Job 31 – NIV & BPH

New International Version

Job 31:1-40

1“I made a covenant with my eyes

not to look lustfully at a young woman.

2For what is our lot from God above,

our heritage from the Almighty on high?

3Is it not ruin for the wicked,

disaster for those who do wrong?

4Does he not see my ways

and count my every step?

5“If I have walked with falsehood

or my foot has hurried after deceit—

6let God weigh me in honest scales

and he will know that I am blameless—

7if my steps have turned from the path,

if my heart has been led by my eyes,

or if my hands have been defiled,

8then may others eat what I have sown,

and may my crops be uprooted.

9“If my heart has been enticed by a woman,

or if I have lurked at my neighbor’s door,

10then may my wife grind another man’s grain,

and may other men sleep with her.

11For that would have been wicked,

a sin to be judged.

12It is a fire that burns to Destruction31:12 Hebrew Abaddon;

it would have uprooted my harvest.

13“If I have denied justice to any of my servants,

whether male or female,

when they had a grievance against me,

14what will I do when God confronts me?

What will I answer when called to account?

15Did not he who made me in the womb make them?

Did not the same one form us both within our mothers?

16“If I have denied the desires of the poor

or let the eyes of the widow grow weary,

17if I have kept my bread to myself,

not sharing it with the fatherless—

18but from my youth I reared them as a father would,

and from my birth I guided the widow—

19if I have seen anyone perishing for lack of clothing,

or the needy without garments,

20and their hearts did not bless me

for warming them with the fleece from my sheep,

21if I have raised my hand against the fatherless,

knowing that I had influence in court,

22then let my arm fall from the shoulder,

let it be broken off at the joint.

23For I dreaded destruction from God,

and for fear of his splendor I could not do such things.

24“If I have put my trust in gold

or said to pure gold, ‘You are my security,’

25if I have rejoiced over my great wealth,

the fortune my hands had gained,

26if I have regarded the sun in its radiance

or the moon moving in splendor,

27so that my heart was secretly enticed

and my hand offered them a kiss of homage,

28then these also would be sins to be judged,

for I would have been unfaithful to God on high.

29“If I have rejoiced at my enemy’s misfortune

or gloated over the trouble that came to him—

30I have not allowed my mouth to sin

by invoking a curse against their life—

31if those of my household have never said,

‘Who has not been filled with Job’s meat?’—

32but no stranger had to spend the night in the street,

for my door was always open to the traveler—

33if I have concealed my sin as people do,31:33 Or as Adam did

by hiding my guilt in my heart

34because I so feared the crowd

and so dreaded the contempt of the clans

that I kept silent and would not go outside—

35(“Oh, that I had someone to hear me!

I sign now my defense—let the Almighty answer me;

let my accuser put his indictment in writing.

36Surely I would wear it on my shoulder,

I would put it on like a crown.

37I would give him an account of my every step;

I would present it to him as to a ruler.)—

38“if my land cries out against me

and all its furrows are wet with tears,

39if I have devoured its yield without payment

or broken the spirit of its tenants,

40then let briers come up instead of wheat

and stinkweed instead of barley.”

The words of Job are ended.

Bibelen på hverdagsdansk

Jobs Bog 31:1-40

Job bedyrer igen sin uskyld

1Jeg lavede en aftale med mine øjne,

at de aldrig måtte se med begær på en kvinde.

2Hvad ville Gud sige, hvis jeg gjorde det?

Ville den Almægtige ikke straffe mig?

3Onde mennesker kan forvente at blive straffet,

syndere må regne med at ende i ulykke.

4Gud ser jo alt, hvad jeg gør,

holder øje med hvert skridt, jeg tager.

5Har jeg nogen sinde sagt et usandt ord?

Har jeg bedraget et andet menneske?

6Jeg vil gerne have Gud til at afsige dommen,

for han ved, at jeg er uskyldig.

7Hvis jeg har handlet imod Guds vilje,

hvis mit hjerte har begæret, hvad mit øje så,

eller hvis mine hænder har begået en udåd,

8så lad en anden få lov at høste, hvad jeg har sået,

så er det i orden, hvis alt bliver taget fra mig.

9Hvis jeg har ladet mig bedåre af en andens kone,

hvis jeg har stået og luret ved min nabos dør,

10så er det i orden, at min kone forlader mig,

og at en anden mand tager hende i favn.

11For begær er en skændig og skamløs synd,

en forbrydelse, der fortjener at blive straffet.

12Begær er som en fortærende ild,

der opbrænder hele ens livsværk.

13Hvis jeg havde behandlet mine tjenere uretfærdigt,

når de klagede til mig over noget,

14så havde Gud ret til at kræve mig til regnskab.

Jeg ville ikke have noget at sige til mit forsvar.

15For Gud skabte mine tjenere såvel som mig,

han skabte os alle på samme måde.

16Har jeg nægtet de fattige hjælp

eller taget håbet fra de sørgende enker?

17Har jeg siddet og nydt min gode mad

og nægtet at dele med de forældreløse?

18Nej, jeg har altid taget mig kærligt af dem,

som var jeg deres egen far eller mor.

19Har jeg set en stakkel mangle tøj,

en fattig, som savnede et tæppe?

20Nej, de takkede mig for det tøj, jeg gav dem,

for de fåreskind, de fik at varme sig med.

21Hvis jeg har stemt for en dom imod den svage,

fordi der var flertal for det i retten,

22så gid min arm blev brækket af

og min skulder vredet af led.

23Jeg har altid frygtet den hellige Guds dom

og straffen fra hans umådelige magt.

24Har jeg måske sat min lid til mit guld

og stolet på min rigdom i stedet for på Gud?

25Har jeg bygget min glæde på min velstand

i stedet for at bygge på Guds omsorg?

26Har jeg kigget på det strålende sollys

og den fortryllende månes glans,

27så jeg begyndte at tilbede naturen

i stedet for at tilbede Gud?

28Så ville jeg dermed have fornægtet Gud,

og den slags synder skal straffes hårdt.

29Er jeg nogensinde brudt ud i jubel,

når mine fjender blev ramt af ulykker?

30Nej, jeg har aldrig forbandet mine fjender,

for det ville være syndigt og ondt.

31Har mine tjenestefolk nogensinde sagt,

at jeg nægtede den sultne mad?

32Nej, for jeg har aldrig vist en fremmed bort,

men været gæstfri mod alle og enhver.

33Har jeg nogensinde forsøgt at dække over en synd

eller gået rundt med en dårlig samvittighed,

34fordi jeg var bange for, hvad folk ville sige,

og ikke kunne udholde tanken om deres dom?

35Jeg ville ønske min sag kom for retten,

så den Almægtige kunne afsige sin dom.31,35 Versene 36-37 er flyttet ned for sammenhængens skyld.

38Har jeg nogensinde forbrudt mig mod jorden,

så markerne anklagede mig, og plovfurerne græd?

39Har jeg nogensinde nydt jordens afgrøde uden at betale,

så de, der havde dyrket jorden, måtte dø af sult?

40Lad min mark give tidsler i stedet for hvede

og ukrudt i stedet for byg, hvis jeg har handlet sådan.

Nu har jeg afsluttet mit forsvar,

men jeg ville ønske, jeg kendte anklagen.