أيوب 31 – NAV & BPH

Ketab El Hayat

أيوب 31:1-40

1أَبْرَمْتُ عَهْداً مَعَ عَيْنَيَّ، فَكَيْفَ أَرْنُو إِلَى عَذْرَاءَ؟ 2وَمَاذَا يَكُونُ نَصِيبِي عِنْدَ اللهِ مِنْ فَوْقُ، وَمَا هُوَ إِرْثِي مِنْ عِنْدِ الْقَدِيرِ فِي الأَعَالِي؟ 3أَلَيْسَتِ الْبَلِيَّةُ مِنْ حَظِّ الشِّرِّيرِ، وَالْكَارِثَةُ مِنْ نَصِيبِ فَاعِلِي الإِثْمِ؟ 4أَلا يَرَى اللهُ طُرُقِي وَيُحْصِي كُلَّ خَطْوَاتِي؟ 5إِنْ سَلَكْتُ فِي ضَلالٍ وَأَسْرَعَتْ قَدَمِي لاِرْتِكَابِ الْغِشِّ، 6فَلأُوزَنْ فِي قِسْطَاسِ الْعَدْلِ، وَلْيَعْرِفِ اللهُ كَمَالِي. 7إِنْ حَادَتْ خَطْوَاتِي عَنِ الطَّرِيقِ، وَغَوَى قَلْبِي وَرَاءَ عَيْنَيَّ، وَعَلِقَتْ بِيَدِي لَطْخَةُ عَارٍ، 8فَلأَزْرَعْ أَنَا وَآخَرُ يَأْكُلُ، وَلْيُسْتَأْصَلْ مَحْصُولِي.

9إِنْ هَامَ قَلْبِي وَرَاءَ امْرَأَةٍ، أَوْ طُفْتُ عِنْدَ بَابِ جَارِي، 10فَلْتَطْحَنْ زَوْجَتِي لِآخَرَ، وَلْيُضَاجِعْهَا آخَرُونَ. 11لأَنَّ هَذِهِ رَذِيلَةٌ وَإِثْمٌ يُعَاقِبُ عَلَيْهِ الْقُضَاةُ، 12وَنَارٌ مُلْتَهِمَةٌ تُفْضِي إِلَى الْهَلاكِ وَتَقْضِي عَلَى غَلَّاتِي.

13إِنْ كُنْتُ قَدْ تَنَكَّرْتُ لِحَقِّ خَادِمِي وَأَمَتِي عِنْدَمَا اشْتَكَيَا عَلَيَّ، 14فَمَاذَا أَصْنَعُ عِنْدَمَا يَقُومُ اللهُ (لِمُحَاكَمَتِي)؟ وَبِمَاذَا أُجِيبُ عِنْدَمَا يَتَقَصَّى (لِيُحَاسِبَنِي)؟ 15أَلَيْسَ الَّذِي كَوَّنَنِي فِي الرَّحِمِ كَوَّنَهُ أَيْضاً؟ أَوَ لَيْسَ الَّذِي شَكَّلَنَا فِي الرَّحِمِ وَاحِدٌ؟ 16إِنْ كُنْتُ قَدْ مَنَعْتُ عَنِ الْمِسْكِينِ مَا يَطْلُبُهُ، أَوْ أَوْهَنْتُ عَيْنَيِ الأَرْمَلَةِ مِنْ فَرْطِ الْبُكَاءِ، 17أَوْ أَكَلْتُ كِسْرَةَ خُبْزِي وَحْدِي وَلَمْ أَتَقَاسَمْهَا مَعَ الْيَتِيمِ، 18إِذْ مُنْذُ حَدَاثَتِي رَعَيْتُهُ كَأَبٍ، وَهَدَيْتُهُ مِنْ رَحِمِ أُمِّهِ. 19إِنْ كُنْتُ قَدْ رَأَيْتُ أَحَداً مُشْرِفاً عَلَى الْهَلاكِ مِنَ الْعُرْيِ، أَوْ مِسْكِيناً مِنْ غَيْرِ كِسَاءٍ، 20إِنْ لَمْ تُبَارِكْنِي حَقَوَاهُ الْمُسْتَدْفِئَتَانِ بِجَزَّةِ غَنَمِي! 21إِنْ كُنْتُ قَدْ رَفَعْتُ يَدِي ضِدَّ الْيَتِيمِ، مُسْتَغِلاً نُفُوذِي فِي الْقَضَاءِ، 22فَلْيَسْقُطْ عَضُدِي مِنْ كَتِفِي، وَلْتَنْكَسِرْ ذِرَاعِي مِنْ قَصَبَتِهَا. 23لأَنَّنِي أَرْتَعِبُ مِنْ نِقْمَةِ اللهِ، وَمَا كُنْتُ أَقْوَى عَلَى مُوَاجَهَةِ جَلالِهِ.

