The Message

Psalm 9

A David Psalm

11-2 I’m thanking you, God, from a full heart,
    I’m writing the book on your wonders.
I’m whistling, laughing, and jumping for joy;
    I’m singing your song, High God.

3-4 The day my enemies turned tail and ran,
    they stumbled on you and fell on their faces.
You took over and set everything right;
    when I needed you, you were there, taking charge.

5-6 You blow the whistle on godless nations;
    you throw dirty players out of the game,
    wipe their names right off the roster.
Enemies disappear from the sidelines,
    their reputation trashed,
    their names erased from the halls of fame.

7-8 God holds the high center,
    he sees and sets the world’s mess right.
He decides what is right for us earthlings,
    gives people their just deserts.

9-10 God’s a safe-house for the battered,
    a sanctuary during bad times.
The moment you arrive, you relax;
    you’re never sorry you knocked.

11-12 Sing your songs to Zion-dwelling God,
    tell his stories to everyone you meet:
How he tracks down killers
    yet keeps his eye on us,
    registers every whimper and moan.

13-14 Be kind to me, God;
    I’ve been kicked around long enough.
Once you’ve pulled me back
    from the gates of death,
I’ll write the book on Hallelujahs;
    on the corner of Main and First
    I’ll hold a street meeting;
I’ll be the song leader; we’ll fill the air
    with salvation songs.

15-16 They’re trapped, those godless countries,
    in the very snares they set,
Their feet all tangled
    in the net they spread.
They have no excuse;
    the way God works is well-known.
The cunning machinery made by the wicked
    has maimed their own hands.

17-20 The wicked bought a one-way
    ticket to hell.
No longer will the poor be nameless—
    no more humiliation for the humble.
Up, God! Aren’t you fed up with their empty strutting?
    Expose these grand pretensions!
Shake them up, God!
    Show them how silly they look.

Bibelen på hverdagsdansk

Salme 9

Herren dømmer de onde og hjælper de undertrykte

1Til korlederen: Synges til melodien „En søns død.” En sang af David.

Jeg vil prise dig, Herre, af hele mit hjerte,
    fortælle om dine undere dag efter dag.
Jeg fryder mig over dig og synger lovsange til dig,
    for du er den almægtige Gud.

Mine fjender vendte om og flygtede,
    du jog dem på flugt og fældede dem.
Du skaffede mig oprejsning
    og afsagde en retfærdig dom.
Du gik i rette med folkeslagene,
    du udryddede de onde mennesker,
        så deres navne er glemt for altid.
Mine fjender blev fuldstændig knust,
    deres byer blev lagt i ruiner,
        man husker dem ikke mere.

Herren regerer i evighed,
    han sidder som dommer på sin trone.
Han er fair, når han dømmer folkene,
    han regerer verden med retfærdighed.

10 De undertrykte søger tilflugt hos Herren,
    han hjælper dem i modgang og trængsel.
11 De, som kender dig, Herre, stoler på dig,
    du skuffer ikke dem, der søger din hjælp.
12 Syng af fryd for Herren, som troner på Zion,
    lad verden høre om hans store undere.
13 Han husker og hævner uret og drab,
    han glemmer ikke de svages råb.

14 Vær mig nådig, Herre,
    for mine fjender er ude efter mig.
        Herre, riv mig ud af dødens gab.
15 Så vil jeg prise dig på Jerusalems torve,
    og fryde mig over, at du frelste mig.
16 Fjenderne ender i deres egen faldgrube,
    de bliver fanget i deres egne fælder.
17 Herren er kendt for sin retfærdighed,
    de onde indfanges af deres egen ondskab.
18 De ugudelige ender i den evige død,
    det gælder alle, som gør oprør mod Gud.
19 Men de ydmyge bliver ikke ladt i stikken,
    de undertryktes håb bliver ikke gjort til skamme.

20 Herre, lad ikke de onde sejre,
    men udmål den straf, de fortjener.
21 Lad dem frygte og bæve,
    så de indser, at de kun er mennesker.