Judges 5 – NIV & BPH

New International Version

Judges 5:1-31

The Song of Deborah

1On that day Deborah and Barak son of Abinoam sang this song:

2“When the princes in Israel take the lead,

when the people willingly offer themselves—

praise the Lord!

3“Hear this, you kings! Listen, you rulers!

I, even I, will sing to5:3 Or of the Lord;

I will praise the Lord, the God of Israel, in song.

4“When you, Lord, went out from Seir,

when you marched from the land of Edom,

the earth shook, the heavens poured,

the clouds poured down water.

5The mountains quaked before the Lord, the One of Sinai,

before the Lord, the God of Israel.

6“In the days of Shamgar son of Anath,

in the days of Jael, the highways were abandoned;

travelers took to winding paths.

7Villagers in Israel would not fight;

they held back until I, Deborah, arose,

until I arose, a mother in Israel.

8God chose new leaders

when war came to the city gates,

but not a shield or spear was seen

among forty thousand in Israel.

9My heart is with Israel’s princes,

with the willing volunteers among the people.

Praise the Lord!

10“You who ride on white donkeys,

sitting on your saddle blankets,

and you who walk along the road,

consider 11the voice of the singers5:11 The meaning of the Hebrew for this word is uncertain. at the watering places.

They recite the victories of the Lord,

the victories of his villagers in Israel.

“Then the people of the Lord

went down to the city gates.

12‘Wake up, wake up, Deborah!

Wake up, wake up, break out in song!

Arise, Barak!

Take captive your captives, son of Abinoam.’

13“The remnant of the nobles came down;

the people of the Lord came down to me against the mighty.

14Some came from Ephraim, whose roots were in Amalek;

Benjamin was with the people who followed you.

From Makir captains came down,

from Zebulun those who bear a commander’s5:14 The meaning of the Hebrew for this word is uncertain. staff.

15The princes of Issachar were with Deborah;

yes, Issachar was with Barak,

sent under his command into the valley.

In the districts of Reuben

there was much searching of heart.

16Why did you stay among the sheep pens5:16 Or the campfires; or the saddlebags

to hear the whistling for the flocks?

In the districts of Reuben

there was much searching of heart.

17Gilead stayed beyond the Jordan.

And Dan, why did he linger by the ships?

Asher remained on the coast

and stayed in his coves.

18The people of Zebulun risked their very lives;

so did Naphtali on the terraced fields.

19“Kings came, they fought,

the kings of Canaan fought.

At Taanach, by the waters of Megiddo,

they took no plunder of silver.

20From the heavens the stars fought,

from their courses they fought against Sisera.

21The river Kishon swept them away,

the age-old river, the river Kishon.

March on, my soul; be strong!

22Then thundered the horses’ hooves—

galloping, galloping go his mighty steeds.

23‘Curse Meroz,’ said the angel of the Lord.

‘Curse its people bitterly,

because they did not come to help the Lord,

to help the Lord against the mighty.’

24“Most blessed of women be Jael,

the wife of Heber the Kenite,

most blessed of tent-dwelling women.

25He asked for water, and she gave him milk;

in a bowl fit for nobles she brought him curdled milk.

26Her hand reached for the tent peg,

her right hand for the workman’s hammer.

She struck Sisera, she crushed his head,

she shattered and pierced his temple.

27At her feet he sank,

he fell; there he lay.

At her feet he sank, he fell;

where he sank, there he fell—dead.

28“Through the window peered Sisera’s mother;

behind the lattice she cried out,

‘Why is his chariot so long in coming?

Why is the clatter of his chariots delayed?’

29The wisest of her ladies answer her;

indeed, she keeps saying to herself,

30‘Are they not finding and dividing the spoils:

a woman or two for each man,

colorful garments as plunder for Sisera,

colorful garments embroidered,

highly embroidered garments for my neck—

all this as plunder?’

31“So may all your enemies perish, Lord!

But may all who love you be like the sun

when it rises in its strength.”

Then the land had peace forty years.

Bibelen på hverdagsdansk

Dommerbogen 5:1-31

Deboras sejrssang

1Den dag sang Debora og Barak følgende sejrssang:

2Når Israels ledere fører an,

når folket villigt følger med,

da skal I prise Herren.