24إِنْ كُنْتُ قَدْ جَعَلْتُ الذَّهَبَ مُتَّكَلِي، أَوْ قُلْتُ لِلإِبْرِيزِ أَنْتَ مُعْتَمَدِي، 25إِنْ كُنْتُ قَدِ اغْتَبَطْتُ بِعُظْمِ ثَرْوَتِي، أَوْ لأَنَّ يَدَيَّ فَاضَتَا بِوَفْرَةِ الْكَسْبِ، 26إِنْ كُنْتُ قَدْ نَظَرْتُ إِلَى الشَّمْسِ حِينَ أَضَاءَتْ، أَوْ إِلَى الْقَمَرِ السَّائِرِ بِبَهَاءٍ، 27فَغَوِيَ قَلْبِي سِرّاً وَقَبَّلْتُ يَدَيَّ تَوْقِيراً لَهُمَا، 28فَإِنَّ هَذَا أَيْضاً إِثْمٌ يُعَاقِبُ عَلَيْهِ الْقُضَاةُ، لأَنِّي أَكُونُ قَدْ جَحَدْتُ اللهَ الْعَلِيَّ.

29إِنْ كُنْتُ قَدْ فَرِحْتُ بِدَمَارِ مُبْغِضِي أَوْ شَمِتُّ حِينَ أَصَابَهُ شَرٌّ، 30لا! لَمْ أَدَعْ لِسَانِي يُخْطِئُ بالدُّعَاءِ عَلَى حَيَاتِهِ بِلَعْنَةٍ. 31إِنْ كَانَ أَهْلُ خَيْمَتِي لَمْ يَقُولُوا: أَهُنَاكَ مَنْ لَمْ يَشْبَعْ مِنْ طَعَامِ أَيُّوبَ؟ 32فَالْغَرِيبُ لَمْ يَبِتْ فِي الشَّارِعِ لأَنِّي فَتَحْتُ أَبْوَابِي لِعَابِرِي السَّبِيلِ. 33إِنْ كُنْتُ قَدْ كَتَمْتُ آثَامِي كَبَقِيَّةِ النَّاسِ، طَاوِياً ذُنُوبِي فِي حِضْنِي، 34رَهْبَةً مِنَ الْجَمَاهِيرِ الْغَفِيرَةِ، وَخَوْفاً مِنْ إِهَانَةِ الْعَشَائِرِ، وصَمَتُّ وَاعْتَصَمْتُ دَاخِلَ الأَبْوَابِ. 35آهِ، مَنْ لِي بِمَنْ يَسْتَمِعُ لِي! هُوَذَا تَوْقِيعِي، فَلْيُجِبْنِي الْقَدِيرُ. لَيْتَ خَصْمِي يَكْتُبُ شَكْوَاهُ ضِدِّي، 36فَأَحْمِلَهَا عَلَى كَتِفِي وَأَعْصِبَهَا تَاجاً لِي، 37لَكُنْتُ أُقَدِّمُ لَهُ حِسَاباً عَنْ كُلِّ خَطْوَاتِي، وَأَدْنُو مِنْهُ كَمَا أَدْنُو مِنْ أَمِيرٍ. 38إِنْ كَانَتْ أَرْضِي قَدِ احْتَجَّتْ عَلَيَّ وَتَبَاكَتْ أَتْلامُهَا جَمِيعاً، 39إِنْ كُنْتُ قَدْ أَكَلْتُ غَلّاتِهَا بِلا ثَمَنٍ، أَوْ سَحَقْتُ نُفُوسَ أَصْحَابِهَا، 40فَلْيَنْبُتْ فِيهَا الشَّوْكُ بَدَلَ الْحِنْطَةِ وَالزَّوَانُ بَدَلَ الشَّعِيرِ». تَمَّتْ هُنَا أَقْوَالُ أَيُّوبَ.

