:1-27

Moses’ sang

1Da sang Moses og israelitterne denne sang for Herren:

Jeg vil synge for Herren,

ophøje ham for hans herlige sejr.

Han fældede hest og rytter,

kastede dem i havets dyb.

2Herren er min styrke og glæde,

han er den, som frelser mig.

Han er min Gud, og jeg vil prise ham,

mine forfædres Gud, jeg vil ophøje ham.

3Herren er en vældig kriger,

Herren er hans navn.

4Faraos vogne og hære blev opslugt af havet,

hans folk forsvandt i Det Røde Hav.

5Bølgerne slog hen over dem,

de sank som sten i havets dyb.

6Herre, din højre hånd er stærk,

du knuser dine fjender.

7Med din vældige magt vandt du

over dem, som var imod dig.

Din vrede flammede op

og fortærede dem som halmstrå.

8Ved dit åndepust hobede vandet sig op,

de brusende vande stod som en mur,

og havbunden tørrede ind.

9Fjenden tænkte: „Jeg forfølger dem,

indhenter dem og udrydder dem.

Jeg plyndrer dem og uddeler byttet,

jeg stiller min hævntørst på dem.

Jeg trækker mit sværd af skeden,

med magt vil jeg udrydde dem.”

10Men du pustede, og havet dækkede dem.

De sank som bly i de vældige vande.

11Hvem er som du blandt guder, Herre?

Hvem er som du, hellig og herlig,

forfærdelig i stråleglans,

forunderlig i styrke?

12Du løftede din hånd,

og jorden opslugte vores fjender.

13Du er en trofast leder for dit frikøbte folk.

Du har magt til at føre dem til din hellige bolig.

14Folkeslagene hører om det og skælver,

filistrene overvældes af frygt.

15Edoms høvdinge forfærdes,

Moabs fyrster ryster.

Kana’ans beboere taber modet.

16Rædsel og angst overvælder dem.

De står tavse af frygt med forstenede ansigter,

indtil dit folk er gået forbi, Herre,

til dit frikøbte folk er nået hjem.

17Du fører dem og planter dem på dit eget bjerg,

det sted, som skal blive din bolig, Herre,

den helligdom, du selv vil bygge.

18Herren er konge, evig og altid!

19Dengang Faraos heste, vogne og ryttere stormede ud i havet, lod Herren vandet styrte hen over dem. Men israelitterne gik tørskoede over. 20Da greb Arons søster, profeten Mirjam, en tamburin, og alle kvinderne fulgte hende i dansen, mens de spillede på deres tamburiner. 21Mirjam sang:

Syng for Herren,

han er større end alle andre.

Hest og rytter

kastede han i havets dyb.

Det bitre vand i Mara og Elims friske kilder

22Derpå førte Moses Israels folk videre fra Det Røde Hav ind i Shurs Ørken, og de gik i tre dage uden at finde vand. 23Da de kom til Mara,15,23 Det betyder: „bitter”. fandt de en lille sø, men vandet var bittert og ikke til at drikke. 24Så beklagede folket sig til Moses. „Hvad har du tænkt, vi skal drikke?” jamrede de.

25Da bad Moses Herren om hjælp, og Herren viste ham en bestemt slags træ, og da han kastede et stykke af træet i søen, blev det muligt at drikke vandet.

Det var her i ørkenen, at Herren gav Israels folk sine forordninger og retningslinier, og det var her, han satte dem på prøve, idet han sagde: 26„Hvis I vil lytte til Jahve, jeres Gud, følge mine forordninger og gøre det, som er rigtigt i mine øjne, så skal I ikke lide under de plager, jeg sendte over egypterne. Jeg er Herren, og jeg kan helbrede jer.”

27Da de gik videre fra Mara, kom de til Elim, hvor der var 12 vandkilder og 70 palmetræer, og de slog lejr ved kilderne.