3Hør, I høvdinger, lyt, I fyrster!

Jeg vil synge for Herren og spille for Israels Gud.

4Herre, da du førte dit folk op fra Seir,

da du ledte os fra Edoms land,

da skælvede og rystede jorden,

himlen kunne ikke holde tæt,

skyerne rystede regnen af sig.

5Bjergene bævede for Herren,

Sinai skælvede for Israels Gud.

6Men på Shamgars tid gemte man sig,

på Jaels tid lå vejene øde,

folk sneg sig af sted ad de afsides stier.

7Bønderne holdt sig bag storbyens mure,

landsbyidyl var en saga blot,

indtil jeg, Debora, stod frem

og blev som en mor for Israel.

8Da Israel valgte sig nye guder,

blev der ufred og kaos overalt.

Der var fyrre tusind krigere i Israel,

men hvor så man et skjold eller spyd?

9Mit hjerte banker for Israels ledere

og for folket, der frivilligt fulgte dem.

Pris Herren for dem!

10I, som rider på glinsende æsler,

I, som sidder på fornemme sadeltæpper,

I, som vandrer til fods på vejen, hør efter!

11Lyt til vanddragerne ved brøndens vandtrug.

De synger om Herrens sejre og Israels bønders bedrifter.

Herrens folk kom i flok,

i byporten råbte de:

12„Træd frem, Debora, træd frem og syng krigssange!

Rejs dig, Barak, rejs dig, kom og tag fjender til fange!”

13Den gudfrygtige rest sluttede sig til hæren.

Herrens folk kom til mig og krigerne.

14De kom fra Efraims land,

som engang tilhørte Amalek.

Nogle kom helt fra Benjamins land.

Fra Makir kom mægtige krigere,

fra Zebulon stærke ledere,

15Issakars hærførere sluttede op om Debora,

de løb med Barak ned ad bjerget.

Rubens klaner var ubeslutsomme:

16Hvorfor blev I siddende mellem kvægfoldene?

Var det for at høre hyrderne fløjte?

Rubens klaner var for ubeslutsomme.

17Gileads folk blev på den anden side af Jordanfloden.

Hvorfor blev Dan ved sine skibe?

Asher sad stille ved havets vande,

han blev i sin sikre havn.

18Men Zebulon satte livet på spil,

Naftali sloges på slagmarken.

19Kana’ans konger kom til Ta’anak,

de væbnede sig til kamp ved Megiddos vande.

Men sejren gled dem af hænde,

krigsbytte fik de intet af.

20Himlens kræfter kæmpede for os,

tordnede og lynede mod Siseras hær.

21Kishons vand svulmede med stormflods styrke,

den gamle bæk fejede fjenden væk.

Fat mod, min sjæl,

løb frem med styrke.

22Da hamrede hingstenes hove,

i galop fór de frem.

23„Forbandet være dem, der holdt sig tilbage!”5,23 Mere ordret: „I skal forbande Merotz” (betyder måske tilflugtssted). Enten er Merotz et ukendt stednavn eller en beskrivelse af dem, der ville redde sig selv frem for at være med i kampen.

sagde Herrens engel.

„De kom ikke Herren til hjælp

imod hans vældige fjender.”

24Velsignet blandt kvinder er Jael,

kenitten Hebers kone.

Hun er den mest velsignede

af alle kvinder, der bor i telte.

25Sisera bad om vand,

men Jael gav ham mælk,

tykmælk i en fornem skål.

26Hun holdt en teltpløk i venstre hånd,

en hammer i højre.

Hun hamrede pløkken gennem Siseras tinding,

hun gennemborede hans hoved.

27Han lå død mellem benene på hende.

En fældet fjende—stendød.

28Siseras mor venter ved vinduet,

hun spejder gennem gitteret:

„Hvorfor kommer han dog ikke?

Hvornår hører vi hestenes hove?”

29En hofdame giver hende et svar,

det samme, hun selv har tænkt:

30„Krigsbyttet skal nok deles,

en pige eller to til hver kriger,

prægtige klæder til Sisera

og smukt broderet tøj til hans mor.”

31Herre, må alle din fjender

gå til grunde som Sisera,

men må de, som elsker dig,

stråle som den opgående sol.

Derefter var der fred i landet i 40 år.