Bibelen på hverdagsdansk

Jobs Bog 31:1-40

Job bedyrer igen sin uskyld

1Jeg lavede en aftale med mine øjne,

at de aldrig måtte se med begær på en kvinde.

2Hvad ville Gud sige, hvis jeg gjorde det?

Ville den Almægtige ikke straffe mig?

3Onde mennesker kan forvente at blive straffet,

syndere må regne med at ende i ulykke.

4Gud ser jo alt, hvad jeg gør,

holder øje med hvert skridt, jeg tager.

5Har jeg nogen sinde sagt et usandt ord?

Har jeg bedraget et andet menneske?

6Jeg vil gerne have Gud til at afsige dommen,

for han ved, at jeg er uskyldig.

7Hvis jeg har handlet imod Guds vilje,

hvis mit hjerte har begæret, hvad mit øje så,

eller hvis mine hænder har begået en udåd,

8så lad en anden få lov at høste, hvad jeg har sået,

så er det i orden, hvis alt bliver taget fra mig.

9Hvis jeg har ladet mig bedåre af en andens kone,

hvis jeg har stået og luret ved min nabos dør,

10så er det i orden, at min kone forlader mig,

og at en anden mand tager hende i favn.

11For begær er en skændig og skamløs synd,

en forbrydelse, der fortjener at blive straffet.

12Begær er som en fortærende ild,

der opbrænder hele ens livsværk.

13Hvis jeg havde behandlet mine tjenere uretfærdigt,

når de klagede til mig over noget,

14så havde Gud ret til at kræve mig til regnskab.

Jeg ville ikke have noget at sige til mit forsvar.

15For Gud skabte mine tjenere såvel som mig,

han skabte os alle på samme måde.

16Har jeg nægtet de fattige hjælp

eller taget håbet fra de sørgende enker?

17Har jeg siddet og nydt min gode mad

og nægtet at dele med de forældreløse?

18Nej, jeg har altid taget mig kærligt af dem,

som var jeg deres egen far eller mor.

19Har jeg set en stakkel mangle tøj,

en fattig, som savnede et tæppe?

20Nej, de takkede mig for det tøj, jeg gav dem,

for de fåreskind, de fik at varme sig med.

21Hvis jeg har stemt for en dom imod den svage,

fordi der var flertal for det i retten,

22så gid min arm blev brækket af

og min skulder vredet af led.

23Jeg har altid frygtet den hellige Guds dom

og straffen fra hans umådelige magt.

24Har jeg måske sat min lid til mit guld

og stolet på min rigdom i stedet for på Gud?

25Har jeg bygget min glæde på min velstand

i stedet for at bygge på Guds omsorg?

26Har jeg kigget på det strålende sollys

og den fortryllende månes glans,

27så jeg begyndte at tilbede naturen

i stedet for at tilbede Gud?

28Så ville jeg dermed have fornægtet Gud,

og den slags synder skal straffes hårdt.

29Er jeg nogensinde brudt ud i jubel,

når mine fjender blev ramt af ulykker?

30Nej, jeg har aldrig forbandet mine fjender,

for det ville være syndigt og ondt.

31Har mine tjenestefolk nogensinde sagt,

at jeg nægtede den sultne mad?

32Nej, for jeg har aldrig vist en fremmed bort,

men været gæstfri mod alle og enhver.

33Har jeg nogensinde forsøgt at dække over en synd

eller gået rundt med en dårlig samvittighed,

34fordi jeg var bange for, hvad folk ville sige,

og ikke kunne udholde tanken om deres dom?

35Jeg ville ønske min sag kom for retten,

så den Almægtige kunne afsige sin dom.31,35 Versene 36-37 er flyttet ned for sammenhængens skyld.

38Har jeg nogensinde forbrudt mig mod jorden,

så markerne anklagede mig, og plovfurerne græd?

39Har jeg nogensinde nydt jordens afgrøde uden at betale,

så de, der havde dyrket jorden, måtte dø af sult?

40Lad min mark give tidsler i stedet for hvede

og ukrudt i stedet for byg, hvis jeg har handlet sådan.

Nu har jeg afsluttet mit forsvar,

men jeg ville ønske, jeg kendte anklagen.