1Engero za Sulemaani, mutabani wa Dawudi, kabaka wa Isirayiri.
2Yaziwandiika okuyigiriza abantu okuba n’amagezi n’okuyiga,
era n’okutegeera ebigambo eby’obulabufu; eby’obulamu eby’amagezi n’empisa.
3Sulemaani yayagala abantu okuba n’empisa, n’obulamu obw’amagezi,
okukolanga ebituufu, n’okubeera abenkanya n’okugobereranga ensonga;
4okuyigiriza amagezi abatalina bumanyirivu,
n’abavubuka okufuna okumanya n’okutegeera.
5N’abantu ab’amagezi nabo bwe bawulira beeyongere okuyiga
n’abategeevu beeyongere okubangulwa.
6Era engero zino zaawandiikibwa okutegeera engero,
enjogera n’ebikokyo.
7Kale mu kutya Mukama amagezi mwe gasookera,
naye abasirusiru banyooma amagezi n’okulagirirwa.
Amagezi eri Abavubuka
8Mwana wange ossangayo omwoyo eri ebiragiro bya kitaawo,
era tolekanga kukuutira kwa maama wo;
9bijja kuba ngule eneeweesanga omutwe gwo ekitiibwa,
n’emikuufu mu bulago bwo.
10Mwana wange abakozi b’ebibi bwe bakusendasendanga,
tokkirizanga.
11Bwe bakugambanga nti, “Tugende ffenna twesanyuse,
tunyage, tubbe n’okutta;
tokkirizanga;
12ng’entaana bw’emira abantu, naffe tubamire tutyo nga bakyali balamu,
era nga balamba, ng’abagenda mu bunnya obuwanvu;
13nga twefunira eby’obugagga bye tutakoleredde,
ne tujjuza amayumba gaffe obugagga obubbe;
14ng’ababi batuyita tubeegatteko,
tugabane kyenkanyi ebibbe n’ebinyage.”
15Mwana wange totambuliranga wamu nabo,
era ekigere kyo kiziyize okukwatanga ekkubo lyabwe:
16Kubanga ebigere byabwe bidduka bunnambiro okukola ebibi,
era kibanguyira okuyiwa omusaayi.
17Nga kuba kumala biseera okutega omutego,
ng’ekinyonyi ky’oyagala okukwata kikulaba,
18naye abantu ng’abo baba beetega bokka,
baba beetega omutego ogunaabakwasa bo bennyini.
19Bwe lityo bwe libeera ekkubo lya buli muntu anoonya okugaggawalira mu bukyamu.
Obugagga obw’engeri eyo busaanyaawo obulamu bw’abo ababufuna.
Okulabula Eri Abanyooma Amagezi
20Amagezi galeekaanira waggulu mu nguudo;
gayimusa amaloboozi gaago, mu bifo ebigazi eby’omu bibuga.
21Ne galeekaanira waggulu, mu kifo enguudo ennene we zisisinkanira,
era gasinzira mu miryango gy’ekibuga ne googera:
22Mulituusa ddi mmwe ab’amagezi amatono obutayagala kweyongera kuyiga by’amagezi,
nammwe ab’amalala okunyoomanga eby’amagezi n’abasirusiru okukyawanga okumanya?
23Kale singa muwuliriza okunenya kwange,
laba, ndifuka omutima gwange
n’ebirowoozo byange mu mmwe.
24Kubanga na bayita ne mugaana okuwuliriza,
ne ngolola omukono ne wataba n’omu afaayo,
25era ne mutafaayo ku magezi ge nabawa,
era ne mugaana okubuulirira kwange kwonna,
26kale nange ndibasekerera nga muli mu nnaku,
era mbakudaalire ng’entiisa ebagwiridde.
27Entiisa bw’eribajjira ng’omuyaga omungi,
ennaku n’okubonaabona, okulumwa n’obubalagaze,
28kale balinkoowoola, naye siriyitaba;
balinnoonya obutaweera naye ne batandaba.
