New Amharic Standard Version

ሰቆቃወ 5:1-22

1እግዚአብሔር ሆይ፤ በእኛ ላይ የደረሰውን አስብ፤

ውርደታችንን እይ፤ ተመልከትም።

2ርስታችን ለመጻተኞች፣

ቤቶቻችን ለባዕዳን ዐልፈው ተሰጡ።

3ወላጅ አልባና አባት የሌላቸው ሆንን፤

እናቶቻችን እንደ መበለቶች ሆኑ።

4ለምንጠጣው ውሃ መክፈል ነበረብን፤

ዕንጨታችንንም የምናገኘው በግዢ ነበር።

5የሚያሳድዱን ከተረከዞቻችን ሥር ናቸው፤

ተጨንቀናል ዕረፍትም አጥተናል።

6እንጀራ እንጠግብ ዘንድ፣

ለአሦርና ለግብፅ እጃችንን ሰጠን።

7አባቶቻችን ኀጢአት ሠርተው አለፉ፤

እኛም የእነርሱን ቅጣት ተሸከምን።

8ባሮች ሠልጥነውብናል፤

ከእጃቸው ነጻ የሚያወጣን ማንም የለም።

9በምድረ በዳ ካለው ሰይፍ የተነሣ፣

በሕይወታችን ተወራርደን እንጀራ አገኘን።

10ቈዳችን እንደ ምድጃ ጠቍሮአል፤

በራብም ተቃጥሎአል።

11ሴቶች በጽዮን፣

ደናግል በይሁዳ ከተሞች ተደፈሩ።

12መሳፍንት በእነርሱ እጅ ተሰቀሉ፤

ሽማግሌዎችም አልተከበሩም።

13ጐልማሶች ወፍጮ እንዲፈጩ ተገደዱ፤

ወንዶች ልጆች በዕንጨት ሸክም ተንገዳገዱ።

14ሽማግሌዎች ከከተማዪቱ በር ሄደዋል፤

ጐልማሶች ዝማሬያቸውን አቁመዋል።

15ደስታ ከልባችን ጠፍቶአል፤

ጭፈራችን ወደ ልቅሶ ተለውጦአል።

16አክሊላችን ከራሳችን ላይ ወድቆአል፤

ወዮልን፤ ኀጢአት ሠርተናልና!

17ከዚህ የተነሣ ልባችን ደከመ፤

ከእነዚህ የተነሣም ዐይናችን ፈዘዘ፤

18ባዶዋን የቀረችው የጽዮን ተራራ፣

የቀበሮዎች መፈንጫ ሆናለችና።

19አቤቱ እግዚአብሔር ሆይ፤ አንተ ለዘላለም ትገዛለህ፤

ዙፋንህ ከትውልድ እስከ ትውልድ ይኖራል።

20ስለ ምን ፈጽመህ ትረሳናለህ?

ስለምንስ ለረዥም ጊዜ ትተወናለህ?

21እግዚአብሔር ሆይ፤ ወደ አንተ መልሰን፤ እኛም እንመለሳለን፤

ዘመናችንን እንደ ቀድሞው አድስ፤

22ፈጽመህ ካልጣልኸን፣

ከመጠን በላይ ካልተቈጣኸን።

Bibelen på hverdagsdansk

Klagesangene 5:1-22

De efterladte indbyggeres sorg og bøn om genoprettelse

1Herre, tænk på, hvor meget vi har lidt.

Glem ikke al den foragt, vi har måttet tåle.

2Det land, du gav os, er fyldt med fremmede,

udlændinge overtog vores ejendom.

3Vi er forældreløse, vore fædre er døde,

og vore mødre sidder tilbage som enker.

4Selv vandet, vi drikker, må vi købe,

og vi betaler for brændsel i dyre domme.

5Vi træller under vore fjenders tyranni,

vi er trætte af slid og slæb, og åget trykker os.

6Vi har måttet underlægge os Egypten og Assyrien

for at have mad at spise.

7Vore forfædre syndede, men nu er de døde,

så det er os, der må bære straffen.

8Et slavefolk er blevet herrer over os,

og der er ingen til at redde os.

9Vi må hente vores føde langvejsfra

og risikere at blive overfaldet på vejen.

10Vores hud er blevet mørk af solen,

og sulten brænder i os.

11I Jerusalem voldtager de vore kvinder,

og vore unge piger krænkes i Judas byer.

12Vore ledere henrettede de ved hængning,

gamle folk viste de ikke medynk.

13Vore unge mænd må nu trække kværnen,

vore drenge segner under byrder af brænde.

14De gamle forsvandt fra byens torve,

de unges muntre musik er forstummet.

15Vi har alle mistet vores livsglæde,

den lystige dans er afløst af sorg.

16Vi har intet mere at være stolte af.

Vi har syndet og har det elendigt.

17Vore hjerter er fyldt med sorg,

vi kan dårligt se ud af øjnene for tårer.

18Vi græder over Zions bjerg, hvor templet lå,

nu strejfer sjakaler om i ruinerne.

19Herre, du er dog for evigt den samme.

Dit herredømme varer fra slægt til slægt.

20Vil du for evigt glemme os?

Hvor længe skal vi vente på din frelse?

21Drag os tilbage til dig, så vi omvender os.

Giv os en ny chance, så alt bliver som før.

22Eller har du fuldstændig forkastet os?

Er din vrede som en bundløs afgrund?