29Kubanga baakyawa okuyigirizibwa, n’okumanya,
era ne bamalirira obutatya Mukama.
30Ne bagaana okuwuliriza amagezi gange;
ne banyooma okunenya kwange kwonna.
31Kyebaliva balya ebibala eby’ekkubo lyabwe ebbi,
era ne bajjula ebibala eby’enkwe zaabwe.
32Obusirusiru bulitta ab’amagezi amatono
n’obutafaayo bulizikiriza abasirusiru,
33naye buli ampuliriza anaabeeranga mirembe,
ng’agumye nga talina kutya kwonna.
Værdien af ordsprog
1Det følgende er ordsprog af Davids søn og Israels konge, Salomon. 2Formålet med ordsprogene er at vejlede folk og give dem visdom, at hjælpe dem til at skelne mellem rigtigt og forkert. 3De skal hjælpe folk til at handle klogt, ærligt og ret. 4De skal give de uerfarne kundskab og de unge indsigt og dømmekraft. 5Selv de erfarne kan lære noget, og de fornuftige kan blive vejledt. 6De kan lære at meditere over betydningen af ordsprog og billedtale samt de vises ordspil og gåder. 7Gudsfrygt fører til visdom. Kun en tåbe foragter visdom og vejledning.
En fars formaninger
8Hør efter din fars formaning, min søn,
og husk på din mors belæring.
9Værdsæt deres velmente vejledning
som et fornemt trofæ, et dyrebart smykke.
10Giv ikke efter, min søn, men sig nej,
når dårlige venner vil lokke dig på afveje.
11Måske siger de: „Kom, lad os finde et offer,
lægge os på lur og dræbe de uskyldige.
12Før de aner uråd, er de allerede døde,
selv de stærke klarer sig ikke imod os.
13Derefter plyndrer vi dem og bliver rige,
tænk på alle de ting, vi kan købe!
14Kom nu! Du skal nok få din andel.
Vi deler naturligvis byttet imellem os!”
15Gå ikke med dem, min søn!
Hold dig langt væk fra den slags venner.
16De er kun ude på at røve og plyndre
og viger ikke tilbage for mord.
17Hvis en fugl ser en fælde blive sat op,
holder den sig væk og går ikke i den.
18Men sådanne venner er ikke så kloge.
De sætter en fælde, men falder selv i den.
19De, der røver fra andre,
berøver sig selv et godt liv.
Visdommen kalder
20Visdommen råber til folk på gaden,
står på torvet og taler til dem,
21kalder på skaren, som haster forbi,
opsøger byens øverste ledere.
22„I mennesker uden forstand!” råber den,
„Hvor længe vil I forblive i uvidenhed?
Hvor længe vil spotterne blive ved med at spotte?
Hvor længe vil tåberne nægte at blive vejledt?
23Gid I ville lytte til min vejledning.
Så ville jeg dele mine tanker med jer
og øse ud af min visdom til jer.
24Men I ville ikke høre, når jeg kaldte på jer,
I afviste min udrakte, hjælpende hånd.
25I forkastede alle mine gode råd,
lyttede ikke til mine formaninger.
26Derfor vil jeg le, når ulykken rammer jer,
håne jer, når I gribes af rædsel,
27når I rammes som af et lyn fra en klar himmel,
når jeres mareridt bliver til virkelighed,
når angst og nød truer med at knuse jer.
28Da vil I råbe om hjælp, men ikke få svar.
I vil søge efter mig, men ikke finde mig.
29I forkastede jo kundskaben
og nægtede at vise Herren respekt.
30I var ligeglade med de råd, jeg gav jer,
I valgte at ignorere min vejledning.
31Derfor må I nu bide i det sure æble,
til I får kvalme af jeres egen dumhed.
32Stædig egenrådighed bliver jeres død,
naiv sorgløshed fører jer i ulykke.
33Men de, der lytter til mig, skal leve i tryghed,
de skal bo i fred og uden frygt.”
